subpage

Workshop om dataparathed – udnyt AI’s styrker

Vi inviterer SMV’er til workshop d. 27. september, hvor man lærer at navigere i AI-junglen og udnytte data til at styrke forretningen. Få indsigt i forskellige AI-modeller, datakvalitetens betydning og find den rette løsning til netop din virksomhed.

Mange virksomheder oplever udfordringer med at forstå deres data, og hvordan de kan bruges til at styrke forretningen. 

Spørgsmål der rejser i den forbindelse er: Hvordan får man styr på sine data, hvornår skal man bruge AI, og hvordan vælger man den rigtige AI-løsning til det rette problem? 

Et nyt arrangement, som AI Denmark er med til at arrangere, er rettet mod SMV’er, der ønsker at implementere AI i deres virksomhed eller er nysgerrige på, hvordan man gør det.

I denne workshop vil vi guide dig gennem forskellige AI-modeller og deres anvendelser, så du bedre forstår, hvordan du identificerer den bedste AI-løsning til din virksomhed. Vi vil tale om at overvinde udfordringer relateret til små datasæt og lære, hvordan datakvalitet påvirker AI-resultater.

Deltag i denne workshop for at få mere indsigt i AI og din virksomheds dataparathed. 

Yderligere detaljer:

Dato 27. sept. 2024, kl. 9.30-17.00

Sted: August Krogh Bygningen Aud. 0X, Universitetsparken 13, 2100 København Ø

SE PROGRAMMET OG TILMELD DIG HER

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

AI Denmark lancerer podcast med nye perspektiver på AI-udviklingen

AI Denmark ønsker med ny podcast at sætte fokus på de muligheder og udfordringer, som den rivende udvikling inden for kunstig intelligens medfører.

AI Denmarks podcast skifter spor. Fremover udvider podcasten perspektivet voldsomt for at se på en lang række forskellige aspekter af AI-udviklingen og samtidig dykke ned i både muligheder og udfordringer, når det handler om kunstig intelligens – alt sammen i et dansk perspektiv.

Aldrig har udviklingen inden for kunstig intelligens gået så hurtigt, som den gør nu. Tag bare OpenAI’s chatbot, ChatGPT, som på kort tid fik over 100 mio. aktive brugere og oven i købet allerede er blevet overhalet af sine efterfølgere.

Men hvilke potentialer og udfordringer skaber den kunstige intelligens? Og hvad sker der med os mennesker, vores arbejde, vores kultur og hele vores samfund, når algoritmer i stigende grad påvirker eller overtager funktioner, som vi mennesker hidtil har udført? 

De – og mange flere spørgsmål – ønsker det landsdækkende initiativ AI Denmark at oplyse nuanceret om med en komplet relancering af AI Denmarks podcast.

Indtil nu har AI Denmark-podcasten primært være fokuseret på at fortælle om de virksomheder, der har deltaget i udviklingsprojekter under AI Denmark – herunder erfaringer med at implementere AI-løsninger i alt fra græsslåmaskiner og droner til værktøjsudlejning og kaffeproduktion.

Men nu skifter podcasten spor. Fremover udvider podcasten perspektivet voldsomt for at se på en lang række forskellige aspekter af AI-udviklingen og samtidig dykke ned i både muligheder og udfordringer, når det handler om kunstig intelligens – alt sammen i et dansk perspektiv.

“AI er et stort, komplekst og uoverskueligt område, der oven i købet udvikler sig nærmest fra dag til dag. Men vi vil forsøge at udforske de mange forskellige facetter af AI i håbet om at bidrage til at skabe et bedre udgangspunkt for at forstå den kunstige intelligens, og hvordan den vil ændre vores fremtid – og måske også se på hvad vi kan gøre for at forsøge at styre udviklingen i den rigtige retning,” siger techjournalist Anders Høeg Nissen, som fortsat vil være vært på podcasten.

Vi vil forsøge at udforske de mange forskellige facetter af AI i håbet om at bidrage til at skabe et bedre udgangspunkt for at forstå den kunstige intelligens.

Anders Høeg Nissen, techjournalist og vært på AI Denmark-podcasten

Stor interesse for podcast

Daniel Turi Hedelund, projektleder hos Teknologisk Institut, som er med til at drive AI Denmark-projektet, forklarer, at der er flere årsager til, at man ønsker at booste AI Denmarks podcast.

”Vi har oplevet en stor vækst i antallet af lyttere, og samtidig kan vi se et stigende behov for at formidle viden om kunstig intelligens på en måde, så man kommer lidt dybere ned i tingene. Her ser vi podcast som et ideelt format, og vi er meget trygge ved, at det er Anders Høeg Nissen, som skal løfte det ansvar,” siger han. 

Og Anders Høeg Nissen har allerede blokken fyldt med gode idéer. Podcasten kommer til at handle om alt fra stemmekloner og selvkørende biler til dataetik og misinformation, og meget, meget mere.

Nogle gange vil han tage han tage os med til et nørdet kig på nye AI-værktøjer sammen med udvalgte eksperter, eller tage på besøg hos nogen, der bruger AI på fascinerende måder.

Andre gange løfter vi blikket og ser på de store udfordringer inden for AI: Lige fra techgiganternes monopoler og juridiske slagsmål om data til de grundlæggende etiske problemer med omsiggribende, uigennemskuelig kunstig intelligens.

Det hele kommer til at ske i selskab med masser af forskere, eksperter, virksomheder, kritikere og andre iagttagere, som ud fra et dansk perspektiv kan hjælpe med at forstå, hvad der sker inden for kunstig intelligens.

AI Denmark skruer samtidig op for frekvensen. Fra at udkomme ca. 12 gange om året lander der fremover nye episoder hver 14. dag – bortset fra pauser i ferieperioderne. 

Pilotepisoden udkommer 18. maj og følges efter af næste episode 25. maj. Derefter udkommer podcasten hver anden torsdag.

Podcasten hedder fortsat ”AI Denmark”, og du kan finde episoderne hos din foretrukne podcastudbyder eller ved at trykke lige her.  

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Intelligent planlægning kan spare milliarder i byggebranchen

10,5 mia. kroner om året. Så meget bruger den private byggesektor ifølge DI Byggeri på at udbedre fejl og misforståelser, der kunne have været undgået med digitale værktøjer og bedre kommunikation. Virksomheden Exigo, som har deltaget i AI Denmark, arbejder med digitalisering i byggebranchen, hvilket kan effektivisere byggeriet signifikant. ”I AI Danmark-forløbet fik vi den rette faglighed, som kunne give os noget sparring og hjælp til at få prøvet nogle ting af,” forklarer direktør. 

Rådgivningsvirksomheden Exigo A/S, som har deltaget i AI Denmark, arbejder med digitalisering i byggebranchen og er specialiserede i styring af tid, økonomi og bygbarhed. Virksomhedens digitale løsninger gør det nemt at planlægge større projekter på flere lokationer, og det kan bidrage til at effektivisere byggeriet markant. 

Ifølge DI Byggeri bruger den private byggesektor i omegnen af 10,5 mia. kr. (2020-tal) på at udbedre fejl og misforståelser, der kunne have været undgået med digitale værktøjer og bedre kommunikation.

”Vores kunder bygger 20 pct. hurtigere med lokationsbaseret planlægning end med traditionel Gantt-planlægning, f.eks. Enemærke & Petersen,” udtaler Kristian Birch Pedersen, Direktør og Indehaver hos Exigo.

Det skyldes, at Gantt og andre traditionelle tidsplanlægningsmetoder er opfundet til produktionsindustrien, dvs. til én produktionslinje på ét sted. 

”Når du bygger 32 lejligheder eller vindmøller, svarer det faktisk til 32 produktionslinjer, hvor du både skal styre flowet af opgaver, mennesker og steder,” pointerer han.

Lokationsbaseret planlægning er lige så gammel som Gantt, men blev først digitaliseret omkring år 2000. 

”Det finsk-amerikanske software, vi har brugt indtil nu, har en Windows 95 brugerflade og er ret retro,” fortæller han og fortsætter: 

”Mange danske entreprenører bruger det og elsker metoden, men synes, værktøjet er gammeldags.”

Nyt værktøj skal udvides med kunstig intelligens

Derfor begyndte Exigo for tre år siden at udvikle deres eget cloudbaserede software www.tactplan.com og en mobil app til staderegistrering, som begge blev udgivet i foråret 2022. 

”Vi har allerede 17 kunder på det, og de er glade, og det buldrer derudad,” siger Kristian Birch Pedersen.

Men nu skal produktet udvides med kunstig intelligens: Softwaret skal kunne planlægge i stedet for mennesker. For det er næsten umuligt at opdage små afvigelser fra planen og besværligt at rette op på manuelt, forklarer han. 

”Derfor arbejder vi på at få vores software-bot til at justere tidsplanen og planlægge ressourcer i realtime.”

I et forsøgsprojekt brugte Exigo kunstig intelligens og maskinlæring til at opdatere tidsplanerne automatisk, og dette arbejde lå uden for deres kernekompetencer, fortæller han. 

”Vi er gode til byggeri, data og styring, så det var vigtigt for os at få AI Danmark med i projektet og få noget kvalificeret viden.”

”I AI Danmark-forløbet fik vi den rette faglighed, som kunne give os noget sparring og hjælp til at få prøvet nogle ting af. Og vi kunne få verificeret noget af det, vi havde lavet i forvejen, for at se, om vi var på rette spor.”

Exigo regner med at have deres nye softwarerobot klar til afprøvning i løbet af 2023.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Forsker: Kunstig intelligens styrker virksomheders image

Når virksomheder overvejer at arbejde med kunstig intelligens, er det vigtigt, at de både holder øje med værdien og udgifterne, og om investeringen kan tjene sig selv ind, understreger Sunniva Sandbukt, der er adjunkt ved ITU. Hun har undersøgt små og mellemstore virksomheders arbejde med AI og er kommet til det overraskende resultat, at det godt kan skabe værdi at arbejde med AI, også når det ikke giver direkte monetært afkast, fordi det styrker virksomhedernes image i kunders, medarbejderes og investorers øjne. 
I en ny serie sætter AI Denmark fokus på resultaterne af den forskning, som forsker Sunniva Sandbukt har lavet med fokus på kunstig intelligens i danske SMV'er.

Det dominerende budskab om kunstig intelligens er, at det er en nødvendig investering for virksomhederne, og at der er mange penge at tjene.

Sådan mener fra ITU-forskeren Sunniva Sandbukt, som har forsket i, hvordan danske virksomheder anvender kunstig intelligens, herunder virksomheder som har deltaget i AI Denmark. 

Denne tilgang skaber ifølge Sunniva Sandbukt stor teknologioptimisme, men også en frygt for at blive ladt tilbage, hvis man som virksomhed ikke hopper med på bølgen. Ved at følge forskellige virksomheder, der har forsøgt sig med at udvikle AI-pilotprojekter, er det blevet tydeligt for hende, at fortællingen om kunstig intelligens og værdiskabelse er betydeligt mere nuanceret end antaget.  

AI har både en merværdi og en merpris

Både AI-rådgivere og virksomhedsledere skal holde skarpt øje med, om det kan betale sig at lancere eller optimere et produkt, en service eller en proces med
maskinlæring, understreger Sunniva
Sandbukt. For selvom forbedringspotentialet kan synes klart, er det ikke sikkert, at det i sidste ende faktisk bidrager med merværdi.  

En virksomhedsleder, hun interviewede, stillede et scenarie op, hvor han spurgte en kunde, om vedkommende kunne tænke sig, at deres produkt blev forbedret med kunstig intelligens, hvortil kunden oftest svarer ja. Han fulgte op: “Hvis de siger ja, så skal du så sige, ’Okay, du betaler allerede X, er du villig til at betale X+N for det?’ Det er et rigtigt vigtigt spørgsmål! For hvor meget koster det mig at udvikle det?” 

Man skal med andre ord ikke lade sig forføre af det teknologisk interessante projekt uden også at have for øje, om kunderne faktisk er villige til at betale de ekstra omkostninger, det fører med sig. Den investering, virksomheder laver i kunstig intelligens, skal tjene sig selv ind igen, enten ved at effektivisere eksisterende arbejdsgange eller gennem kunder, der er villige til at betale for de ekstra omkostninger, der er ved at udvikle og integrere AI-løsninger, siger forskeren. 

AI skaber værdi på uforudsete måder 

Til gengæld skaber kunstig intelligens værdi for virksomhederne på uforudsete måder, fortæller Sunniva Sandbukt. Da hun spurgte ind til, hvad firmaer og eksperter følte, at de fik ud af at arbejde med kunstig intelligens, stod det klart, at flere var glade for at prøve kræfter med kunstig intelligens, uanset hvad resultatet var. ”De fortæller, at de får andre fordele ud af det: De og deres teams lærer mere om data og kunstig intelligens, og mange oplever det som en måde at investere i deres medarbejdere på.”   

En virksomhedsleder, Sunniva Sandbukt interviewede, udtrykte det således: “Det lyder spændene, ikke? […] Vi har fået en pris og vi arbejder med AI […] Det er selvfølgelig noget, som gør det lidt nemmere at trække yngre, veluddannede medarbejdere ind.” 

Kunstig intelligens lader til at fungere både som employer branding og branding i det hele taget: Ved at arbejde med kunstig intelligens viser man, at man er frontløber, understreger hun. Det er både attraktivt for medarbejderne og kunderne. Selv hvis virksomheden egentlig ikke på sigt regner med at sælge AI-produkter eller at have kunstig intelligens som en del af kernevirksomheden, så udstråler det højt kompetenceniveau, og kan dermed skabe tillid til virksomhedens andre teknologiske ydelser eller udviklerteam.  

AI er en god investering for nogle, men ikke for alle 

For de fleste små og mellemstore virksomheder er det for ressourcekrævende at udvikle kunstig intelligens specialudviklet til virksomhedens behov, mener Sunniva Sandbukt.

”Hvis du vil have en chatbot, kan man ikke bare lige integrere én; man skal enten hyre en konsulent eller selv have de teknologiske kapaciteter for at tilpasse den.” 

Derfor er det mere sandsynligt at brugen af kunstig intelligens hos de fleste små og mellemstore virksomheder foregår gennem teknologiprodukter indkøbt fra andre udbydere, tilføjer hun.  Rasmus Bækby, der er rådgiver for AI Denmark og Manager Business Innovation på Alexandra Instituttet, er enig. 

“Skræddersyet AI er ikke en investering, der giver mening for alle. Det er derfor, vi ser ret nøje på forretningscasen, når vi udvælger virksomheder i AI Denmark,” understreger han. 

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Forsker om danske virksomheders arbejde med kunstig intelligens: ”Strategi for vedligeholdelse er essentiel”

”Det er vigtigt at have en strategi for vedligeholdelsen af kunstig intelligens i virksomheden, siger forsker Sunniva Sandbukt og peger på, at der kan være  store forskelle på, hvordan virksomhedsledere og AI-specialister opfatter kunstig intelligens.  Rasmus Bækby fra Alexandra Instituttet, der arbejder med forretningsinnovation i AI Denmark, mener, at det er topledelsens ansvar at sikre en strategi for både udvikling og vedligeholdelse af kunstig intelligens.

I en ny serie sætter AI Denmark fokus på resultaterne af den forskning, som forsker Sunniva Sandbukt har lavet med fokus på kunstig intelligens i danske SMV'er.

Hvordan forholder danske virksomhedsejere sig til kunstig intelligens?

Det har Sunniva Sandbukt, der er adjunkt ved ITU, undersøgt gennem interviews med en række danske virksomheder, herunder virksomheder fra AI Denmark, som har arbejdet med kunstig intelligens.

Kort fortalt har virksomhederne en tendens til at overvurdere kvaliteten af deres data og undervurdere vedligeholdelsesarbejdet, lyder det.

”Derfor er det vigtigt at have en strategi for vedligeholdelsen af den kunstige intelligens, som man benytter i virksomheden,” siger Sunniva Sandbukt.

AI-vedligeholdelsesarbejdet undervurderes tit 

Integrationen af kunstig intelligens kræver en del arbejde fra de ansatte i virksomhederne, for det er en ressourceintensiv og kontinuerlig proces, påpeger Sunniva Sandbukt.

For kunstig intelligens er netop ikke en tænkende robot, der passer sig selv. Derfor kræver det, at virksomhederne har realistiske forventninger, allokerer ressourcer og udvikler en god langsigtet strategi.  

”At indføre kunstig intelligens i virksomheden kræver data, arbejdskraft, ekspertise og kapital,” siger hun.

Datasæt er ikke statiske

For at komme i gang med udnytte fordele ved kunstig intelligens skal problemformuleringen være klar, datasættene skal forberedes, og den kunstige intelligens skal udvikles og implementeres.  

Og for at det lykkes på lang sigt, skal den kunstige intelligens hele tiden vedligeholdes.

”Sørg nu for at forberede en strategi for long-term maintenance,” lyder Sunniva Sandbukts råd til virksomhederne.

“Datasæt er ikke statiske. Data er dynamiske.”

En teknologichef i en dansk virksomhed, som har deltaget i følgeforskningen, er enig og fortæller, at de gennem AI Denmark-forløbet har haft en vigtig læring:

“Man kan ikke tro, man med AI kan lave et rigtig fedt dataset, bygge noget, done. Der skal hele tiden komme nyt data ind til, så den lærer,” lyder det fra teknologichefen i Sunniva Sandbukts følgeforskning.

"Det er utroligt vigtigt at forankre driften, vedligeholdelsen og den fortsatte udvikling af AI helt oppe på det øverste ledelsesniveau."

Rasmus Bækby, Manager ved Alexandra Instituttet

Vedligeholdelse og udvikling skal forankres hos topledelse

Rasmus Bækby fra Alexandra Instituttet, der rådgiver om forretningsinnovation for AI Denmark, påpeger, at det er topledelsens opgave at sikre en strategi for, hvordan vedligeholder den kunstige intelligens.

“Det er utroligt vigtigt at forankre driften, vedligeholdelsen og den fortsatte udvikling af AI helt oppe på det øverste ledelsesniveau,” udtaler Rasmus Bækby.

Hvis man skal lykkes med at indføre kunstig intelligens i organisationen, skal man både ændre praksis og sørge for, at kompetencerne følger med, siger han.

”For i sidste ende handler det om at skabe de bedste forretningsmæssige forudsætninger med data,” siger Rasmus Bæby.

Et godt eksempel på, hvordan man kan gøre det, er at bruge værktøjer inden for MLOps, påpeger han. MLOps står for Machine Learning Model Operationalization Management og er en videreudvikling af DevOps (Development and It-Operations), der er en gængs metode til at få at udvikling og drift af software til at hænge sammen organisatorisk. 

Som betegnelsen MLOps antyder, er DevOps her blevet udvidet med maskinlæring (ML), men også med data engineering, fordi det netop kræver indsigter inden for alle tre områder at indføre og videreføre AI/ML i organisationen, påpeger Rasmus Bækby.

“Det lyder måske kompliceret, men dybest set er der det bare et nyttigt sæt af metoder og praksisser. Det er jo noget af det, vi kan byde ind med i AI Denmark, nemlig at give virksomheder nogle greb til at få succes med AI,” afslutter han. 

Forskellige opfattelser

Videre forklarer Sunniva Sandbukt, at når en virksomhedsleder taler med en maskinlæringsspecialist, har virksomheden og specialisten typisk ret forskellige opfattelser af kunstig intelligens: Maskinlæringseksperten betragter kunstig intelligens som en avanceret matematisk funktion, der kræver input for at udregne output.

Denne form for såkaldt ”snæver AI” er således velegnet til at løse meget snævert definerede problemstillinger.

Men hypede fremstillinger af AI i medierne kan omvendt føre til, at ejerlederen forestiller sig en slags sci-fi-agtig robot, der selv kan tænke, lidt i stil med ”general AI”, fortæller Sunniva Sandbukt. 

Ordet ’data’ skal konkretiseres

Maskinlæring kræver ifølge forskeren data af høj kvalitet og kvantitet. Og ligesom eksperternes og virksomhedsejernes opfattelser af AI er forskellige, ligger deres syn på data ofte også ret langt fra hinanden.

En specialist i Sunniva Sandbukts feltarbejde skildrede virksomhedernes og eksperternes forskellige tilgange til data således: 

“Det lidt abstrakte ord ’data’ skal konkretiseres for virksomheder. Hvilket kan være ekstremt svært. For mange virksomheder er det jo bare en fil, der ligger gemt på en computer. Men det er jo ikke det, jeg taler om. Jeg taler om det, du skal ud at fange i den rigtige verden, og hvad det er.” 

I et andet eksempel forestillede ejerlederen af et gammelt firma sig, at ledernes og medarbejdernes mangeårige viden kan konverteres til data. Men her ved maskinlæringsspecialister med baggrund i statistik, at det kræver et helt andet niveau af kæmpemæssige datalandskaber for at skabe gode resultater med AI, pointerer Sunniva Sandbukt. 

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Hjælp danske forskere med at forstå AI-anvendelsen i landets virksomheder

DTU, Copenhagen Business School og IT-Universitetet har sammen lavet et spørgeskema til danske virksomheder og organisationer om deres egne vurderinger af bl.a. egne AI-kompetencer og -udfordringer.

EuroCC-projektet har bl.a. til formål at opbygge et national kompetencecenter inden for High Performance Computing, Big Data og AI.

DTU, Copenhagen Business School og IT-Universitetet har sammen lavet et spørgeskema til danske virksomheder og organisationer om deres egne vurderinger af deres AI/ML, Big data og High Performance Computing (HPC) kompetencer lige nu og de største udfordringer i de kommende år.

Det drejer sig kun ni spørgsmål, som tager ca. 5 minutter at udfylde. Find spørgeskemaet her.

Spørgeskemaet er en del af EuroCC-projektet, der har til formål at opbygge nationalt kompetencecenter inden for High-Performance Computing, Big data og AI. Projektet har kørt i 2 år (2020-2022) som et HorizonEurope-projekt og fortsætter 2023-2025 som et Digital Europe-projekt. Alle danske universiteter har deltaget i første fase med DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation) som samlet projektleder.

Der er tilsvarende projekter om nationale kompetencecentre i alle andre EU-lande. Disse projekter hører under EuroHPC-projektet, der blandt andet står bag LUMI-computeren i Finland, som lige er blevet udnævnt til den ’hurtigste og grønneste’ supercomputer i Europa. Danske forskere kan få adgang til LUMI-computeren allerede nu, og der åbnes senere op for virksomheder.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Forsker: Succes med AI forudsætter bedre forståelse af data og teknologi

”Der er en falsk fortælling om data som en ressource, der skal udnyttes og ikke må gå til spilde,” udtaler Sunniva Sandbukt, adjunkt ved ITU. Hun har forsket i små og mellemstore virksomheders arbejde med kunstig intelligens i Danmark. Rasmus Bækby fra Alexandra Instituttet, der rådgiver om forretningsinnovation for AI Denmark, påpeger, at der både kan være fordele og ulemper ved en eksplorativ tilgang til AI-projekter.

I en ny serie sætter AI Denmark fokus på resultaterne af den forskning, som forsker Sunniva Sandbukt har lavet med fokus på kunstig intelligens i danske SMV'er.

Mange virksomheder har en opfattelse af, at de data, de ligger inde med, i sig selv kan blive profitable. Det har Sunniva Sandbukt, adjunkt ved ITU, observeret.

Hun har forsket i små og mellemstore virksomheders arbejde med kunstig intelligens i Danmark og bl.a. fulgt en række af de virksomheder, som arbejder med kunstig intelligens i AI Denmark. 

Ifølge forskeren kan mange virksomheders opfattelse af, hvad de kan få ud af deres data, få dem til at starte et forkert sted.

”Hvis udgangspunktet er: ’Vi har noget data, som vi gerne vil gøre noget med’, er du startet det forkerte sted,” siger hun.  

Start med problemet eller acceptér usikkerhed 

Resultatet af at tage udgangspunkt i de data, man ligger inde med, kan blive en åben og eksplorativ proces, hvor man udforsker, hvor AI kan skabe værdi i forretningen – uden et klart mål fra begyndelsen. For nogle virksomheder kan sådan en proces i sig selv være værdifuld, men for andre kan der være en risiko for, at den måske ikke tjener sig selv ind. 

Sunniva Sandbukt anbefaler generelt, at virksomhederne tager udgangspunkt i, hvilke problemstillinger man gerne vil løse.

”Hvad er det for et problem, der skal løses? Først derefter kan vi finde ud af, hvilke specifikke former for datainput vi har brug for, og om man kan bygge en model, der faktisk kan besvare den problemformulering.” 

Det synspunkt finder opbakning hos Rasmus Bækby fra Alexandra Instituttet, der rådgiver om forretningsinnovation for AI Denmark. 

”Hvis man tager udgangspunkt i de data, man allerede ligger inde med, kan resultatet falde meget forskelligt ud. Man kan selvfølgelig godt risikere, at de ikke kan bruges til noget. Men vi har også set masser af eksempler på, at en eksplorativ tilgang kan have stor værdi for virksomheden,” siger han. 

Som eksempel nævner han værdien af at bruge IoT-sensorer til at opsamle forskellige produktionsdata som varme, vibrationer, osv. 

”Når vi analyserer data, får vi tit øje på sammenhæng, vi ikke så før, og som kan skabe konkret værdi i forhold til f.eks. energiforbrug eller slitage, selvom det ikke var dét problem, man satte sig for at løse,” påpeger han. 

”Data bliver produceret i en specifik kontekst og kan ikke uproblematisk oversættes til brug i andre sammenhænge.”

Sunniva Sandbukt, adjunkt på ITU

Maskinlæring kræver data af høj kvalitet og kvantitet  

Der er ofte brug for store mængder af data i meget høj kvalitet for at kunstig intelligens skal have noget at arbejde med. Desuden skal den indsamlede data være relevant for den problemstilling, virksomheden gerne vil løse. Ifølge Sunniva Sandbukt har virksomhederne ofte en fejlagtig opfattelse af brugbarheden af deres data.  

Under sin forskning er hun stødt på virksomheder, der måtte starte forfra med dataindsamlingen eller tilkøbe adgang til eksterne data for at kunne udvikle de modeller, de ønskede sig. I nogle tilfælde endte man med en betydeligt mere simpel model, end både virksomhed og ekspert måske havde forestillet sig, fortæller hun.  

En anden udfordring er kvaliteten af data, der som regel ikke er indhentet med henblik på at skabe et datasæt, der er velegnet til maskinlæring.

”Det kunne eksempelvis være salgsdata, der er manuelt indtastet, hvor en sælger måske har sjusket lidt, fordi vedkommende samlede data ind til et helt andet formål,” forklarer Sunniva Sandbukt.  

For at eksisterende datasæt skal kunne bruges til AI, skal de tit gennemgås, rettes og ensrettes.

”Det er et kæmpearbejde at opnå det niveau af akkuratesse, der er brug for,” påpeger hun og tilføjer: ”Data bliver produceret i en specifik kontekst og kan ikke uproblematisk oversættes til brug i andre sammenhænge.”

Derfor må vi revidere vores opfattelse af data som en ressource og få en bedre forståelse af både data og AI-teknologien, understreger hun.  

Konkret problemløsning med god teknologiforståelse 

Ifølge Sunniva Sandbukt skal tre betingelser være opfyldt for at kunne lykkes med kunstig intelligens:

Første betingelse er at have en klar problemformulering. Anden betingelse er at have eller kunne få adgang til relevante data af høj kvalitet. Tredje betingelse er, at det teknisk kan lade sig gøre at skabe en fungerende model med de indsamlede data, der faktisk besvarer problemstillingen.  

For nogle virksomheder har deres beskedne data resulteret i, at deres AI-projekter også er blevet mere beskedne, end de måske havde forestillet sig, fortæller Sunniva Sandbukt. Men det er ikke nødvendigvis et problem, da den simple løsning sagtens kan bidrage med nye indsigter og give værdi til virksomheden, tilføjer hun.  

Det er Rasmus Bækby enig i.

”Når man som virksomhed prøver kræfter med AI, opdager man både, hvad teknologien og éns data kan bruges til, og også hvad man ikke kan opnå endnu,” siger han.

“Det er netop den opgave, AI Denmark varetager, nemlig at styrke danske virksomheders forståelse for og brug af kunstig intelligens,” fortsætter han.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Ny serie: Forsker opfordrer til flere nuancer i debatten om kunstig intelligens

I en ny serie sætter AI Denmark fokus på resultaterne af den forskning, som forsker Sunniva Sandbukt har lavet med fokus på kunstig intelligens i danske SMV’er. 

I den første artikel opfordrer Sunniva Sandbukt, adjunkt på ITU, virksomheder, iagttagere og specialister til at finde nuancerne frem i debatten om, hvad kunstig intelligens kan gøre for danske virksomheder. Peter Lemcke Frederiksen, der er projektleder i AI Denmark, tilslutter sig budskabet og understreger, at AI Denmark er en del af løsningen. 

I en ny serie sætter AI Denmark fokus på resultaterne af den forskning, som forsker Sunniva Sandbukt har lavet med fokus på kunstig intelligens i danske SMV'er.

Hvordan forholder små og mellemstore virksomheder i Danmark sig til kunstig intelligens? Det har Sunniva Sandbukt, der er adjunkt på ITU, undersøgt gennem en række interviews med virksomheder, som arbejder med kunstig intelligens, herunder virksomheder der har været med i AI Denmark. Sunniva Sandbukts forskning er der kommet fire interessante observationer ud af, som vi vil formidle i en ny serie af interviews. 

Først dykker vi ned i, hvad Sunniva Sandbukt betegner som en hype omkring kunstig intelligens, som ifølge forskeren kan gøre det svært for små og mellemstore virksomheder at få et realistisk billede af, hvordan kunstig intelligens kan understøtte deres forretning. 

”Der er en tendens til, at nye teknologier bliver præsenteret med bombastiske udsagn, for eksempel at digitalisering kan frelse jer eller ødelægge alt,” fortæller Sunniva Sandbukt fra ITU.

”Inden for min verden ville vi kalde den slags udsagn for teknologisk deterministiske i enten den utopiske eller dystopiske version. Begge går ud fra, at teknologien helt sikkert kommer til at gøre noget bestemt, som man tror bliver enten godt eller dårligt. Der er brug for flere nuancer.”

HYPE SKABER PRES OG PANIK

Et eksempel på den negative fortælling – forklarer hun – er de iagttagere og konsulenter, som i medier, offentligheden bredere set eller på konsulentbesøg f.eks. siger noget i retning af, at ”hvis man som SMV ikke hopper med på AI-bølgen, har man ikke en forretning om fem år.”  

”Det skaber jo en stemning af panik, så folk føler, at de er nødt til at hoppe med på bølgen. Omvendt er der en risiko for, at virksomhederne har urealistiske forventninger til, hvilke problemer kunstig intelligens kan løse, og hvad de får ud af det,” siger hun. 

”En virksomhedsleder, jeg interviewede, gav udtryk for, at det nærmest kan være tabubelagt at indrømme, at man ikke bruger kunstig intelligens, omtrent som hvis man sagde, man ikke er med i den grønne omstilling. Det viser jo noget om, hvilke forventninger samfundet har
til, hvad denne type teknologi kan og skal,” fortsætter hun. 

Vi hører meget om, at Danmark er europamestre i AI, men det skaber en stemning, hvor firmaerne føler sig presset til ikke at halte bagefter.

Sunniva Sandbukt, adjunkt på ITU
MANGLER RESSORUCER

En anden udfordring er, at mange SMV’er mangler ressourcer til at komme i gang med at bruge teknologien. 

”Vi hører meget om, at Danmark er europamestre i AI, men det skaber en stemning, hvor firmaerne føler sig presset til ikke at halte bagefter. Omvendt er mange motiveret for at deltage, fordi det er spændende for vedkommende som udvikler eller som CEO, men problemet er, at SMVerne har få ressourcer.”

Det landsdækkende initiativ AI Denmark, som er finansieret af Industriens Fond, har netop til formål at skabe rammerne for, at flere danske SMV’er trygt kan komme i gang med at bruge teknologien. Her er det bl.a. muligt at komme i betragtning til et gratis virksomhedsforløb, som strækker sig over en halvårlig periode, hvor man får professionel hjælp til at implementere teknologien. 

Sunniva Sandbukt fortæller, at det er vigtigt, at initiativer som AI Denmark og lignende organisationer samt kommercielle virksomheder med fokus på kunstig intelligens får formidlet til virksomhederne, at kunstig intelligens ikke kan løse alle problemer. 

”Der ligger et stort ansvar på spillere som AI Danmark og andre aktører på området i at være tydelig omkring, at den type problemer, som AI kan løse, er mere begrænset, end man ofte får indtryk af. Det er ikke dårligt; det betyder bare, at AI kan løse nogle meget bestemte problemstillinger rigtig godt,” siger hun. 

PROJEKTLEDER: AI DENMARK ER EN DEL AF LØSNINGEN

Udsagnet er Teknologisk Instituts Peter Lemcke Frederiksen, der er projektleder i AI Denmark, enig i. Han lægger vægt på, at AI Denmark er en del af løsningen i at få kunstig intelligens ned i øjenhøjde. 

”Hele formålet med AI Denmark er at få kunstig intelligens ned i øjenhøjde og forsøge at gøre teknologien anvendelig over for SMV’erne,” siger han. 

”Fra projektets start har vi f.eks. været meget opmærksomme på at have fokus på at formidle, hvilken værdi teknologien kan skabe her og nu, frem for f.eks. at gå ind i futuriske debatter om, hvad der vil ske om 15-20 år, eller gå ind i lange diskussioner af, hvad kunstig intelligens egentlig er,” siger han.

Og de foreløbige resultater fra AI Denmark indikerer klart, at mange danske virksomheder allerede nu har draget fordel af at være med i et virksomhedsforløb.

”Det, som vi kan se, er også, at AI Denmark i høj grad bidrager til at skabe værdifulde forandringer i de enkelte virksomheder, hvad enten det er i form af at optimere processer, skaber nye forretningsmodeller eller udvikle nye produkter.”

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

Hvert år uddeles Industriens Fonds AI-pris, som er hovedprisen ved Danish AI Award. Prisen skal fremme brugen af kunstig intelligens i det danske erhvervsliv. 

Innovation kræver inspiration og nye idéer. Det gælder også, når man som virksomhed vil udvikle sin forretning ved at implementere ny teknologi.

Med henblik på at fremvise gode eksempler fra dansk erhvervsliv, kårer AI Denmark derfor hvert år en prisvinder ved prisuddelingsarrangementet Danish AI Award.

 

Awarden

Der uddeles én pris til en dansk frontløbervirksomhed indenfor brug af kunstig intelligens.

AI-prisen, finalisterne og ikke mindst vinderen, hyldes ved arrangementet som gode eksempler overfor øvrige danske virksomheder.

Industriens Fonds AI-pris er med til at håndgribeliggøre kunstig intelligens, ved at fremhæve konkrete AI-løsninger og tydeliggøre udfordringer og potentialer i arbejdet med AI.   

 

Prisuddeling i 2022

Danish AI Award afholdes 25. august 2022 under Innovationsfestivalen i Vejle, hvor 1000-1500 forretningsfolk forventes at deltage.

Innovationsfestivalen har i år et særligt fokus på kunstig intelligens, som er en af de store dagsordener, som vil blive debatteret til stormødet, der vil bestå af en række forskellige telte med oplæg, aktiviteter, udstillinger, netværk, madboder og musik.

Læs mere om tilmelding og køb din billet her.

Vinderen udvælges af en jury, som består af virksomheder, der har haft succes med digital omstilling og kunstig intelligens samt eksterne eksperter.

Juryen vil bl.a. skele til virksomhedens resultater, potentialer og ambitionsniveau, når man tager stilling til, hvem der skal vinde Industriens Fonds AI-pris.

Vinderen af Industriens Fonds AI-pris i 2021

Den første Danish AI Award blev i slutningen af 2021 overrakt af Thomas Hofman-Bang, CEO i Industriens Fond. Det var den danske startup-virksomhed SYNCSENSE, der løb med prisen, samt et beløb på 200.000 kr., som er øremærket til at give virksomheden et kompetenceløft i brugen af kunstig intelligens.

Læs mere om SYNCSENSE og hvad prisen kom til at betyde for virksomheden her 

Danish AI Awards er både festligt og fagligt og fageksperter, forretningsudviklere og direktører fra virksomheder i hele Danmark kan deltage.

 

subpage

Ny temaavis i Berlingske: Bliv klogere på kunstig intelligens

En ny temaavis, der følger med Berlingske 31. august, sætter fokus på kunstig intelligens. Her kan man bl.a. læse, hvordan AI Denmark hjælper virksomheder med at integrere kunstig intelligens i forretningen.

Kan du slet ikke få nok af at fordybe dig i viden om kunstig intelligens? Så har vi en række interessante artikler, vi gerne vil dele med dig.

AI Denmark udtaler sig således om kunstig intelligens i en ny temaavis, der følger med Berlingske 31. august. Det er dog også muligt at læse artiklerne digitalt (se links til de tre artikler længere nede på siden.)

Nye regler er ikke stopklods

AI Denmarks projektledere og konsulenter, Peter Lemcke Frederiksen, Rasmus Bækby og Kasper Fanø Bay Noer, medvirker i tre af artikler, som bl.a. omhandler en undersøgelse foretaget på baggrund af virksomhedsforløbene i AI Denmark.

Baseret på de virksomheder, som arbejder med kunstig intelligens under AI Denmark, kan vi se, at langt de fleste har rigeligt med plads til at udvikle nye innovative løsninger, uden lovgivningen bliver en stopklods:"

Rasmus Bækby, leder ved Alexandra Instituttet

En af pointerne er, at der fortsat er gode muligheder for at lave nye løsninger baseret på kunstig intelligens i service- og produktionsvirksomheder, uden at kommende regulering på AI-området kommer i vejen.

”Baseret på de virksomheder, som arbejder med kunstig intelligens under AI Denmark, kan vi se, at langt de fleste har rigeligt med plads til at udvikle nye innovative løsninger, uden lovgivningen bliver en stopklods,” siger Rasmus Bækby fra Alexandra Instituttet, der er en af partnerne i AI Denmark, hvor man hjælper danske virksomheder til at komme i gang med at integrere kunstig intelligens i forretningen.

Få adgang til artiklerne

Du kan læse alle artiklerne fra temavisen ved at købe Berlingske 31. august 2022. Artiklerne findes også i en online version. Nedenfor linker vi til de tre artikler, hvor AI Denmarks repræsentanter medvirker. 

Artikel: “Nu lovgiver EU om kunstig intelligens

EU er på vej med ny regulering, der skal udstikke reglerne for anvendelsen af kunstig intelligens. Baseret på erfaringerne fra det landsdækkende AI Denmark-initiativ kommer lovgivningen dog umiddelbart ikke til at stå i vejen for danske produktions- og servicevirksomheders anvendelse af teknologien. Læs mere her

Artikel: Her kommer kunstig intelligens ned i øjenhøjde

AI Denmark er et landsdækkende initiativ, der skal udbrede anvendelsen af kunstig intelligens, og det er skabt af Industriens Fond sammen med en række partnere. AI Denmark tilbyder gratis udviklingsforløb til udvalgte små og mellemstore virksomheder inden for fremstillings- og serviceindustrien, der typisk ønsker at udvikle nye produkter, services og forretningsmodeller. Læs mere her

Artikel: Her blandes kaffen ved hjælp af algoritmer

BKI Kaffe er en af de traditionelle produktionsvirksomheder, der har fået stor glæde af at udforske mulighederne med kunstig intelligens gennem et virksomhedsforløb i AI Denmark. Og virksomheden har arbejdet så godt med teknologien, at man for nylig vandt en stor pengepræmie, der kan hjælpe virksomheden med at skabe mere bæredygtig kaffe. Læs mere her

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

Hvert år uddeles Industriens Fonds AI-pris, som er hovedprisen ved Danish AI Award. Prisen skal fremme brugen af kunstig intelligens i det danske erhvervsliv. 

Innovation kræver inspiration og nye idéer. Det gælder også, når man som virksomhed vil udvikle sin forretning ved at implementere ny teknologi.

Med henblik på at fremvise gode eksempler fra dansk erhvervsliv, kårer AI Denmark derfor hvert år en prisvinder ved prisuddelingsarrangementet Danish AI Award.

 

Awarden

Der uddeles én pris til en dansk frontløbervirksomhed indenfor brug af kunstig intelligens.

AI-prisen, finalisterne og ikke mindst vinderen, hyldes ved arrangementet som gode eksempler overfor øvrige danske virksomheder.

Industriens Fonds AI-pris er med til at håndgribeliggøre kunstig intelligens, ved at fremhæve konkrete AI-løsninger og tydeliggøre udfordringer og potentialer i arbejdet med AI.   

 

Prisuddeling i 2022

Danish AI Award afholdes 25. august 2022 under Innovationsfestivalen i Vejle, hvor 1000-1500 forretningsfolk forventes at deltage.

Innovationsfestivalen har i år et særligt fokus på kunstig intelligens, som er en af de store dagsordener, som vil blive debatteret til stormødet, der vil bestå af en række forskellige telte med oplæg, aktiviteter, udstillinger, netværk, madboder og musik.

Læs mere om tilmelding og køb din billet her.

Vinderen udvælges af en jury, som består af virksomheder, der har haft succes med digital omstilling og kunstig intelligens samt eksterne eksperter.

Juryen vil bl.a. skele til virksomhedens resultater, potentialer og ambitionsniveau, når man tager stilling til, hvem der skal vinde Industriens Fonds AI-pris.

Vinderen af Industriens Fonds AI-pris i 2021

Den første Danish AI Award blev i slutningen af 2021 overrakt af Thomas Hofman-Bang, CEO i Industriens Fond. Det var den danske startup-virksomhed SYNCSENSE, der løb med prisen, samt et beløb på 200.000 kr., som er øremærket til at give virksomheden et kompetenceløft i brugen af kunstig intelligens.

Læs mere om SYNCSENSE og hvad prisen kom til at betyde for virksomheden her 

Danish AI Awards er både festligt og fagligt og fageksperter, forretningsudviklere og direktører fra virksomheder i hele Danmark kan deltage.

 

subpage

Kaffekoncernen BKI vinder Industriens Fonds AI-pris

Industriens Fonds AI-pris 2022 går til kaffeproducenten BKI, som anvender kunstig intelligens til at give kaffen den
rette smag. Præmien er 200.000 kr., som BKI vil bruge på at gøre kaffen mere bæredygtig.   

Årets vinder af Industriens Fonds AI-pris er kaffeproducenten BKI, som modtager prisen for at være en frontløber blandt små og mellemstore virksomheder i sit arbejde med kunstig intelligens.

– Vi er utrolig stolte og ydmyge over at have vundet prisen. Vi vidste godt, at vi havde et rigtig godt projekt, fordi arbejde med kunstig intelligens er blevet en integreret del af vores hverdag. Men vi er pavestolte over, at vi ender med at vinde prisen, siger Casper Rasmussen, indkøbschef for BKI Kaffe.

Industriens Fonds AI-pris har til formål at fremme brugen af kunstig intelligens i danske produktions- og servicevirksomheder, og BKI modtager prisen, fordi man på kort tid har transformeret sin indkøbsproces og produktion af kaffe ved hjælp af kunstig intelligens. Konkret har virksomheden opnået besparelser og en mere fleksibel produktion og indkøbsproces ved at anvende teknologien.

– Stort tillykke til BKI, der har transformeret og skabt værdi i en afgørende del af forretningen med kunstig intelligens. BKI er et stærkt eksempel på, hvordan investeringen i brugen af kunstig intelligens kommer tilbage i form af effektivisering og styrket konkurrenceevne. AI-prisen er et rygstød til at styrke den udvikling, siger Thomas Hofman-Bang, direktør i Industriens Fond.

Algoritmer giver kaffen den rette smag
Med hjælp fra specialister hos Teknologisk Institut har BKI fået sat kaffeopskrifter på formel, så det nu i højere grad er algoritmer end mennesker, som tilpasser opskrifterne på de forskellige typer af kaffe, dvs. den konkrete sammensætning af råkaffer, der i sidste ende skal give kaffen den gode smag.

– Ved at sætte tal og værdier på kaffens smag har vi kunnet hjælpe BKI med, hvordan de gennem simuleringer kan komme frem til kaffens smag baseret på forskellige typer af blandinger af kaffesorter. Og det giver virksomheden fleksibilitet i indkøbsprocessen og produktionen, siger Peter Lemcke Frederiksen, der er senior projektleder ved Teknologisk Institut.

– I det hele taget mener vi, at mange andre virksomheder kan tage ved lære af BKI’s projekt. For der er en lang række fordele og gevinster ved brug af kunstig intelligens, som danske virksomheder kan opnå, hvis man er villig til at afsætte tiden og ressourcerne til arbejde med teknologien. Mange virksomheder vil også have gavn af at finde en dygtig, betroet samarbejdspartner, inden man går i gang, fortsætter han.

Fordelene for BKI er, at de ansatte kan bruge tid på andre typer af opgaver, og samtidig opnår virksomheden besparelser og langt mere fleksibilitet i indkøbsprocessen, da man ikke længere er afhængig af at kunne importere særlige typer af råkaffer fra bestemte regioner rundt omkring i verden.

Ved brug af kunstig intelligens kan man således opnå den samme smag som tidligere, men på baggrund af andre og nye typer af sammensætninger af råkafferne, end man har været vant til. Det skaber fleksibilitet i virksomhedens indkøbsproces, hvilket er afgørende i et marked, hvor pludselige hændelser kan gøre det svært at importere bestemte typer råkaffe fra udlandet.

De 200.000 kr., som BKI modtager, er målrettet aktiviteter, som virksomheden kan bruge på at fremme sit arbejde med kunstig intelligens. Og virksomheden ved allerede nu, hvad pengene skal bruges på.

– Med kunstig intelligens kommer vi til i endnu højere grad at kunne måle, hvilket Co2-aftryk forskellige kaffesorter har, så her bliver teknologien et værktøj for os i forhold til at skabe den mest bæredygtige kaffe. Det arbejde er vi allerede godt i gang med, men vi vil gerne udforske det endnu mere, siger Casper Rasmussen.

Pengepræmie kan booste grøn omstilling
BKI Kaffe var en af tre virksomheder, som var med i finalen om at vinde Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. De to andre finalister var virksomhederne Nethire og Tier1Asset, som hver især modtog en præmie på 20.000 kr.

Alle priserne blev uddelt ved Danish AI Award, torsdag d. 25. august 2022 som en del af Innovationsfestivalen i Vejle.

– Målet med prisen er at få endnu flere små- og mellemstore produktionsvirksomheder i Danmark til at udforske de mange muligheder, der ligger i brugen af kunstig intelligens. Både når det kommer til driftsfordele og innovation, siger Thomas Hofman-Bang og fortsætter:

– Potentialet er langtfra indfriet, og der er for alvor sat strøm til udviklingen nu. Det betyder, at man som virksomhed risikerer at blive overhalet af dem, der er indoptager teknologien hurtigere. 

Finalisterne til Industriens Fonds AI-pris 2022 er blevet udvalgt, efter at alle virksomhederne i det landsdækkende initiativ AI Denmark har fået mulighed for at komme i betragtning til at præsentere deres arbejde med kunstig intelligens foran en uafhængig jury. Juryen består af eksperter i kunstig intelligens og digital transformation fra det danske erhvervsliv.

FAKTA: OM DANISH AI AWARD

Som led i at fremvise gode eksempler på brug af kunstig intelligens i dansk erhvervsliv kårer Industriens Fond en dansk frontløbervirksomhed ved prisuddelingsarrangementet Danish AI Award, som i 2022 blev afholdt som en del af Innovationsfestivalen i Vejle.

25. august 2022 blev der uddelt en hovedpris på 200.000 kr. til en dansk frontløber inden for brug af kunstig intelligens – Industriens Fonds AI-Pris. Vinderen var kaffeproducenten BKI Kaffe.

I vurderingen er der taget højde for virksomhedens indsats i arbejdet med kunstig intelligens, de konkrete resultater samt potentialet og ambitionsniveauet. Derudover er der blevet skelet der til, hvorvidt virksomheden har indtænkt bæredygtighed og etik i sit arbejde med kunstig intelligens.

Udover hovedprisen på 200.000 kr. blev der uddelt 20.000 kr. til de to andre finalister ved Danish AI Award 2022, Nethire og Tier1Asset. Finalisterne er blevet udvalgt, efter at alle virksomhederne i det landsdækkende projekt AI Denmark har fået mulighed for at komme i betragtning til at præsentere deres AI Denmark-projekt foran en uafhængig jury.

Dette års jury var:

• Peter Søndergaard, Group Manager, 3Shape
• Ann Christina Rindom Sørensen, Direktør, ProteQ
• Cecilie Amalie Andersen, Head of Customer Analytics, Trackunit
• Rasmus Engholm, Lead Data Scientist, Afdelingen for AI Solutions, Grundfos
• Alex Skovsbo Jørgensen, Deep learning engineer, Ambu A/S

Danish AI Award udspringer af det landsdækkende projekt AI Denmark, som Industriens Fond i samarbejde med Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, DTU og Københavns Universitet har igangsat for at støtte virksomhederne i at bruge kunstig intelligens og styrke deres konkurrencekraft. Det sker bl.a. ved at tilbyde gratis virksomhedsforløb, hvor eksperter står til rådighed med vejledning og rådgivning. Ved at fremhæve og belønne de virksomheder, der er allerlængst fremme, er det målet at flere virksomheder vil følge trop og tage brugen af kunstig intelligens til sig.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens.