subpage

Nybyg eller bedre indretning? Intelligent sensor giver svaret

Efter et AI Denmark-forløb med Alexandra Instituttet tilbyder JJW Arkitekter sine kunder en ny service: En intelligent sensorløsning indsamler data om brugernes udnyttelse af bygningen, så tegnestuens kunder kan sænke energiforbruget og udnytte bygningsmassen bedre. 

Foto: Torben Eskerod / JJW Arkitekter

Ideen til at begynde at arbejde med AI hos JJW Arkitekter kom med udgangspunkt i at optimere tegnestuens egne kvadratmeter og fællesområder.

Sådan fortæller Martin Oddershede, bæredygtighedschef og associeret partner i JJW Arkitekter, der har sagt ja til at fortælle mere om, hvad virksomheden har fået ud af at deltage i AI Denmark. 

Lokalet er lyst og lækkert og bliver brugt til oplæg og morgenmad, og det er også i samme område, at materialebiblioteket og kaffemaskinen befinder sig. Alt i alt et oplagt rum at hænge ud i.

Men arkitekterne havde en mistanke om, at lokalet kunne udnyttes bedre, så de installerede en række sensorer, der kunne måle brugsmønstrene i rummet: Står, sidder eller går folk, hvor går de hen, hvor længe opholder de sig i rummet? 

Sensorerne viste, at de fleste gik i direkte linje hen til kaffemaskinen og samme vej tilbage. Få stoppede op eller satte sig ned, så der var et større område, der slet ikke blev brugt.

Arkitekter indrettede sig ud af det døde hjørne

Efter den første sensortest kom indretningsafdelingen på banen: Materialebiblioteket blev sat i et reolsystem på hjul og flyttet frem i lokalet, og en lyddæmpende telefonstol blev sat i det døde hjørne. 

Det ændrede bevægelsesmønstrene: Medarbejderne og andre lagde nu ruten hen til kaffemaskinen forbi materialebiblioteket, hvor de opholdt sig lidt, før de hentede kaffe. Den lyddæmpende stol gjorde, at området oftere blev benyttet til de mange telefonsamtaler frem for mødelokaler. I mødelokalerne lå også det største potentiale. 

”Døde kvadratmeter er spild af penge og CO2,” påpeger Martin Oddershede. Sensorer installeret i mødelokalerne viste ikke bare temperaturen, men også hvor mange af mødelokalerne overhovedet blev brugt. Her så arkitekterne det største potentiale, og dermed var ideen til AI Denmark-forløbet født.

I bygningsreglementet stilles der en række krav til blandt andet energiforbrug, altså det byggetekniske, men vi synes også, at brugeradfærd er ret interessant

Martin Oddershede, associeret partner og bæredygtighedschef hos JJW Arkitekter.

I dag er løsningen i brug hos kunderne

Måske hørte du AI Denmarks podcast med tech-journalist Anders Høgh Nissen, Niels Toft Wendelbo fra JJW Arkitekter og Rune Wehner fra Alexandra Instituttet fra januar 2023? Her talte de om deres AI Denmark-samarbejde, der undersøgte, hvordan sensorer og kunstig intelligens kunne hjælpe arkitekterne og deres kunder med at udnytte bygningsmassen bedre.

I dag er sensorerne i brug hos JJW Arkitekternes kunder, hvor de skaber værdi, fortæller Martin Oddershede. Løsningen er ude hos kunderne i tre måneder, hvorpå kunden får en slags tilstandsrapport, der viser et gennemsnitligt forbrug på ugebasis, potentialet for besparelser og forslag til bedre udnyttelse af arealerne. 

Aktuelt hjælper sensorløsningen en boligforening med at undersøge, hvor meget og hvordan fælleslokalet bliver brugt. ”Sidst løsningen var ude hos en boligforening, fandt vi ud af, at der ikke nødvendigvis var en sammenhæng med aktivitet og temperatur, og at lokalet kun blev benyttet i under halvdelen af dagtimerne,” eksemplificerer Martin Oddershede. Derfor anbefalede arkitekterne at styre lys og varme med ny teknologi og at tilbyde lokalet til frivillige foreninger eller kommunen.

Liebhaverløsning med læring og lidenskab

For JJW Arkitekter er sensorløsningen en ekstra service til kunderne, der hverken er tabsgivende eller profitabel. For der er et højere formål med sensorløsningen, nemlig læring og bæredygtighed. ”Vi ser det mere som en læring,” siger Martin Oddershede. 

”I bygningsreglementet stilles der en række krav til blandt andet energiforbrug, altså det byggetekniske, men vi synes også, at brugeradfærd er ret interessant,” fortæller han. Dette spor er til dels beskrevet i bygningsreglementet, men i langt mindre grad end det byggetekniske, understreger han.

I det byggetekniske spor skal rådgiverne bl.a. beregne det forventede energiforbrug, men hvis brugerne bruger huset på en anden måde end forventet, er det langt fra sikkert, at resultatet fra energirammen er reelt, påpeger han. ”Det er derfor, vi gerne vil undersøge, hvordan det, vi bygger, i virkeligheden bliver brugt,” fortæller han.

Kan bedre benyttelse overflødiggøre nybyggeri?

Der er i dag heldigvis stort fokus på klimapåvirkningen fra materialerne i et byggeri, fremhæver han. ”Men hvis vi ved, hvordan brugerne bruger bygningerne og indretter dem bedre, behøver vi måske slet ikke bygge så meget nyt.” 

Den holdning er ikke bare hans egen, men tegnestuens erklærede formål med sensorløsningen iflg. deres hjemmeside. Det er tankevækkende, at JJW Arkitekter ikke bare sætter spørgsmålstegn ved behovet for nybyggeri, men endda tager skridtet fuldt ud og udlejer teknologi til deres kunder, der gør dem i stand til at kvalitetstjekke det produkt, arkitekterne har leveret. Det aftvinger respekt. 

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Kan kyllingefileten kvalitetstjekkes med kunstig intelligens?

TriVisions kamerasystemer kvalitetskontrollerer produkter i fødevareindustrien, hvor fejl er ressourcetunge. Det er dyrt, når en utæt emballage med kylling skal kasseres, og omvendt er det også dyrt, hvis et produkt, der er godt nok, kasseres ved en fejl. Det værste er dog, hvis en utæt emballage når ud til forbrugeren. Ovenikøbet er det også krævende at kontrollere varerne. Derfor deltager TriVision sammen med fødevareemballagefabrikanten PlusPack i et AI Denmark-forløb, hvor de sammen med Alexandra Instituttet undersøger, om kvalitetskontrollen kan effektiviseres ved hjælp af kunstig intelligens.

TriVision fremstiller kamerasystemer til kvalitetskontrol i fødevareindustrien, der monteres direkte på produktionslinjerne. Her tager de fotos ovenfra, nedefra og fra siden af emnerne og gennemlyser dem for fx at detektere et hul eller en fejl i kanten af en aluminiumsbakke. Kamerasystemet indeholder et dashboard, der bl.a. viser produktionshistorikken: En grøn farve indikerer, at emnet har bestået kvalitetstjekket, og et rødt, at der er sket en produktionsfejl.

Både god og dårlig kvalitet fås i mange varianter

Det kræver stor præcision, fortæller Ole Neckelmann, CCO i TriVision, der modtager rådgivning af Alexandra Instituttet gennem et AI Denmark-forløb.

”Vi tager fotos af alle emnerne i en produktionslinje og finder selv hysterisk små fejl. Hvis du har et lillebitte hul i en bakke, kan det godt være, at det holder tæt, men produktet indeni bliver stadigvæk dårligt, og det går jo ikke, når det er fødevarer.” Fejlbehæftede emner sorteres derfor fra vha. et såkaldt ekspertsystem.

Vanskeligheden består i, at der er rigtig mange variationer over både god og dårlig kvalitet, fortæller han. Det er kritisk, hvis dårlige emner overses, men det er naturligvis også et problem, hvis emner, der er gode nok, kasseres. Det stiller høje krav til kvalitetskontrollen, der altså hverken må være for sløset eller for striks.

Kan kontrollen udføres af kunstig intelligens?

Men måske er denne udfordring en oplagt opgave for kunstig intelligens? En produktionslinje i emballageindustrien producerer ofte det samme over lang tid, fortæller Ole Neckelmann. ”Det vil være ideelt for maskinlæring, fordi der vil være adgang til en masse næsten ens billeder, som teknologien kan læres op på.”

”Vi tager billeder af hver eneste bakke,” eksemplificerer han, ”så vi kan sagtens levere et meget stort antal billeder til Alexandra Instituttet, så de kan lære den kunstige intelligens op. Og så kan vi begynde at teste.”

Første forsøg med maskinlæring virker lovende

TriVision har allerede givet Alexandra Instituttet en række billedeksempler fra produktionslinjerne, og de første forsøg med maskinlæring er gået efter planen. ”Det ser ganske fornuftigt ud,” udtaler han tilfreds. 

Næste skridt er at teste, om de første lovende resultater kan verificeres i lidt større skala, fortæller han. Det skal ske ved at sætte systemet op, så alle billederne fra en af PlusPacks produktionslinjer både kan processeres på traditionel vis med TriVisions nuværende ekspertsystem, samtidig med at billederne afleveres til en kunstigt intelligent løsning, der også skal afgøre, om emnet er godt eller dårligt. ”Så skal vi undersøge, om der er korrelation mellem de to resultater,” beretter han. 

Det er ret spændende, det hér, for det er jo aluminium, og det er jo ikke bare dyrt; det er også én af de ressourcer, vi virkelig har mangel på i verden

Ole Neckelmann, CCO i TriVision

Både godt for bæredygtigheden og bundlinjen

AI Denmark-forløbet sker i tæt samarbejde med PlusPack, som er en kunde, TriVision har arbejdet sammen med i mange år. I dag har TriVision omkring 20 visionsystemer installeret ved PlusPack. 

TriVisions systemer anvendes generelt i flere led i fødevarekæden. Mange systemer bruges af emballageproducenter som PlusPack, og lidt længere nede i fødevareværdikæden kontrollerer TriVisions systemer de færdige og fyldte emballager. For Ole Neckelmann er det aktuelle projekt særligt interessant.

”Det er ret spændende, det hér, for det er jo aluminium, og det er jo ikke bare dyrt; det er også én af de ressourcer, vi virkelig har mangel på i verden,” udtaler han. ”Så i det omfang vi kan undgå at lave dårlige emner, er det virkelig værd at gå efter.”

Stort potentiale i prædiktiv produktionsoptimering

Han er også inspireret af de mere langsigtede potentialer i at arbejde med kunstig intelligens. Hvis teknologien fx kunne se ændringer i kvaliteten på en bestemt produktionslinje, kunne systemet udløse en alarm, før fejlene indtræder. ”For visse fejltyper vil systemet måske kunne forudse, at produktionslinjen inden for 5-10 minutter begynder at producere skrammel,” forklarer han. 

På en given produktionslinje ved PlusPack kører der typisk max. tre forskellige typer emner, så det er et meget begrænset antal opdateringer, der skal laves. Det gør processerne særligt velegnede til optimering med maskinlæring, mener han.

Hjælp til operatørerne

En af vanskelighederne ved kvalitetskontrollen i produktionslinjen er, at operatørerne som regel har rigeligt at lave, og at der er mange potentielle fejlkilder, fortæller Ole Neckelmann. Det er det problem, TriVisions kamerasystemer afhjælper i dag. 

”Vi har lavet et produktionsoptimeringssystem, som hjælper operatørerne med at holde produktionssystemet oppe hele tiden, så du producerer flere gode emner per time, end hvis du ikke havde vores system,” understreger han. ”Og på toppen af det får du også kvalitetskontrol, så du ikke kommer til at levere noget til kunderne af en kvalitet, de ikke vil have.” 

Nu bliver det spændende at se, om den kunstigt intelligente kvalitetskontrol både kan levere den samme effektivitet i at finde de dårlige emner og samtidigt være i stand til at forudse visse fejl, inden de optræder.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Sommerland Sjælland bruger AI til at finde unormalt strømforbrug

Sommerland Sjælland har gennem et AI Denmark-forløb fået hjælp af Alexandra Instituttet til at optimere forlystelsesparkens strømforbrug. Læs historien her. 

Hvor meget strøm bruger de forskellige restauranter og kiosker i en forlystelsespark? Er der nogen, der har glemt at slukke for strømmen til frituregryden? Hvad tid bliver softicemaskinerne tændt? Er der nogle apparater, der bruger unødvendigt meget strøm, og som måske trænger til vedligeholdelse?

Det er spørgsmål som disse, som Sommerland Sjælland snart kan få svar på ved hjælp af kunstig intelligens og den data, som forlystelsesparken har opsamlet i løbet af den seneste sæson. Opsamlingen er foregået ved hjælp af målere, som parken har sat op på alt fra brødristere, friturekar, kasseapparater og frysere. Kort sagt alt det, som skal til for at holde en forlystelsespark i gang. Det er sket i samarbejde med Alexandra Instituttet og i regi af AI Denmark, der hjælper danske virksomheder med at udnytte data og AI-værktøjer i deres digitale omstilling.

Listen over potentielle strømslugere er lang, når man driver sådan en park, og for at få et bedre overblik over, hvornår det bedst kan betale sig at tænde og slukke de forskellige apparater, har Kåre Dyvekær, der er ejer af Sommerland Sjælland, længe haft øje for, at det kunne være en god idé at sætte målere op, men løsningerne var typisk for store og industrielle. 

“Vi har mange mindre installationer, så da der kom det her AI-projekt, så tænkte vi, at det kunne være fint, hvis man kunne måle på el og samtidig kunne sætte kunstig intelligens til at detektere, hvis eller når en installation falder uden for i normalforbrug,” fortæller han.

Det har enormt stor betydning, om du først tænder frituregryden, når du skal bruge den og ikke, når du møder ind. Det fokus har vi ikke haft før, fordi vi ikke har kunnet måle det

Kåre Dyvekær, ejer af Sommerland Sjælland

Kan se, hvornår frituregryden bliver tændt

Ifølge Kåre Dyvekær har den største gevinst med dataopsamlingen været, at de har fået et bedre overblik over strømforbruget de forskellige steder i parken. 

De har netop indkøbt yderligere 40 intelligente målere, som skal sættes op alle de steder, hvor de har et væsentligt strømforbrug.

“Lige nu er AI’en ikke klogere end os, men vi har fået mod på det. Vi får et dataoverblik, der gør, at vi kan se anormaliteter. I takt med at vi får flere målesteder, så vil vi kunne se, om der er sammenhæng mellem noget tidsmæssigt og hvem, der eventuelt er gode til at spare på strømmen. Det har enormt stor betydning, om du først tænder frituregryden, når du skal bruge den og ikke, når du møder ind. Det fokus har vi ikke haft før, fordi vi ikke har kunnet måle det.”

AI kan måske se, hvor der er brug for vedligeholdelse

Udfordringen med dataopsamling er, at de får en masse signaler ind, som bliver samlet i en stor masse. Det vil derfor kræve, at de får lavet et ‘fingerprint’ eller el-signatur for hvert apparat. Det vil ifølge Kåre Dyvekær gøre, at man kan sætte en måler op på hovedforsyningen til hver kiosk og så sætte AI’en til at analysere, når der sker noget unormalt.

“Kort sagt så kunne AI’en godt se, når noget faldt ud fra normen. Det kunne være et apparat, der var gået på standby, som skulle være tændt. Men jeg kunne godt tænke mig, at AI’en helt ned på apparatniveau kunne detektere, hvis filtret i en emhætte trænger til at blive skiftet, eller hvis et varmelegeme bliver dårligt. Mange af de her vedligeholdelsesting vil man sandsynligvis kunne se i strømforbruget.”

Den kunstige intelligens kan måske også bruges til at forudsige, hvor mange frituregryder eller andre apparater, som de skal tænde, alt efter hvor mange gæster de forventer.

“Jeg tror, at når vi har nok data, så begynder AI’en at kunne gennemskue nogle mønstre, som vi ikke ser og dermed kommer til sin ret. Hvis vi fodrer den med data på vores gæsteantal, så vil den måske kunne sige, at i dag har vi x antal gæster og har brug for følgende installationer.”

Fakta

Projektet er udført i regi af AI Denmark https://aidenmark.dk/om-ai-denmark, hvor Sommerland Sjælland har deltaget, fordi de har ønsket at få overblik over deres strømforbrug. 

Forlystelsesparken har i samarbejde med Alexandra Instituttet sat sensorer op i deres spisesteder og kiosker, som gør, at de ved hjælp af AI kan detektere unormalt strømforbrug, og de kan samtidig få besked, hvis nogen har glemt at slukke for strømmen.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Ubiqisense optimerer bygningsanvendelse med AI

Ubiqisense er specialiseret i at indsamle data om, hvordan bygninger bliver brugt med henblik på at drive bygninger på mere intelligent måde for at nedbringe CO2-udledningen. Konkret indsamles data ved hjælp af sensorer, som bl.a. kan detektere antallet af personer i et lokale.

I videoen foroven kan du se, hvordan techvirksomheden Ubiqisense gennem et virksomhedsforløb i AI Denmark har fået hjælp af eksperter fra Alexandra Instituttet til at integrere kunstig intelligens i deres produkt. Virksomheden tilmeldte sig AI Denmark, fordi man havde et konkret problem, som man gerne vil have løst.

“Helt præcis ville vi gerne have en hurtigere og mere nøjagtig model,” siger Klaus Grouleff, der er head of software hos Ubiqisense.

Væsentligt hurtigere model

Han tilføjer, at hjælpen fra AI Denmark “har været en super god måde at komme ind i dette framework, fordi vi havde nogle eksperter siddende ved vores side, som kunne sige ‘du skal gøre sådan og du skal gøre sådan’.”

Resultatet er, at modellen kører “væsentlig hurtigere”, og samtidig har virksomheden fået løftet sit vidensniveau om kunstig intelligens, forklarer han.

Ønsker du og din virksomhed at udforske mulighederne med kunstig intelligens, så tøv ikke med at tage fat i os hos AI Denmark. 

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Se videocases med finalisterne ved AI Denmark Summit 2023

 

Den danske virksomhed Reblade har vundet Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. Prisen blev uddelt i Industriens Hus i København på konferencen AI Denmark Summit 2023. Reblade specialiserer sig i droneteknologi, der kan vedligeholde og reparere vindmøllevinger. De øvrige finalister var Farmdroid og Svinerådgivningen. Du kan se videoer af alle tre virksomhedscases her. 

Industriens Fonds AI-pris uddeles årligt til en AI-frontløber blandt de virksomheder, som har deltaget i det landsdækkende initiativ AI Denmark, der har til formål at hjælpe små og mellemstore danske virksomheder med at udforske mulighederne med kunstig intelligens. En uafhængig jury bestående af danske AI-specialister har udvalgt finalisterne og har kåret Reblade som vinder.

– Vi er enormt stolte af prisen, og med AI’s hjælp tør vi nu konkurrere med de helt store inden for vores branche. Ved at kombinere to essentielle elementer – sikkerhed og hastighed – sikrer AI, at processerne omkring at reparere vindmøllevinger forløber sikkert og hurtigt. Det sker mere sikkert end et menneske kan betjene vores droneteknologi og hurtigere, end et menneske kan reagere, siger Frank Kjerstein, der er direktør for Reblade.

Samarbejdet med AI Denmark, og ikke mindst denne her pris, giver os en fordel og fører os gradvist op i superligaen inden for understøttelse af driften med vindenergi.

Frank Kjerstein, direktør for Reblade

Gennem AI Denmark har Reblade fået hjælp af specialister fra Aalborg Universitet til at implementere kunstig intelligens i deres droneteknologi, hvilket gør det muligt for droner at lande præcist på vindmøllevinger under komplekse forhold som f.eks. ved kraftige vindstød. Derudover bruger Reblade kunstig intelligens til at reparere skader på vindmøllevingerne effektivt og præcist.

– Samarbejdet med AI Denmark, og ikke mindst denne her pris, giver os en fordel og fører os gradvist op i superligaen inden for understøttelse af driften med vindenergi. Vi har formået at reducere nedetiden for vindmøller med 90% ved hjælp af vores droner, når vindmøllevinger skal repareres. På den måde sikrer vi en øget produktion af grøn energi. Samtidig adresserer vi flaskehalsproblemet forbundet med at anvende specialiseret arbejdskraft i forhold til manuel arbejdskraft. Konkret sikrer vi, at en mangel på op til 150.000 specialister inden for området ikke bliver en hindring for den grønne omstilling, siger Frank Kjerstein.

De to andre finalister, SvineRådgivningen og FarmDroid, modtager hver en præmie på 20.000 kr. Svinerådgivningen har gennem AI Denmark fået hjælp til at evaluere griseafføring vha. visionteknologi med fokus på at højne dyrevelfærden, mens landbrugsvirksomheden FarmDroid har fået hjælp til at integrere et computer vision system på deres landbrugsrobotter med fokus på kunne genkende afgrøder. Det AI-baserede vision-system giver en række fordele, herunder operationsovervågning, høstestimation, afgrødeoptælling, skadedyrskontrol, sygdomskontrol og afgrødesundhed.

-Reblade er i den grad lykkedes med at bruge kunstig intelligens til at optimere forretningen. Både ved landing på møllevingerne og når selve reparationerne skal udføres, er AI en afgørende medspiller, som har ført gode resultater med sig. På den måde er Reblade et godt eksempel på, at kunstig intelligens kan bane vejen for øget konkurrenceevne og gladere kunder. Derfor skal der selvfølgelig lyde et kæmpe tillykke til Reblade, som velfortjente vindere af Industriens Fonds AI-pris, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.

Den uafhængige jury har bl.a. vurderet virksomhederne på baggrund af kvaliteten af deres arbejde med kunstig intelligens, de opnåede resultater og ambitionsniveauet. Derudover er der også blevet lagt vægt på, hvordan virksomhederne har indtænkt bæredygtighed og etik i deres AI-projekter.

Roman Jurowetzki, lektor hos Aalborg Universitet og projektleder i AI Denmark, har været med til at rådgive Reblade gennem virksomhedsforløbet i AI Denmark.

Han er utrolig stolt af, at Reblade endte med at vinde prisen i et meget konkurrencedygtigt felt af gode virksomhedscases.

– At prisen går til Reblade er meget fortjent. Blandt andet fordi Reblade kan hjælpe andre virksomheder med at inspirere, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til den grønne omstilling. Jeg synes også, at bredden i AI Denmark, der består af både forskere på universiteter og specialister på GTS-institutter, efterhånden har illustreret, at vi næsten kan hjælpe alle typer af virksomheder med mange forskellige typer af udfordringer. Derfor opfordrer jeg også virksomheder, som gerne vil eksperimentere med AI-løsninger inden for bæredygtighed, til at de tager fat i os i AI Denmark, lyder det fra Roman Jurowetzki.

Industriens Fonds AI-pris blev uddelt ved AI Denmark Summit 26. oktober i Industriens Hus, hvor over 300 deltagere fra dansk erhvervsliv var samlet for at overvære uddelingen samt høre førende eksperter og professorers præsentationer om mulighederne med kunstig intelligens mere generelt.

FAKTA:

Industriens Fonds AI-pris uddeles én gang om året og har til formål at hædre fremragende anvendelser af kunstig intelligens blandt små og mellemstore danske virksomheder. Virksomheder, som har gennemført et forløb i AI Denmark, kan komme i betragtning til prisen. Juryen bestod i år af:

  • Peter Søndergaard, Group Manager hos 3Shape
  • Rasmus Engholm, Lead Data Scientist, AI Solutions hos Grundfos
  • Mads Jarner Brevadt, CEO hos Radiobotics
  • Emilie Lundblad, Regional Director, bestyrelsesmedlem ved AI Pioneer Centre

AI Denmark er et landsdækkende projekt som skal fremme dansk erhvervslivs anvendelse af kunstig intelligens. Projektet er støttet af Industriens Fond med 35 mio kr. og drives af Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, DTU, Københavns Universitet og Aalborg Universitet der har udviklet projektet i samarbejde Industriens Fond.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Kunstig intelligens optimerer Stykkas digitale tvillinger

Tech- og designvirksomheden Stykka sætter i videoen foroven ord på, hvad man har fået ud af at være med i AI Denmark.

Stykkas kernekompetence er bæredygtigt indretningsdesign, og virksomheden designer bl.a. køkkener med det formål at forlænge køkkenernes levetid.

Til det formål skaber virksomheden digitale tvillinger, der i det konkrete eksempel fungerer som en digital repræsentation af et køkken. På den måde kan virksomheden holde øje med f.eks. slitage og sende nye dele til køkkenet, når kunderne har behov for det.

Sanarbejdet med AI Denmark er virkelig fordelagtigt for Stykka på den måde, at vi har kunnet forbedre vores algoritmer.

Malte Ahlgren, lead designer hos Stykka.

Stykka hjælper mange forskellige typer af kunder – bl.a. plejehjem som man kan se i videoen foroven.

Stykka har i AI Denmark fået hjælp af Datalogisk Institut, Københavns Universitet – DIKU, som har bidraget til at skabe en mere effektiv designfase.

“Sanarbejdet med AI Denmark er virkelig fordelagtigt for Stykka på den måde, at vi har kunnet forbedre vores algoritmer,” lyder det fra Malte Ahlgren, lead designer hos Stykka.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Direktør: Kunstig intelligens gør os mere konkurrencedygtige

”Evnen til at disponere og arbejde med data kan være det, som skaber eller skader økonomien og den strategiske position i en produktionsvirksomhed.”

Sådan lyder det fra Hans Jørgen Lynggard, der er direktør for softwarevirksomheden ROB-EX A/S , som står bag et program til produktionsplanlægning i industrivirksomheder.

Virksomheden har i et virksomhedsforløb i AI Denmark fået rådgivning af Alexandra Instituttet om, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at skabe en mere effektiv produktionsplanlægning.

Vi har fået afmystificeret AI og klarlagt, hvordan vi får bygget det ind i vores produkt som et af mange elementer.

Hans Jørgen Lynggard, direktør for softwarevirksomheden ROB-EX A/S

“Vi havde en idé om, at vi kunne lave et endnu bedre produkt ved at trække på nogle af de ting, som AI er ved være klar til at tilbyde,” siger Hans Jørgen Lynggard.

Han mener, at virksomheden har høstet flere gevinster ved at være med i AI Denmark.

”Vi har fået afmystificeret AI og klarlagt, hvordan vi får bygget det ind i vores produkt som et af mange elementer.”

Ifølge direktøren vil man med kunstig intelligens i fremtiden kunne tilbyde sine kunder et endnu stærkere produkt og gøre kunderne mere konkurrencedygtige og produktive.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Videointerviews: Få AI-inspiration fra Silicon Valley

I videoerne forneden kan du blive klogere på AI-udviklingen i Silicon Valley

Silicon Valley i USA er en smeltedigel, når det kommer til den teknologiske udvikling. Og også inden for kunstig intelligens sker mange af fremskridt.

AI Denmark og Innovation Centre Denmark Silicon Valley har netop lanceret en ny serie af videointerviews om kunstig intelligens, der tager sit afsæt i AI-udviklingen i kunstig intelligens.

Videoerne giver en unik indsigt i udviklingen inden for kunstig intelligens i Silicon Valley og har medvirkende eksperter og virksomhedsledere fra både etablerede virksomheder og startups Silicon Valley, som Cathja Windbæk Lind fra Innovation Centre Denmark Silicon Valley interviewer.

Det er et meget stort område, så vi ved aldrig, hvornår den næste disruptor kommer ind. Jeg tror, ​​at det er ret sandsynligt, at sammenkobling af forskellige domæner gennem AI og det at trække paralleller mellem forskellige applikationsdomæner vil få en meget stor betydning. Det handler om at lære noget nyt inden for et domæne og overføre det til et andet domæn

Elena Fersman, Vice President hos Ericsson og ansvarlig for virksomhedens AI-accelerator

Elena Fersman, Vice President hos Ericsson og ansvarlig for virksomhedens AI-accelerator, fortæller i denne video om it-kæmpens initiativer rettet mod at støtte startups og forskere inden for telekommunikationsbranchen med henblik på at drive nye AI-løsninger og innovationer, som samtidig gavner virksomheden.

“Det er et meget stort område, så vi ved aldrig, hvornår den næste disruptor kommer ind. Jeg tror, at det er ret sandsynligt, at sammenkobling af forskellige domæner gennem AI og det at trække paralleller mellem forskellige applikationsdomæner vil få en meget stor betydning. Det handler om at lære noget nyt inden for et domæne og overføre det til et andet domæne,” siger hun blandt andet.

Kunstig intelligens kan bidrage til at løse nogle af verdens største problemer

Autodesk udvikler 3D-programmer til design, teknik og konstruktion, og i videoen for neden kan du møde Karl Willis, Senior Research Manager hos Autodesk Technology Center i San Francisco.

Han deler sine tanker om, hvordan kunstig intelligens kan forbedre design- og konstruktionsprocessen i en virksomhed samt anvise løsninger på en række af de store samfundsudfordringer, vi står over for.

“Jeg tror på, at kunstig intelligens kan bidrage til at løse nogle af verdens største problemer, som f.eks. klimaforandringer. Det er fantastisk og viser en spændende fremtid,” siger han. 

“Hvordan lærer vi mere om universet? Hvordan redder vi faktisk planeten? Hvis kunstig intelligens kan bidrage til det, vil det være fantastisk.”

Computer vision har stort potentiale 

Det sidste videointerview giver dig indblik i startup’en Matroid, som specialiserer sig i AI-drevet computer vision. CEO og grundlægger, Reza Zadeh, giver indblik i computer vision og dens potentiale i forskellige brancher, ligesom han sætter det hele ind i en dansk kontekst. 

“Vindmøller skal inspiceres for fugleslag, rust og andre skader. Typisk flyver en drone rundt området og omkring vindmøllen. Derefter kigger en ingeniør på det videomateriale, som dronen tog. I stedet bør man gøre det automatisk med en computer vision-algoritme. Og det er præcis, hvad vi gør for en kunde i Danmark,” forklarer han.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Raptor Services: SMV’erne får nu råd til kunstig kundeintelligens

Kunstig intelligens, der indsamler og analyserer kundedata, har hidtil været forbeholdt store, ressourcestærke firmaer. Det har Raptor Services, som har været med i AI Denmark, lavet om på. Virksomheden licenserer sin AI-platform, så små og mellemstore virksomheder også får adgang til teknologien. Virksomheden har undervejs fået rådgivning af Alexandra Instituttet. 

Raptor Services arbejder på at gøre kunstig intelligens tilgængeligt for langt flere virksomheder

Softwarevirksomheden Raptor Services forbedrer kundeoplevelsen for sine kunders kunder. Saas-firmaets højteknologiske platform gør det muligt for kunderne at indsamle og analysere data om, hvad deres kunder foretager sig i de forskellige touchpoints på kunderejsen. 

Ved at analysere og forstå kundernes adfærd, kan kommunikationen mod kunderne målrettes og gøres mere relevant og personlig. Det
er en måde at yde en bedre service på, forklarer Jan Skov.

Han er COO hos Raptor Services, som har fået hjælp til at forfine sin AI-software af Alexandra Instituttet gennem et AI Denmark-forløb.

Ambitionen er at give SMVerne adgang til AI

Når man bruger maskinlæring og kunstig intelligens, anvender man i virkeligheden matematiske modeller og store datamængder til at forudsige hændelser. Hvis man kan forudsige, hvornår f.eks. en produktionsvirksomhed vil genkøbe smøremidler, kan man gøre kommunikationsprogrammerne mod kunden meget mere præcise og målrettede, fortæller Jan Skov.

”Det er en potent teknologi, der virkelig kan skabe meget værdi, men det er også avanceret og svært for virksomhederne at få greb
omkring,” påpeger han.

”Det kræver, at man ansætter data scientists med specielle kompetencer. Dem er der ikke ret mange af, og de er dyre at ansætte og svære at fastholde, så AI er noget, der hidtil har været forbeholdt større virksomheder.”

Raptor Services har identificeret et hul i markedet, og den rejse har AI Denmark været med på. 

”Vores vision var at gøre noget kraftfuld teknologi anvendelig for virksomheder, som ikke har ressourcer til at investere i det. Vi ville bygge et produkt ovenpå vores customer data platform, så SMVerne kan gøre brug af AI uden at ansætte specialister.”

”Når man ved, hvem de værdifulde kunder er, ved man, hvem man skal passe særlig godt på."

Jan Skov, COO hos Raptor Services

Hjælp til at holde på gode kunder

Men der var også andre problematikker, virksomheden ville give sig i kast med i sit AI Denmark-projekt, herunder hvordan man holder på kunderne eller vinder dem tilbage. Ambitionen var at forudsige og dermed forhindre churn, dvs. at kunderne stopper med at handle. Og hvis skaden er sket, ville Raptor Services kunne hjælpe kunderne med at reaktivere tidligere.

”Man opererer med et begreb, der kaldes kundens livsværdi, altså hvor meget kunden har købt tidligere, kombineret med hvad vi forudsiger, at kunden køber fremover,” fortæller Jan Skov.

”Når man ved, hvem de værdifulde kunder er, ved man, hvem man skal passe særlig godt på. Livsværdien identificerer også kunder, der er tabsgivende, fordi de kun køber produkter med lav margin eller krævende ift. logistik eller support.” 

Fik valideret potentiale

Inden for virksomhedsforløbet med AI Denmark fik Raptor Services bygget et framework, der blev lanceret på deres platform som proof of concept, dvs. en validering af løsningens tekniske og forretningsmæssige potentiale. På den måde kunne de afprøve teknologien og den forretningsmæssige værdi, før de udviklede den endelige løsning.

Firmaet etablerede en gruppe af fire kunder, der blev tæt involveret i produktudviklingen, og som testede produktet og gav feedback løbende. Efter at kunderne havde valideret produktet, havde udviklerteamet samlet den fornødne viden til at kunne gøre produktet færdigt.

Efter sommerferien lancerede Raptor Services en betaversion, som nu er ved at blive taget i brug af deres kunder.

”Det tager tid for nye produkter at blive adopteret. Så det er virkeligt glædeligt, at en lang række af vores kunder allerede har taget det i brug,” siger Jan Skov.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens. 

subpage

Mød en ny AI Denmark-virksomhed: MyDefense spotter fjendens droner

Det nye hold hos AI Denmark består af mere end 30 skarpe virksomheder, der f.eks. vil udforske deres muligheder med kunstig intelligens eller accelerere deres brug af teknologien.

En af virksomhederne, som netop har taget hul på et virksomhedsforløb i AI Denmark, er MyDefense. MyDefence er grundlagt af officerer, der har indsigt i militære operationer og avanceret radioteknologi. Virksomheden udvikler sensorer og effektorer til militærkunder for at afværge truslen fra fjendtlige droner.

Vi har stillet MyDefences CTO, Jan Johansson, tre spørgsmål, så I kan lære virksomheden at kende:

𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗳𝗼𝗿𝘃𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿 𝗜 𝗮𝗳 𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿𝗹ø𝗯 𝗺𝗲𝗱 𝗔𝗜 𝗗𝗲𝗻𝗺𝗮𝗿𝗸? 
“MyDefence har valgt at benytte AI Denmark, da det giver os en hel unik mulighed for at afprøve ideer og koncepter inden for AI/ML (kunstig intelligens/maskinlæring) hos nogen af landets førende eksperter på området. Drone detektion og -bekæmpelse er ofte meget data tungt pga. af de enorme mængder data der opsamles, og her passer AI/ML som fod i hose til at løse disse opgaver,” siger Jan Johansson.

𝗛𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝗵𝗮𝗿 𝗜 𝗺𝗲𝗹𝗱𝘁 𝗷𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿𝗹ø𝗯 𝗺𝗲𝗱 𝗔𝗜 𝗗𝗲𝗻𝗺𝗮𝗿𝗸?
“Ved at trække på kræfterne i AI Denmark får MyDefence mulighed for at nå nogle af de ideer, som der ikke er tid til i en travl hverdag. AI Denmarks eksperthold sørger for, at man hurtigt får analyseret sin case og dermed vinder værdifuld tid sammenlignet med at skulle gøre alle erfaringerne selv. Ligeledes bliver det hurtigt afklaret, om ideen og konceptet er godt eller om det skal forkastes,” siger han.

𝗛𝘃𝗼𝗿𝗱𝗮𝗻 𝗯𝗿𝘂𝗴𝗲𝗿 𝗜 𝗱𝗮𝘁𝗮/𝗔𝗜 𝗶 𝗷𝗲𝗿𝗲𝘀 𝘃𝗶𝗿𝗸𝘀𝗼𝗺𝗵𝗲𝗱 𝗶 𝗱𝗮𝗴? 
“MyDefence besidder selv en del AI/ML kompetencer og bruger det aktivt i vores drone detektions algoritme. Ligeledes er 5G droner et stort emne, da deres natur gør, at man må bevæge sig væk fra traditionelle detektions metoder og over på nye multi-facetterede detektions metoder, der markant øger mængden af data der skal behandles,” fortæller han.

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens.