subpage

AI Denmark lancerer podcast med nye perspektiver på AI-udviklingen

AI Denmark ønsker med ny podcast at sætte fokus på de muligheder og udfordringer, som den rivende udvikling inden for kunstig intelligens medfører.

AI Denmarks podcast skifter spor. Fremover udvider podcasten perspektivet voldsomt for at se på en lang række forskellige aspekter af AI-udviklingen og samtidig dykke ned i både muligheder og udfordringer, når det handler om kunstig intelligens – alt sammen i et dansk perspektiv.

Aldrig har udviklingen inden for kunstig intelligens gået så hurtigt, som den gør nu. Tag bare OpenAI’s chatbot, ChatGPT, som på kort tid fik over 100 mio. aktive brugere og oven i købet allerede er blevet overhalet af sine efterfølgere.

Men hvilke potentialer og udfordringer skaber den kunstige intelligens? Og hvad sker der med os mennesker, vores arbejde, vores kultur og hele vores samfund, når algoritmer i stigende grad påvirker eller overtager funktioner, som vi mennesker hidtil har udført? 

De – og mange flere spørgsmål – ønsker det landsdækkende initiativ AI Denmark at oplyse nuanceret om med en komplet relancering af AI Denmarks podcast.

Indtil nu har AI Denmark-podcasten primært være fokuseret på at fortælle om de virksomheder, der har deltaget i udviklingsprojekter under AI Denmark – herunder erfaringer med at implementere AI-løsninger i alt fra græsslåmaskiner og droner til værktøjsudlejning og kaffeproduktion.

Men nu skifter podcasten spor. Fremover udvider podcasten perspektivet voldsomt for at se på en lang række forskellige aspekter af AI-udviklingen og samtidig dykke ned i både muligheder og udfordringer, når det handler om kunstig intelligens – alt sammen i et dansk perspektiv.

“AI er et stort, komplekst og uoverskueligt område, der oven i købet udvikler sig nærmest fra dag til dag. Men vi vil forsøge at udforske de mange forskellige facetter af AI i håbet om at bidrage til at skabe et bedre udgangspunkt for at forstå den kunstige intelligens, og hvordan den vil ændre vores fremtid – og måske også se på hvad vi kan gøre for at forsøge at styre udviklingen i den rigtige retning,” siger techjournalist Anders Høeg Nissen, som fortsat vil være vært på podcasten.

Vi vil forsøge at udforske de mange forskellige facetter af AI i håbet om at bidrage til at skabe et bedre udgangspunkt for at forstå den kunstige intelligens.

Anders Høeg Nissen, techjournalist og vært på AI Denmark-podcasten

Stor interesse for podcast

Daniel Turi Hedelund, projektleder hos Teknologisk Institut, som er med til at drive AI Denmark-projektet, forklarer, at der er flere årsager til, at man ønsker at booste AI Denmarks podcast.

”Vi har oplevet en stor vækst i antallet af lyttere, og samtidig kan vi se et stigende behov for at formidle viden om kunstig intelligens på en måde, så man kommer lidt dybere ned i tingene. Her ser vi podcast som et ideelt format, og vi er meget trygge ved, at det er Anders Høeg Nissen, som skal løfte det ansvar,” siger han. 

Og Anders Høeg Nissen har allerede blokken fyldt med gode idéer. Podcasten kommer til at handle om alt fra stemmekloner og selvkørende biler til dataetik og misinformation, og meget, meget mere.

Nogle gange vil han tage han tage os med til et nørdet kig på nye AI-værktøjer sammen med udvalgte eksperter, eller tage på besøg hos nogen, der bruger AI på fascinerende måder.

Andre gange løfter vi blikket og ser på de store udfordringer inden for AI: Lige fra techgiganternes monopoler og juridiske slagsmål om data til de grundlæggende etiske problemer med omsiggribende, uigennemskuelig kunstig intelligens.

Det hele kommer til at ske i selskab med masser af forskere, eksperter, virksomheder, kritikere og andre iagttagere, som ud fra et dansk perspektiv kan hjælpe med at forstå, hvad der sker inden for kunstig intelligens.

AI Denmark skruer samtidig op for frekvensen. Fra at udkomme ca. 12 gange om året lander der fremover nye episoder hver 14. dag – bortset fra pauser i ferieperioderne. 

Pilotepisoden udkommer 18. maj og følges efter af næste episode 25. maj. Derefter udkommer podcasten hver anden torsdag.

Podcasten hedder fortsat ”AI Denmark”, og du kan finde episoderne hos din foretrukne podcastudbyder eller ved at trykke lige her.  

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Videointerviews: Få AI-inspiration fra Silicon Valley

I videoerne forneden kan du blive klogere på AI-udviklingen i Silicon Valley

Silicon Valley i USA er en smeltedigel, når det kommer til den teknologiske udvikling. Og også inden for kunstig intelligens sker mange af fremskridt.

AI Denmark og Innovation Centre Denmark Silicon Valley har netop lanceret en ny serie af videointerviews om kunstig intelligens, der tager sit afsæt i AI-udviklingen i kunstig intelligens.

Videoerne giver en unik indsigt i udviklingen inden for kunstig intelligens i Silicon Valley og har medvirkende eksperter og virksomhedsledere fra både etablerede virksomheder og startups Silicon Valley, som Cathja Windbæk Lind fra Innovation Centre Denmark Silicon Valley interviewer.

Det er et meget stort område, så vi ved aldrig, hvornår den næste disruptor kommer ind. Jeg tror, ​​at det er ret sandsynligt, at sammenkobling af forskellige domæner gennem AI og det at trække paralleller mellem forskellige applikationsdomæner vil få en meget stor betydning. Det handler om at lære noget nyt inden for et domæne og overføre det til et andet domæn

Elena Fersman, Vice President hos Ericsson og ansvarlig for virksomhedens AI-accelerator

Elena Fersman, Vice President hos Ericsson og ansvarlig for virksomhedens AI-accelerator, fortæller i denne video om it-kæmpens initiativer rettet mod at støtte startups og forskere inden for telekommunikationsbranchen med henblik på at drive nye AI-løsninger og innovationer, som samtidig gavner virksomheden.

“Det er et meget stort område, så vi ved aldrig, hvornår den næste disruptor kommer ind. Jeg tror, at det er ret sandsynligt, at sammenkobling af forskellige domæner gennem AI og det at trække paralleller mellem forskellige applikationsdomæner vil få en meget stor betydning. Det handler om at lære noget nyt inden for et domæne og overføre det til et andet domæne,” siger hun blandt andet.

Kunstig intelligens kan bidrage til at løse nogle af verdens største problemer

Autodesk udvikler 3D-programmer til design, teknik og konstruktion, og i videoen for neden kan du møde Karl Willis, Senior Research Manager hos Autodesk Technology Center i San Francisco.

Han deler sine tanker om, hvordan kunstig intelligens kan forbedre design- og konstruktionsprocessen i en virksomhed samt anvise løsninger på en række af de store samfundsudfordringer, vi står over for.

“Jeg tror på, at kunstig intelligens kan bidrage til at løse nogle af verdens største problemer, som f.eks. klimaforandringer. Det er fantastisk og viser en spændende fremtid,” siger han. 

“Hvordan lærer vi mere om universet? Hvordan redder vi faktisk planeten? Hvis kunstig intelligens kan bidrage til det, vil det være fantastisk.”

Computer vision har stort potentiale 

Det sidste videointerview giver dig indblik i startup’en Matroid, som specialiserer sig i AI-drevet computer vision. CEO og grundlægger, Reza Zadeh, giver indblik i computer vision og dens potentiale i forskellige brancher, ligesom han sætter det hele ind i en dansk kontekst. 

“Vindmøller skal inspiceres for fugleslag, rust og andre skader. Typisk flyver en drone rundt området og omkring vindmøllen. Derefter kigger en ingeniør på det videomateriale, som dronen tog. I stedet bør man gøre det automatisk med en computer vision-algoritme. Og det er præcis, hvad vi gør for en kunde i Danmark,” forklarer han.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens.