subpage

Ubiqisense optimerer bygningsanvendelse med AI

Ubiqisense er specialiseret i at indsamle data om, hvordan bygninger bliver brugt med henblik på at drive bygninger på mere intelligent måde for at nedbringe CO2-udledningen. Konkret indsamles data ved hjælp af sensorer, som bl.a. kan detektere antallet af personer i et lokale.

I videoen foroven kan du se, hvordan techvirksomheden Ubiqisense gennem et virksomhedsforløb i AI Denmark har fået hjælp af eksperter fra Alexandra Instituttet til at integrere kunstig intelligens i deres produkt. Virksomheden tilmeldte sig AI Denmark, fordi man havde et konkret problem, som man gerne vil have løst.

“Helt præcis ville vi gerne have en hurtigere og mere nøjagtig model,” siger Klaus Grouleff, der er head of software hos Ubiqisense.

Væsentligt hurtigere model

Han tilføjer, at hjælpen fra AI Denmark “har været en super god måde at komme ind i dette framework, fordi vi havde nogle eksperter siddende ved vores side, som kunne sige ‘du skal gøre sådan og du skal gøre sådan’.”

Resultatet er, at modellen kører “væsentlig hurtigere”, og samtidig har virksomheden fået løftet sit vidensniveau om kunstig intelligens, forklarer han.

Ønsker du og din virksomhed at udforske mulighederne med kunstig intelligens, så tøv ikke med at tage fat i os hos AI Denmark. 

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens.