subpage

Exigo: Styr på penge og tid i store byggeprojekter

Det er næsten som en multidimensionel, AI-styret udgave af SimCity, når store milliardbyggerier skal planlægges.

Man hører nogle gange, at ingen planer nogensinde overlever mødet med virkeligheden – og det er da også sandt, at man stort set altid skal justere undervejs, især i større projekter. Men det betyder jo ikke, at man bare skal opgive al planlægning. Udfordringen er bare at forsøge at gøre planerne så realistiske som muligt – og her kan kunstig intelligens hjælpe, også når det gælder kolossale byggeprojekter til mange milliarder.

Kristian Birch Pedersen, direktør i firmaet Exigo, og Bob Pepin fra Alexandra Instituttet, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt, fortæller i AI Denmarks podcast om, hvordan Exigo anvender kunstig intelligens i deres komplekse byggeprojekter, planlægning i flere dimensioner og computerspilagtige simulationer.

Lyt til podcasten hos din foretrukne podcastudbyder og på vores hjemmeside via linket her

 

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Dansk Industri vil have flere virksomheder med på kunstig intelligens-bølgen

Kunstig intelligens anvendes i 2021 af over 4.000 danske virksomheder med minimum ti ansatte svarende til 24 pct. Det er en markant stigning fra 2019 og 2020, hvor hhv. 6 pct. og 11 pct. af danske virksomheder benyttede teknologien. Jo større virksomheden er, jo mere udbredt er anvendelsen af kunstig intelligens. 

To ud af tre virksomheder med over 250 ansatte benytter mindst én type teknologi baseret på kunstig intelligens i 2021. Det var en virkelig god nyhed fra Danmarks statistik for et par måneder siden.

Morten Rosted Vang

Morten Rosted Vang

Fagleder, Digital ansvarlighed og cybersikkerhed, Dansk Industri

"Det er afgørende for vores samlede økonomiske vækst, at vi får flere virksomheder med i udviklingen. Det gælder især om at få kunstig intelligens ind i SMV’erne, som udgør størstedelen af dansk erhvervsliv"

Tallene viste også, at som med mange andre avancerede teknologier er der stor forskel på anvendelsen af kunstig intelligens i store og små virksomheder.

Det vil Dansk Industri gerne lave om på. Der er gode forretningsmuligheder og store konkurrencemæssige gevinster at hente i anvendelsen af kunstig intelligens. Teknologien kan f.eks. bruges til automation i produktionsvirksomheder og optimering af produktionsudstyr, som ultimativt sætter virksomhederne i stand til at skabe bedre produkter, tjenester og ydelser til deres kunder – og ikke mindst til at håndtere vigtige samfundsudfordringer som f.eks. klimaforandringer.

Manglende viden er barriere for brug af kunstig intelligens

Når 70 pct. af de virksomheder, der ikke anvender kunstig intelligens, peger på, at manglende viden og erfaring er en barriere, ser vi i DI det som oplagt at være en del af AI Denmark som erhvervspartner og være med til at bringe 120 SMV’er med på en 6 måneders skræddersyet udviklingsrejse og hjælpe dem med at bruge data og kunstig intelligens til at få et konkurrencemæssigt forspring – ganske gratis. 

Og det handler selvfølgelig ikke kun om de 120 virksomheder, som får mulighed for at komme igennem forløbet. Det handler grundlæggende om, at vi i Danmark skal være lige så gode til at tage avancerede teknologier i brug, som vi har været til at digitalisere både den private og offentlige sektor. Ellers kommer vi til at sagte agterud og smide vores digitale førertrøje overbord.

Få hjælp af eksperter 

Derfor skal erfaringerne fra AI Denmark bringes i spil til de mange andre virksomheder, som bør stå på spring til at effektivisere og forretningsudvikle med data og algortimer. Vi kommer i hvert fald til at dele erfaringer og værktøjer med vores medlemmer og opfordre dem til at komme i gang.

Men første skridt er tit det sværeste, og vi har brug for modige virksomheder til at gå fra at tale om kunstig intelligens til at bruge data på nye måder i deres virksomhed. Så meld jer til virksomhedsforløbene i AI Denmark og få hjælp fra eksperter, AI-forskere, studerende og netværk, der guider netop jeres virksomhed  fra data til værdi.  

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

Signe_Banner_1

Afmystificer AI hvis du vil lykkes med teknologien

Kunstig intelligens er – på godt og ondt – blevet hypet. Begrebet dækker over en række teknologier, som kan gøre underværker i danske virksomheder. Men med hypen følger også misforståelser, og det bør man tænke ind i sin AI-strategi, hvis man vil lykkes.

Sådan skriver Signe Sørensen, Techno-anthropologist ved Alexandra Instituttet, i blogindlægget her.

Signe Sørensen

Techno-anthropologist ved Alexandra Instituttet

Kunstig intelligens er med god grund blevet det nye sort, og virksomhedsledere står i kø for at brande deres virksomhed på at være AI-optimeret. Det forstår vi, der har fundet herind, nok – om nogen – godt. Men det er der mange derude på de danske arbejdspladser, der ikke gør. 

For mange medarbejdere opleves kunstig intelligens nærmest som en trussel. En række fordomme lever i bedste velgående – ”den kunstige intelligens vil overtage mit job, så jeg bliver fyret”, ”den kunstige intelligens vil overvåge vores indsats, så vi knap har tid til at gå på toilettet”, ”den kunstige intelligens vil gøre alting mere kompliceret, fordi vi så skal udfylde alle mulige ting, før vi kan komme videre i vores arbejde”. Det er bare nogle af de tanker, der ofte opstår, når man siger ordene kunstig intelligens. 

Så måske man ikke skal sige ordene ’kunstig intelligens’, når man skal i gang med sin AI-strategi. Betyder det, at jeg opfordrer dig til at lyve? Niks, tværtimod. 

Faktisk er der selv inden for vores felt mange dataloger, der ikke bryder sig om begrebet ’kunstig intelligens’. Begrebet er nemlig luftigt, svært at sætte på formel, og derfor foretrækker de fleste dataloger udtrykket ’maskinlæring’, som lidt mere præcist rammer, hvad vi egentlig mener, når vi siger kunstig intelligens. Og når selv dataloger synes, at begrebet er lidt upræcist, så er der ikke noget at sige til, at jeres medarbejdere i forskellige dele af organisationen kan få et forkert billede i hovedet, når de hører, at I nu skal til at anvende kunstig intelligens. 

"...når selv dataloger synes, at begrebet 'kunstig intelligens' er lidt upræcist, så er der ikke noget at sige til, at jeres medarbejdere i forskellige dele af organisationen kan få et forkert billede i hovedet, når de hører, at I nu skal til at anvende kunstig intelligens. "

Det er også et billede, som Jens Holmgren, sektionsleder og lektor på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, kan genkende fra sin forskning om ledelse af strategiske processer. Han har også hjulpet virksomhederne på det første hold i AI Denmark-projektet i gang. Da jeg interviewede ham om erfaringerne med implementering af kunstig intelligens, forklarede han blandt andet, at:

”Det, vi mangler i forhold til AI, det er viden om, hvad det egentlig er, og hvad konsekvensen egentlig er. Det kan for eksempel være, at hvis man er del af en arbejdsproces, hvor AI indgår, så vil nogle medarbejdere tænke – hvor meget kontrol er der nu? Sådan noget AI kan måle på alting og se, hvor mange gange man har gjort et eller andet, og er det noget som bliver logget, så der kommer en leder på et tidspunkt og påpeger det? Det kendskab til, hvad vi egentlig bruger det til, og hvad konsekvensen bliver for den enkelte medarbejder – det mangler vi viden om.”

Gå ned ad abstraktionsstigen 

Derfor kan det være en god idé at formulere sig anderledes. I virkeligheden handler det om at bryde det ned til det, det egentlig handler om i jeres kontekst, og så bruge de ord I plejer at bruge. Hvis man eksempelvis går ned ad abstraktionsstigen og ikke siger AI men data, så kan det allerede være en start. Tager man et skridt længere, så handler det om informationer og arbejdsgange. Helt konkret kan det handle om, at man ikke siger, at ’nu skal vi have en kunstig intelligens til at styre vores kundeservice’, men i stedet ’vi vil forsøge at gøre det nemmere for os at sortere i vores henvendelser fra kunderne, så I skal bruge mindre tid på sortering og kan bruge mere tid på faktisk at svare kunderne’. 

Som Jens Holmgren har formuleret det: ” Vi skal skabe tryghed og oplysning om, hvad der er i spil, og hvad går det ud på. Hvis ikke der er det, så vil man opleve en modstand og en skepsis, som man kunne have undgået hvis man havde tænkt sig om. Modstand på grund af uvidenhed er dumt.”

Dernæst må man skelne mellem, hvad der er need to know og nice to know. Når det kommer til, hvad der er need to know, er det formålet, der skal være i fokus. Hvad er det helt præcist, vi egentlig gerne vil have hjælp til og hvorfor. Sæt fokus på, hvordan jeres arbejdsliv vil blive hjulpet. 

De informationer, der er nice to know, derimod, er typisk en mere detaljeret viden om brugen af AI. Og det er typisk lidt vanskeligere at vurdere, hvor meget af den yderligere viden, man skal dele. For en overload af informationer og for meget gennemsigtighed kan skabe større forvirring end afklaring, hvis man ikke i første omgang forstår, hvordan teknologien rent faktisk skal virke. Du kan lade graden af den vidensdeling være styret mere eller mindre af, hvad dine kolleger selv efterspørger af viden. Gennem snakke kan det vise sig, at de ikke har behov for at vide, præcis hvordan en model er bygget op, men nærmere hvordan det bliver at skulle håndtere den.

Brug egne ord 

 

Du skal imidlertid være opmærksom på, hvordan og hvornår du introducerer, at I vil gå i gang med at anvende kunstig intelligens. Det er endnu en af pointerne fra Jens Holmgren:

”Implementeringen starter lige så snart, man begynder at snakke om, at nu skal vi have AI, forstået på den måde at der begynder at danne sig nogle billeder inde i hovedet på den enkelte medarbejder. Så lige så snart det kommer ud af for eksempel ledelseslokalet eller fra munden på den administrerende direktør, så er implementeringen i princippet i gang. Det er interessant, fordi som leder, så er man oftest allerede længere i tankegangen omkring det end medarbejderne, fordi når man fortæller om det, så har man også allerede på forhånd dannet sig et billede af det. Men det er ikke det samme billede man får indplantet hos medarbejderne.”

Der sidder altså typisk nogle ude i jeres virksomhed, der ikke præcis ved, hvad det betyder, og som måske er nervøse for at indrømme det. Så pas på med at antage, at folk ved, hvad du mener – vær eksplicit omkring, hvad der kommer til at ske. Men som Jens Holmgren også påpeger:

”Bør man så først fortælle medarbejderne noget, når man kører det full-blown ud, eller skal man inddrage medarbejderne noget mere i forberedelsesarbejdet og tænkearbejdet omkring, hvordan processerne kommer til at se ud efter implementering? Måske skulle man inddrage medarbejderne meget tidligere, end man normalt gør. Det tror jeg, man kan komme langt med.”

Det kan altså være en stor hjælp for jeres proces, at I får lagt kortene på bordet og afstemt forventningerne tidligt i processen. 

Kunstig intelligens dækker over et enormt felt, og derfor betyder udtrykket i sig selv ikke noget. Men taler I fra jeres udgangspunkt og med jeres egne ord, så er der langt større sandsynlighed for, at I lykkes med det, vi kalder kunstig intelligens!

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

lancering

Neogrid blev skarpe på, hvordan AI kan skabe bedre løsninger for deres kunder

Sensorer kan samle data om bygningers energiforbrug. Men det kræver AI at skabe overblik og muligheden for at nedsætte forbruget på en intelligent måde.

Neogrid Technologies arbejder med intelligent databaseret varmestyring i bygninger, herunder reduktion af energispild i bygninger. Neogrid er et  12-mands-firma lokaliseret i Aalborg Ø, hvis kernekompetence ligger i dataindsamling, dataanalyse og intelligent bygningsstyring. I dag er virksomhedens løsninger aktive i over 500 bygninger, og selskabets styring kører 24/7 i 300 af bygningerne.

”AI Denmark har hjulpet os med at blive skarpe på, hvordan vi kan udvikle vores teknologi med AI-værktøjer, så vi opfylder og leverer de servises, som vores kunder efterspørger”

Henrik Lund Stærmose, direktør i Neogrid Technologies

Grøn agenda med kunstig intelligens

Neogrids software bruger data til at levere komfort, energieffektivisering og energifleksibilitet til bygninger. I praksis betyder det, at de sikrer, at bygninger ikke bruger mere energi end det de skal for at levere det nødvendige komfortniveau. På samme tid sikrer løsningen, at bygningerne bruger energi på de tidspunkter på døgnet, hvor det giver mest mening i forhold til økonomi og vedvarende energiproduktion. 

Neogrids AI-baserede bygningsstyring sikrer, at energispild bliver detekteret, og at bygningen kører så effektivt og på så meget vedvarende energi som muligt. Det betyder, at der kan spares op til flere ton CO2 om året pr. bygning på de større bygninger. 

“Jo bedre vores algoritmer bliver, desto grønnere bliver vores kunders bygningsdrift,” fortæller Henrik Lund Stærmose fra Neogrid

 

Motivationen for at deltage i AI Denmark

Neogrid Technologies tilmeldte sig virksomhedsforløbet i AI Denmark for at blive inspireret. 

”AI Denmark har hjulpet os med at blive skarpe på, hvordan vi kan udvikle vores teknologi med AI-værktøjer, så vi opfylder og leverer de servises, som vores kunder efterspørger,” siger Henrik Lund Stærmose. 

Virksomheden var i forvejen dygtig til at arbejde med machine learning, men man havde brug for hjælp til at undersøge ønsker, behov og udfordringer for en ny kundegruppe, og hvordan man bedst drifter mere komplekse bygninger med mere sammensatte systemer. Desuden ønskede man sparring om, hvilke AI-metoder, algoritmer og værktøjer man kunne bruge til at udvikle og forbedre sin software.

”Vi skal ikke tro, vi ved, hvad vores kunder vil have. Vi skal vide, hvad det er de har brug for"

Henrik Lund Stærmose, direktør i Neogrid Technologies

Mere kundefokuseret udnyttelse kunstig intelligens

Neogrids deltagelse i AI Denmark har især hjulpet virksomheden med at prioritere og med at lave en strategi for virksomhedens AI-udnyttelse baseret på kundernes reelle behov og deres værdikæde i interaktionen med andre systemer og leverandører. Endvidere gav projektet mulighed for at netværke med andre virksomheder og blive inspireret af andres arbejde med AI.

Under forløbet med AI Denmark arbejdede Neogrid med at finde ind til de områder, som deres kundeskare finder interessante – bl.a. ift. hvordan man kan gøre komplekse problemstillinger mere simple for brugerne, og hvordan man leverer mere værdi med færre ressourcer, herunder hvordan man sikrer en effektiv fejlfinding.

Noget af det vigtigste, Neogrid tog med fra AI Denmark, var en kundefokuseret tilgang til AI – 

“Vi skal ikke tro, vi ved, hvad vores kunder vil have. Vi skal vide, hvad det er, de har brug for,” forklarer Henrik Lund Stærmose.

Hvis du vil vide mere…

Hvis du gerne vil blive klogere på andre virksomheders erfaringer med kunstig intelligens, kan du læse flere cases fra AI Denmark her:
 

Case: Syncsence opdagede at AI var den eneste løsning på deres problem

CASE: IO Group gjorde vision til virkelighed med et virksomhedsforløb i AI Denmark

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens.