subpage

AI Denmark lancerer podcast med nye perspektiver på AI-udviklingen

AI Denmark ønsker med ny podcast at sætte fokus på de muligheder og udfordringer, som den rivende udvikling inden for kunstig intelligens medfører.

AI Denmarks podcast skifter spor. Fremover udvider podcasten perspektivet voldsomt for at se på en lang række forskellige aspekter af AI-udviklingen og samtidig dykke ned i både muligheder og udfordringer, når det handler om kunstig intelligens – alt sammen i et dansk perspektiv.

Aldrig har udviklingen inden for kunstig intelligens gået så hurtigt, som den gør nu. Tag bare OpenAI’s chatbot, ChatGPT, som på kort tid fik over 100 mio. aktive brugere og oven i købet allerede er blevet overhalet af sine efterfølgere.

Men hvilke potentialer og udfordringer skaber den kunstige intelligens? Og hvad sker der med os mennesker, vores arbejde, vores kultur og hele vores samfund, når algoritmer i stigende grad påvirker eller overtager funktioner, som vi mennesker hidtil har udført? 

De – og mange flere spørgsmål – ønsker det landsdækkende initiativ AI Denmark at oplyse nuanceret om med en komplet relancering af AI Denmarks podcast.

Indtil nu har AI Denmark-podcasten primært være fokuseret på at fortælle om de virksomheder, der har deltaget i udviklingsprojekter under AI Denmark – herunder erfaringer med at implementere AI-løsninger i alt fra græsslåmaskiner og droner til værktøjsudlejning og kaffeproduktion.

Men nu skifter podcasten spor. Fremover udvider podcasten perspektivet voldsomt for at se på en lang række forskellige aspekter af AI-udviklingen og samtidig dykke ned i både muligheder og udfordringer, når det handler om kunstig intelligens – alt sammen i et dansk perspektiv.

“AI er et stort, komplekst og uoverskueligt område, der oven i købet udvikler sig nærmest fra dag til dag. Men vi vil forsøge at udforske de mange forskellige facetter af AI i håbet om at bidrage til at skabe et bedre udgangspunkt for at forstå den kunstige intelligens, og hvordan den vil ændre vores fremtid – og måske også se på hvad vi kan gøre for at forsøge at styre udviklingen i den rigtige retning,” siger techjournalist Anders Høeg Nissen, som fortsat vil være vært på podcasten.

Vi vil forsøge at udforske de mange forskellige facetter af AI i håbet om at bidrage til at skabe et bedre udgangspunkt for at forstå den kunstige intelligens.

Anders Høeg Nissen, techjournalist og vært på AI Denmark-podcasten

Stor interesse for podcast

Daniel Turi Hedelund, projektleder hos Teknologisk Institut, som er med til at drive AI Denmark-projektet, forklarer, at der er flere årsager til, at man ønsker at booste AI Denmarks podcast.

”Vi har oplevet en stor vækst i antallet af lyttere, og samtidig kan vi se et stigende behov for at formidle viden om kunstig intelligens på en måde, så man kommer lidt dybere ned i tingene. Her ser vi podcast som et ideelt format, og vi er meget trygge ved, at det er Anders Høeg Nissen, som skal løfte det ansvar,” siger han. 

Og Anders Høeg Nissen har allerede blokken fyldt med gode idéer. Podcasten kommer til at handle om alt fra stemmekloner og selvkørende biler til dataetik og misinformation, og meget, meget mere.

Nogle gange vil han tage han tage os med til et nørdet kig på nye AI-værktøjer sammen med udvalgte eksperter, eller tage på besøg hos nogen, der bruger AI på fascinerende måder.

Andre gange løfter vi blikket og ser på de store udfordringer inden for AI: Lige fra techgiganternes monopoler og juridiske slagsmål om data til de grundlæggende etiske problemer med omsiggribende, uigennemskuelig kunstig intelligens.

Det hele kommer til at ske i selskab med masser af forskere, eksperter, virksomheder, kritikere og andre iagttagere, som ud fra et dansk perspektiv kan hjælpe med at forstå, hvad der sker inden for kunstig intelligens.

AI Denmark skruer samtidig op for frekvensen. Fra at udkomme ca. 12 gange om året lander der fremover nye episoder hver 14. dag – bortset fra pauser i ferieperioderne. 

Pilotepisoden udkommer 18. maj og følges efter af næste episode 25. maj. Derefter udkommer podcasten hver anden torsdag.

Podcasten hedder fortsat ”AI Denmark”, og du kan finde episoderne hos din foretrukne podcastudbyder eller ved at trykke lige her.  

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Videointerviews: Få AI-inspiration fra Silicon Valley

I videoerne forneden kan du blive klogere på AI-udviklingen i Silicon Valley

Silicon Valley i USA er en smeltedigel, når det kommer til den teknologiske udvikling. Og også inden for kunstig intelligens sker mange af fremskridt.

AI Denmark og Innovation Centre Denmark Silicon Valley har netop lanceret en ny serie af videointerviews om kunstig intelligens, der tager sit afsæt i AI-udviklingen i kunstig intelligens.

Videoerne giver en unik indsigt i udviklingen inden for kunstig intelligens i Silicon Valley og har medvirkende eksperter og virksomhedsledere fra både etablerede virksomheder og startups Silicon Valley, som Cathja Windbæk Lind fra Innovation Centre Denmark Silicon Valley interviewer.

Det er et meget stort område, så vi ved aldrig, hvornår den næste disruptor kommer ind. Jeg tror, ​​at det er ret sandsynligt, at sammenkobling af forskellige domæner gennem AI og det at trække paralleller mellem forskellige applikationsdomæner vil få en meget stor betydning. Det handler om at lære noget nyt inden for et domæne og overføre det til et andet domæn

Elena Fersman, Vice President hos Ericsson og ansvarlig for virksomhedens AI-accelerator

Elena Fersman, Vice President hos Ericsson og ansvarlig for virksomhedens AI-accelerator, fortæller i denne video om it-kæmpens initiativer rettet mod at støtte startups og forskere inden for telekommunikationsbranchen med henblik på at drive nye AI-løsninger og innovationer, som samtidig gavner virksomheden.

“Det er et meget stort område, så vi ved aldrig, hvornår den næste disruptor kommer ind. Jeg tror, at det er ret sandsynligt, at sammenkobling af forskellige domæner gennem AI og det at trække paralleller mellem forskellige applikationsdomæner vil få en meget stor betydning. Det handler om at lære noget nyt inden for et domæne og overføre det til et andet domæne,” siger hun blandt andet.

Kunstig intelligens kan bidrage til at løse nogle af verdens største problemer

Autodesk udvikler 3D-programmer til design, teknik og konstruktion, og i videoen for neden kan du møde Karl Willis, Senior Research Manager hos Autodesk Technology Center i San Francisco.

Han deler sine tanker om, hvordan kunstig intelligens kan forbedre design- og konstruktionsprocessen i en virksomhed samt anvise løsninger på en række af de store samfundsudfordringer, vi står over for.

“Jeg tror på, at kunstig intelligens kan bidrage til at løse nogle af verdens største problemer, som f.eks. klimaforandringer. Det er fantastisk og viser en spændende fremtid,” siger han. 

“Hvordan lærer vi mere om universet? Hvordan redder vi faktisk planeten? Hvis kunstig intelligens kan bidrage til det, vil det være fantastisk.”

Computer vision har stort potentiale 

Det sidste videointerview giver dig indblik i startup’en Matroid, som specialiserer sig i AI-drevet computer vision. CEO og grundlægger, Reza Zadeh, giver indblik i computer vision og dens potentiale i forskellige brancher, ligesom han sætter det hele ind i en dansk kontekst. 

“Vindmøller skal inspiceres for fugleslag, rust og andre skader. Typisk flyver en drone rundt området og omkring vindmøllen. Derefter kigger en ingeniør på det videomateriale, som dronen tog. I stedet bør man gøre det automatisk med en computer vision-algoritme. Og det er præcis, hvad vi gør for en kunde i Danmark,” forklarer han.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Hjælp danske forskere med at forstå AI-anvendelsen i landets virksomheder

DTU, Copenhagen Business School og IT-Universitetet har sammen lavet et spørgeskema til danske virksomheder og organisationer om deres egne vurderinger af bl.a. egne AI-kompetencer og -udfordringer.

EuroCC-projektet har bl.a. til formål at opbygge et national kompetencecenter inden for High Performance Computing, Big Data og AI.

DTU, Copenhagen Business School og IT-Universitetet har sammen lavet et spørgeskema til danske virksomheder og organisationer om deres egne vurderinger af deres AI/ML, Big data og High Performance Computing (HPC) kompetencer lige nu og de største udfordringer i de kommende år.

Det drejer sig kun ni spørgsmål, som tager ca. 5 minutter at udfylde. Find spørgeskemaet her.

Spørgeskemaet er en del af EuroCC-projektet, der har til formål at opbygge nationalt kompetencecenter inden for High-Performance Computing, Big data og AI. Projektet har kørt i 2 år (2020-2022) som et HorizonEurope-projekt og fortsætter 2023-2025 som et Digital Europe-projekt. Alle danske universiteter har deltaget i første fase med DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation) som samlet projektleder.

Der er tilsvarende projekter om nationale kompetencecentre i alle andre EU-lande. Disse projekter hører under EuroHPC-projektet, der blandt andet står bag LUMI-computeren i Finland, som lige er blevet udnævnt til den ’hurtigste og grønneste’ supercomputer i Europa. Danske forskere kan få adgang til LUMI-computeren allerede nu, og der åbnes senere op for virksomheder.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Mød en ny AI Denmark-virksomhed: MyDefense spotter fjendens droner

Det nye hold hos AI Denmark består af mere end 30 skarpe virksomheder, der f.eks. vil udforske deres muligheder med kunstig intelligens eller accelerere deres brug af teknologien.

En af virksomhederne, som netop har taget hul på et virksomhedsforløb i AI Denmark, er MyDefense. MyDefence er grundlagt af officerer, der har indsigt i militære operationer og avanceret radioteknologi. Virksomheden udvikler sensorer og effektorer til militærkunder for at afværge truslen fra fjendtlige droner.

Vi har stillet MyDefences CTO, Jan Johansson, tre spørgsmål, så I kan lære virksomheden at kende:

𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗳𝗼𝗿𝘃𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿 𝗜 𝗮𝗳 𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿𝗹ø𝗯 𝗺𝗲𝗱 𝗔𝗜 𝗗𝗲𝗻𝗺𝗮𝗿𝗸? 
“MyDefence har valgt at benytte AI Denmark, da det giver os en hel unik mulighed for at afprøve ideer og koncepter inden for AI/ML (kunstig intelligens/maskinlæring) hos nogen af landets førende eksperter på området. Drone detektion og -bekæmpelse er ofte meget data tungt pga. af de enorme mængder data der opsamles, og her passer AI/ML som fod i hose til at løse disse opgaver,” siger Jan Johansson.

𝗛𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝗵𝗮𝗿 𝗜 𝗺𝗲𝗹𝗱𝘁 𝗷𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿𝗹ø𝗯 𝗺𝗲𝗱 𝗔𝗜 𝗗𝗲𝗻𝗺𝗮𝗿𝗸?
“Ved at trække på kræfterne i AI Denmark får MyDefence mulighed for at nå nogle af de ideer, som der ikke er tid til i en travl hverdag. AI Denmarks eksperthold sørger for, at man hurtigt får analyseret sin case og dermed vinder værdifuld tid sammenlignet med at skulle gøre alle erfaringerne selv. Ligeledes bliver det hurtigt afklaret, om ideen og konceptet er godt eller om det skal forkastes,” siger han.

𝗛𝘃𝗼𝗿𝗱𝗮𝗻 𝗯𝗿𝘂𝗴𝗲𝗿 𝗜 𝗱𝗮𝘁𝗮/𝗔𝗜 𝗶 𝗷𝗲𝗿𝗲𝘀 𝘃𝗶𝗿𝗸𝘀𝗼𝗺𝗵𝗲𝗱 𝗶 𝗱𝗮𝗴? 
“MyDefence besidder selv en del AI/ML kompetencer og bruger det aktivt i vores drone detektions algoritme. Ligeledes er 5G droner et stort emne, da deres natur gør, at man må bevæge sig væk fra traditionelle detektions metoder og over på nye multi-facetterede detektions metoder, der markant øger mængden af data der skal behandles,” fortæller han.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

lancering

Kunstig intelligens optimerer genanvendelse af it hos Tier1Asset

Kunstig intelligens optimerer genanvendelsen af bl.a. bærbare computere hos Tier1Asset i Nordsjælland.

Refurbishmentvirksomheden Tier1Asset med base i Lillerød i Nordsjælland er specialiseret i genanvendelse af it, herunder bærbare computere.

Konkret har virksomheden fået hjælp til at automatisere sin kategorisering af maskinernes tilstand.

Gennem sit AI Denmark-forløb, hvor virksomheden er blevet rådgivet af specialister fra Teknologisk Institut, har man kunnet reducere den tid, som medarbejderne er i kontakt med maskinerne, med cirka 10 pct. 

Finalist i Danish AI Award

Hør produktchef Nicolai Glargaard fortælle mere om virksomhedens AI Denmark-forløb og muligheden for at vinde Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. i videoen foroven.

Videoen er optaget i forbindelse med en kampagne for Danish AI Award, hvor Tier1Asset kom i finalen og vandt en pris på 20.000 kr. som finalist i konkurrencen i 2022. Det var kaffevirksomheden BKI, som vandt hovedpræmien på 200.000 kr. 

Hvis du vil vide mere…

Hvis du gerne vil blive klogere på andre virksomheders erfaringer med kunstig intelligens, kan du læse flere cases fra AI Denmark her:
 

Case: Syncsence opdagede at AI var den eneste løsning på deres problem

CASE: IO Group gjorde vision til virkelighed med et virksomhedsforløb i AI Denmark

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

lancering

Nethire lægger mavefornemmelser bag sig

Kunstig intelligens hjælper værktøjsudlejningsplatformen Nethire med at træffe bedre beslutninger, når man skal styre lageret, fortæller direktør i denne video

Virksomheden Nethire står bag en værktøjsudlejningsplatform, der bl.a. udlejer værktøj til byggeri, elektrikere, tømrer, VVS og kloak samt udstyr til ventilation. 

Konkret har Nethire fået hjælp af specialister fra DTU til at integrere kunstig intelligens i sin lagerstyring, så man får et bedre overblik over, hvilke typer af maskiner der skal bestilles hjem til lageret. 

 

"Man kommer ind i en verden, hvor det ikke er mavefornemmelser, der siger, om vi skal have flere maskiner."

Johnny Noisen, direktør hos Nethire.

Finalist i Danish AI Award

“Man kommer ind i en verden, hvor det ikke er mavefornemmelser, der siger, om vi skal have flere maskiner,” siger Johnny Noisen, der er stifter af Nethire.

I videoen foroven kan du høre mere om Nethires arbejde med kunstig intelligens. Her fortæller Nethires stifter om virksomhedens transformation fra at bero sig på mavefornemmelser til i højere grad at træffe beslutninger baseret på data og algoritmer.

Videoen er optaget i forbindelse med en kampagne for Danish AI Award, hvor Nethire kom i finalen og vandt en pris på 20.000 kr. som finalist i konkurrencen i 2022. Det var kaffevirksomheden BKI, som vandt hovedpræmien på 200.000 kr. 

Hvis du vil vide mere…

Hvis du gerne vil blive klogere på andre virksomheders erfaringer med kunstig intelligens, kan du læse flere cases fra AI Denmark her:
 

Case: Syncsence opdagede at AI var den eneste løsning på deres problem

CASE: IO Group gjorde vision til virkelighed med et virksomhedsforløb i AI Denmark

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Mød en ny AI Denmark-virksomhed: Beck Pack Systems vil udnytte data bedre

Det nye hold hos AI Denmark består af mere end 30 skarpe virksomheder, der f.eks. vil udforske deres muligheder med kunstig intelligens eller accelerere deres brug af teknologien

Beck Pack Systems er en global leverandør af emballageløsninger inden for fiskeindustrien. Vi har stillet Beck Pack Systems’ CFO, Henrik Munk, tre spørgsmål, så I kan lære virksomheden at kende.

𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗳𝗼𝗿𝘃𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿 𝗜 𝗮𝗳 𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿𝗹ø𝗯 𝗺𝗲𝗱 𝗔𝗜 𝗗𝗲𝗻𝗺𝗮𝗿𝗸? 
“Vi forventer, at vores projekt bliver tilført nogle kompetencer, som vi ikke selv har og derved opnår en bedre og mere brugervenlig udnyttelse af vores data.”

𝗛𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝗵𝗮𝗿 𝗜 𝗺𝗲𝗹𝗱𝘁 𝗷𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿𝗹ø𝗯 𝗺𝗲𝗱 𝗔𝗜 𝗗𝗲𝗻𝗺𝗮𝗿𝗸?
“Vi har meldt os, fordi vi blev gjort opmærksom på projektet af Business Center Bornholm, og fordi vi er i en fase, hvor vi arbejder med at opnå flere data og bedre udnyttelse af dataene, så vi kan blive bedre til at optimere vores produktion og vedligeholdelse af vores maskiner.”

𝗛𝘃𝗼𝗿𝗱𝗮𝗻 𝗯𝗿𝘂𝗴𝗲𝗿 𝗜 𝗱𝗮𝘁𝗮/𝗔𝗜 𝗶 𝗷𝗲𝗿𝗲𝘀 𝘃𝗶𝗿𝗸𝘀𝗼𝗺𝗵𝗲𝗱 𝗶 𝗱𝗮𝗴? 
“Vi bruger data som præsentation af, hvad der historisk er sket mht. effektivitet m.v. i produktionen, og vi ønsker at bruge data mere proaktivt så vi kan bruge dem til at planlægge fremadrettet.”

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Ny temaavis i Berlingske: Bliv klogere på kunstig intelligens

En ny temaavis, der følger med Berlingske 31. august, sætter fokus på kunstig intelligens. Her kan man bl.a. læse, hvordan AI Denmark hjælper virksomheder med at integrere kunstig intelligens i forretningen.

Kan du slet ikke få nok af at fordybe dig i viden om kunstig intelligens? Så har vi en række interessante artikler, vi gerne vil dele med dig.

AI Denmark udtaler sig således om kunstig intelligens i en ny temaavis, der følger med Berlingske 31. august. Det er dog også muligt at læse artiklerne digitalt (se links til de tre artikler længere nede på siden.)

Nye regler er ikke stopklods

AI Denmarks projektledere og konsulenter, Peter Lemcke Frederiksen, Rasmus Bækby og Kasper Fanø Bay Noer, medvirker i tre af artikler, som bl.a. omhandler en undersøgelse foretaget på baggrund af virksomhedsforløbene i AI Denmark.

Baseret på de virksomheder, som arbejder med kunstig intelligens under AI Denmark, kan vi se, at langt de fleste har rigeligt med plads til at udvikle nye innovative løsninger, uden lovgivningen bliver en stopklods:"

Rasmus Bækby, leder ved Alexandra Instituttet

En af pointerne er, at der fortsat er gode muligheder for at lave nye løsninger baseret på kunstig intelligens i service- og produktionsvirksomheder, uden at kommende regulering på AI-området kommer i vejen.

”Baseret på de virksomheder, som arbejder med kunstig intelligens under AI Denmark, kan vi se, at langt de fleste har rigeligt med plads til at udvikle nye innovative løsninger, uden lovgivningen bliver en stopklods,” siger Rasmus Bækby fra Alexandra Instituttet, der er en af partnerne i AI Denmark, hvor man hjælper danske virksomheder til at komme i gang med at integrere kunstig intelligens i forretningen.

Få adgang til artiklerne

Du kan læse alle artiklerne fra temavisen ved at købe Berlingske 31. august 2022. Artiklerne findes også i en online version. Nedenfor linker vi til de tre artikler, hvor AI Denmarks repræsentanter medvirker. 

Artikel: “Nu lovgiver EU om kunstig intelligens

EU er på vej med ny regulering, der skal udstikke reglerne for anvendelsen af kunstig intelligens. Baseret på erfaringerne fra det landsdækkende AI Denmark-initiativ kommer lovgivningen dog umiddelbart ikke til at stå i vejen for danske produktions- og servicevirksomheders anvendelse af teknologien. Læs mere her

Artikel: Her kommer kunstig intelligens ned i øjenhøjde

AI Denmark er et landsdækkende initiativ, der skal udbrede anvendelsen af kunstig intelligens, og det er skabt af Industriens Fond sammen med en række partnere. AI Denmark tilbyder gratis udviklingsforløb til udvalgte små og mellemstore virksomheder inden for fremstillings- og serviceindustrien, der typisk ønsker at udvikle nye produkter, services og forretningsmodeller. Læs mere her

Artikel: Her blandes kaffen ved hjælp af algoritmer

BKI Kaffe er en af de traditionelle produktionsvirksomheder, der har fået stor glæde af at udforske mulighederne med kunstig intelligens gennem et virksomhedsforløb i AI Denmark. Og virksomheden har arbejdet så godt med teknologien, at man for nylig vandt en stor pengepræmie, der kan hjælpe virksomheden med at skabe mere bæredygtig kaffe. Læs mere her

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

Hvert år uddeles Industriens Fonds AI-pris, som er hovedprisen ved Danish AI Award. Prisen skal fremme brugen af kunstig intelligens i det danske erhvervsliv. 

Innovation kræver inspiration og nye idéer. Det gælder også, når man som virksomhed vil udvikle sin forretning ved at implementere ny teknologi.

Med henblik på at fremvise gode eksempler fra dansk erhvervsliv, kårer AI Denmark derfor hvert år en prisvinder ved prisuddelingsarrangementet Danish AI Award.

 

Awarden

Der uddeles én pris til en dansk frontløbervirksomhed indenfor brug af kunstig intelligens.

AI-prisen, finalisterne og ikke mindst vinderen, hyldes ved arrangementet som gode eksempler overfor øvrige danske virksomheder.

Industriens Fonds AI-pris er med til at håndgribeliggøre kunstig intelligens, ved at fremhæve konkrete AI-løsninger og tydeliggøre udfordringer og potentialer i arbejdet med AI.   

 

Prisuddeling i 2022

Danish AI Award afholdes 25. august 2022 under Innovationsfestivalen i Vejle, hvor 1000-1500 forretningsfolk forventes at deltage.

Innovationsfestivalen har i år et særligt fokus på kunstig intelligens, som er en af de store dagsordener, som vil blive debatteret til stormødet, der vil bestå af en række forskellige telte med oplæg, aktiviteter, udstillinger, netværk, madboder og musik.

Læs mere om tilmelding og køb din billet her.

Vinderen udvælges af en jury, som består af virksomheder, der har haft succes med digital omstilling og kunstig intelligens samt eksterne eksperter.

Juryen vil bl.a. skele til virksomhedens resultater, potentialer og ambitionsniveau, når man tager stilling til, hvem der skal vinde Industriens Fonds AI-pris.

Vinderen af Industriens Fonds AI-pris i 2021

Den første Danish AI Award blev i slutningen af 2021 overrakt af Thomas Hofman-Bang, CEO i Industriens Fond. Det var den danske startup-virksomhed SYNCSENSE, der løb med prisen, samt et beløb på 200.000 kr., som er øremærket til at give virksomheden et kompetenceløft i brugen af kunstig intelligens.

Læs mere om SYNCSENSE og hvad prisen kom til at betyde for virksomheden her 

Danish AI Awards er både festligt og fagligt og fageksperter, forretningsudviklere og direktører fra virksomheder i hele Danmark kan deltage.

 

subpage

Kaffekoncernen BKI vinder Industriens Fonds AI-pris

Industriens Fonds AI-pris 2022 går til kaffeproducenten BKI, som anvender kunstig intelligens til at give kaffen den
rette smag. Præmien er 200.000 kr., som BKI vil bruge på at gøre kaffen mere bæredygtig.   

Årets vinder af Industriens Fonds AI-pris er kaffeproducenten BKI, som modtager prisen for at være en frontløber blandt små og mellemstore virksomheder i sit arbejde med kunstig intelligens.

– Vi er utrolig stolte og ydmyge over at have vundet prisen. Vi vidste godt, at vi havde et rigtig godt projekt, fordi arbejde med kunstig intelligens er blevet en integreret del af vores hverdag. Men vi er pavestolte over, at vi ender med at vinde prisen, siger Casper Rasmussen, indkøbschef for BKI Kaffe.

Industriens Fonds AI-pris har til formål at fremme brugen af kunstig intelligens i danske produktions- og servicevirksomheder, og BKI modtager prisen, fordi man på kort tid har transformeret sin indkøbsproces og produktion af kaffe ved hjælp af kunstig intelligens. Konkret har virksomheden opnået besparelser og en mere fleksibel produktion og indkøbsproces ved at anvende teknologien.

– Stort tillykke til BKI, der har transformeret og skabt værdi i en afgørende del af forretningen med kunstig intelligens. BKI er et stærkt eksempel på, hvordan investeringen i brugen af kunstig intelligens kommer tilbage i form af effektivisering og styrket konkurrenceevne. AI-prisen er et rygstød til at styrke den udvikling, siger Thomas Hofman-Bang, direktør i Industriens Fond.

Algoritmer giver kaffen den rette smag
Med hjælp fra specialister hos Teknologisk Institut har BKI fået sat kaffeopskrifter på formel, så det nu i højere grad er algoritmer end mennesker, som tilpasser opskrifterne på de forskellige typer af kaffe, dvs. den konkrete sammensætning af råkaffer, der i sidste ende skal give kaffen den gode smag.

– Ved at sætte tal og værdier på kaffens smag har vi kunnet hjælpe BKI med, hvordan de gennem simuleringer kan komme frem til kaffens smag baseret på forskellige typer af blandinger af kaffesorter. Og det giver virksomheden fleksibilitet i indkøbsprocessen og produktionen, siger Peter Lemcke Frederiksen, der er senior projektleder ved Teknologisk Institut.

– I det hele taget mener vi, at mange andre virksomheder kan tage ved lære af BKI’s projekt. For der er en lang række fordele og gevinster ved brug af kunstig intelligens, som danske virksomheder kan opnå, hvis man er villig til at afsætte tiden og ressourcerne til arbejde med teknologien. Mange virksomheder vil også have gavn af at finde en dygtig, betroet samarbejdspartner, inden man går i gang, fortsætter han.

Fordelene for BKI er, at de ansatte kan bruge tid på andre typer af opgaver, og samtidig opnår virksomheden besparelser og langt mere fleksibilitet i indkøbsprocessen, da man ikke længere er afhængig af at kunne importere særlige typer af råkaffer fra bestemte regioner rundt omkring i verden.

Ved brug af kunstig intelligens kan man således opnå den samme smag som tidligere, men på baggrund af andre og nye typer af sammensætninger af råkafferne, end man har været vant til. Det skaber fleksibilitet i virksomhedens indkøbsproces, hvilket er afgørende i et marked, hvor pludselige hændelser kan gøre det svært at importere bestemte typer råkaffe fra udlandet.

De 200.000 kr., som BKI modtager, er målrettet aktiviteter, som virksomheden kan bruge på at fremme sit arbejde med kunstig intelligens. Og virksomheden ved allerede nu, hvad pengene skal bruges på.

– Med kunstig intelligens kommer vi til i endnu højere grad at kunne måle, hvilket Co2-aftryk forskellige kaffesorter har, så her bliver teknologien et værktøj for os i forhold til at skabe den mest bæredygtige kaffe. Det arbejde er vi allerede godt i gang med, men vi vil gerne udforske det endnu mere, siger Casper Rasmussen.

Pengepræmie kan booste grøn omstilling
BKI Kaffe var en af tre virksomheder, som var med i finalen om at vinde Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. De to andre finalister var virksomhederne Nethire og Tier1Asset, som hver især modtog en præmie på 20.000 kr.

Alle priserne blev uddelt ved Danish AI Award, torsdag d. 25. august 2022 som en del af Innovationsfestivalen i Vejle.

– Målet med prisen er at få endnu flere små- og mellemstore produktionsvirksomheder i Danmark til at udforske de mange muligheder, der ligger i brugen af kunstig intelligens. Både når det kommer til driftsfordele og innovation, siger Thomas Hofman-Bang og fortsætter:

– Potentialet er langtfra indfriet, og der er for alvor sat strøm til udviklingen nu. Det betyder, at man som virksomhed risikerer at blive overhalet af dem, der er indoptager teknologien hurtigere. 

Finalisterne til Industriens Fonds AI-pris 2022 er blevet udvalgt, efter at alle virksomhederne i det landsdækkende initiativ AI Denmark har fået mulighed for at komme i betragtning til at præsentere deres arbejde med kunstig intelligens foran en uafhængig jury. Juryen består af eksperter i kunstig intelligens og digital transformation fra det danske erhvervsliv.

FAKTA: OM DANISH AI AWARD

Som led i at fremvise gode eksempler på brug af kunstig intelligens i dansk erhvervsliv kårer Industriens Fond en dansk frontløbervirksomhed ved prisuddelingsarrangementet Danish AI Award, som i 2022 blev afholdt som en del af Innovationsfestivalen i Vejle.

25. august 2022 blev der uddelt en hovedpris på 200.000 kr. til en dansk frontløber inden for brug af kunstig intelligens – Industriens Fonds AI-Pris. Vinderen var kaffeproducenten BKI Kaffe.

I vurderingen er der taget højde for virksomhedens indsats i arbejdet med kunstig intelligens, de konkrete resultater samt potentialet og ambitionsniveauet. Derudover er der blevet skelet der til, hvorvidt virksomheden har indtænkt bæredygtighed og etik i sit arbejde med kunstig intelligens.

Udover hovedprisen på 200.000 kr. blev der uddelt 20.000 kr. til de to andre finalister ved Danish AI Award 2022, Nethire og Tier1Asset. Finalisterne er blevet udvalgt, efter at alle virksomhederne i det landsdækkende projekt AI Denmark har fået mulighed for at komme i betragtning til at præsentere deres AI Denmark-projekt foran en uafhængig jury.

Dette års jury var:

• Peter Søndergaard, Group Manager, 3Shape
• Ann Christina Rindom Sørensen, Direktør, ProteQ
• Cecilie Amalie Andersen, Head of Customer Analytics, Trackunit
• Rasmus Engholm, Lead Data Scientist, Afdelingen for AI Solutions, Grundfos
• Alex Skovsbo Jørgensen, Deep learning engineer, Ambu A/S

Danish AI Award udspringer af det landsdækkende projekt AI Denmark, som Industriens Fond i samarbejde med Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, DTU og Københavns Universitet har igangsat for at støtte virksomhederne i at bruge kunstig intelligens og styrke deres konkurrencekraft. Det sker bl.a. ved at tilbyde gratis virksomhedsforløb, hvor eksperter står til rådighed med vejledning og rådgivning. Ved at fremhæve og belønne de virksomheder, der er allerlængst fremme, er det målet at flere virksomheder vil følge trop og tage brugen af kunstig intelligens til sig.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Tre virksomheder kæmper om legendarisk pokal og AI-pris på 200.000 kr.

På billedet ses to af AI Denmarks projektledere i form af Daniel Turi Hedelund (tv.) og Peter Lemcke Frederiksen (th.), begge ansat på Teknologisk Institut., løfte en kopi af den legendariske EM-pokal fra 1992, som vinderen af årets Danish AI Award kan tage med hjem

Meget er på spil, når Danish AI Award bliver afholdt 25. august i Vejle.

De tre tilbageværende virksomheder – Tier1Asset, Nethire og BKI – kæmper om Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. Udover pengepræmien, som er målrettet AI-aktiviteter i virksomheden, kan vinderen tage en legendarisk pokal med hjem til kollegerne.

Holdet bag AI Denmark har i samarbejde med Industriens Fond indkøbt en kopi af den legendariske EM-pokal fra 1992, dengang herrelandsholdet triumferede ved at slå Tyskland 2-0 i EM-finalen på Nya Ullevi i Göteborg, Sverige.

Pokalen – og prisen på de 200.000 kr. – overrækkes af Industriens Fonds adm. direktør, Thomas Hofman-Bang, mellem kl. 12.15-12.45 den 25. august under Innovationsfestivalen i Vejle, som Danish AI Award er en del af.

1000-1500 forretningsfolk forventes at deltage i Innovationsfestivalen, som i år et særligt fokus på kunstig intelligens.

Læs mere om tilmelding og køb din billet her.

Tre virksomheder er i finalen

Sidste år var det VR-startupvirksomheden Syncsense, som løb med prisen, der dengang blev uddelt for første gang. Det er virksomheder, som har deltaget i AI Denmark, som har haft mulighed for at kæmpe med om prisen på 200.000 kr., der konkret kan bruges til videreudvikling af kunstig intelligens i forretningen. 

Finalen i år udgøres af kaffevirksomheden BKI, refurbishmentselskabet Tier1Asset samt virksomheden Nethire, der står bag en platform med fokus på udlejning af værktøj.

“Virksomheder, som formår at optage og omsætte ny teknologi på en god måde, øger konkurrenceevnen markant. Derfor skal en større del af dansk erhvervsliv stille skarpt på kunstig intelligens og nøje overveje, om – og i så fald hvordan – teknologien bedst kan bruges i den enkelte virksomhed.

Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond

Der er derfor lagt op til et stærkt felt af kandidater, når en uafhængig jury skal tage stilling til, hvilken virksomhed som har fortjent at løbe med prisen ved Danish AI Award. Juryen vil bl.a. skele til virksomhedens resultater, potentialer og ambitionsniveau.

Det er Industriens Fond, som står bag prisen, ligesom fonden har finansieret AI Denmark-projektet, der bl.a. indeholder virksomhedsforløb med fokus på kunstig intelligens – især rettet mod danske SMV’er i og omkring produktionsindustrien.

“Virksomheder, som formår at optage og omsætte ny teknologi på en god måde, øger konkurrenceevnen markant. Derfor skal en større del af dansk erhvervsliv stille skarpt på kunstig intelligens og nøje overveje, om – og i så fald hvordan – teknologien bedst kan bruges i den enkelte virksomhed. Det er der for få virksomheder, der gør i dag og derfor vil vi gerne hjælpe udviklingen på rette vej,” lød det fra Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, da AI Denmark blev søsat sidste år.

Nethire lægger mavefornemmelser bag sig

Lad os nu se nærmere på, hvilke projekter inden for kunstig intelligens som de tre finalister har arbejdet med. 

En af årets finalister – Nethire – har fået hjælp af specialister fra DTU til at integrere kunstig intelligens i sin forretning. I videoen forneden kan du høre mere om Nethires arbejde med kunstig intelligens. Her fortæller Nethires stifter, Johnny Noisen, om virksomhedens transformation fra at bero sig på mavefornemmelser til i højere grad at træffe beslutninger baseret på data og algoritmer.

(Artiklen fortsætter under videoen med Nethire…)

Tier1Asset: Sådan er vi blevet mere effektive

En anden finalist – refurbishmentvirksomheden Tier1Asset med base i Lillerød i Nordsjælland – er specialiseret i genanvendelse af it, herunder bærbare computere.

Gennem sit AI Denmark-forløb har man kunnet reducere den tid, som medarbejderne er i kontakt med maskinerne, med cirka 10 pct. Konkret har virksomheden fået hjælp til at automatisere sin kategorisering af maskinernes tilstand.

Hør produktchef Nicolai Glargaard fortælle mere om virksomhedens AI Denmark-forløb og muligheden for at vinde Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. i videoen nedenunder.

(Artiklen fortsætter under videoen med Tier1Asset…)

Kunstig intelligens giver kaffen den rette smag hos BKI

 Den tredje og sidste finalist er kaffevirksomheden BKI, som har fået hjælp af Teknologisk Institut til at transformere sin indkøbsproces af råkaffer. Man har konkret arbejdet med at sætte kaffens smagsprofiler på formel, så det nu i højere grad er algoritmer end mennesker, som er med til at give kaffen den rette smag. Det giver både virksomheden besparelser og mere fleksibilitet i indkøbsprocessen. 

I videoen forneden kan du høre den nu pensionerede indkøbschef hos BKI, Ib Hauberg, fortælle om, hvordan man har fået glæde af at integrere kunstig intelligens i produktionen. 

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

Hvert år uddeles Industriens Fonds AI-pris, som er hovedprisen ved Danish AI Award. Prisen skal fremme brugen af kunstig intelligens i det danske erhvervsliv. 

Innovation kræver inspiration og nye idéer. Det gælder også, når man som virksomhed vil udvikle sin forretning ved at implementere ny teknologi.

Med henblik på at fremvise gode eksempler fra dansk erhvervsliv, kårer AI Denmark derfor hvert år en prisvinder ved prisuddelingsarrangementet Danish AI Award.

 

Awarden

Der uddeles én pris til en dansk frontløbervirksomhed indenfor brug af kunstig intelligens.

AI-prisen, finalisterne og ikke mindst vinderen, hyldes ved arrangementet som gode eksempler overfor øvrige danske virksomheder.

Industriens Fonds AI-pris er med til at håndgribeliggøre kunstig intelligens, ved at fremhæve konkrete AI-løsninger og tydeliggøre udfordringer og potentialer i arbejdet med AI.   

 

Prisuddeling i 2022

Danish AI Award afholdes 25. august 2022 under Innovationsfestivalen i Vejle, hvor 1000-1500 forretningsfolk forventes at deltage.

Innovationsfestivalen har i år et særligt fokus på kunstig intelligens, som er en af de store dagsordener, som vil blive debatteret til stormødet, der vil bestå af en række forskellige telte med oplæg, aktiviteter, udstillinger, netværk, madboder og musik.

Læs mere om tilmelding og køb din billet her.

Vinderen udvælges af en jury, som består af virksomheder, der har haft succes med digital omstilling og kunstig intelligens samt eksterne eksperter.

Juryen vil bl.a. skele til virksomhedens resultater, potentialer og ambitionsniveau, når man tager stilling til, hvem der skal vinde Industriens Fonds AI-pris.

Vinderen af Industriens Fonds AI-pris i 2021

Den første Danish AI Award blev i slutningen af 2021 overrakt af Thomas Hofman-Bang, CEO i Industriens Fond. Det var den danske startup-virksomhed SYNCSENSE, der løb med prisen, samt et beløb på 200.000 kr., som er øremærket til at give virksomheden et kompetenceløft i brugen af kunstig intelligens.

Læs mere om SYNCSENSE og hvad prisen kom til at betyde for virksomheden her 

Danish AI Awards er både festligt og fagligt og fageksperter, forretningsudviklere og direktører fra virksomheder i hele Danmark kan deltage.