AI hos tandlægen – men “kun” til planlægning

At lægge gode planer for optimal udnyttelse af ressourcer er absolut ikke et trivielt problem. Man skal ikke have særlig mange bolde i spil for antallet af mulige løsninger bliver decideret astronomisk.

Firmaet ClinicDrive arbejder med at tackle planlægningsudfordringerne på tandlægeklinikker, hvor man selvfølgelig gerne vil have en optimal udnyttelse af både tandlæger, assistenter, kliniklokaler, stole og andet udstyr.

ClinicDrive laver allerede software til klinik-planlægning, men har deltaget i AI Denmark-projektet for at få hjælp af en AI-ekspert og for at se om en solid dosis databehandling og et lag algoritmer kan gøre planlægningsværktøjet endnu bedre.

Jeg har haft besøg i studiet af direktør Michael Fynboe fra ClinicDrive og Nicolai Siim Larsen, der er adjunkt på DTU Compute.
Derudover har vi også tre korte AI-nyheder – og de handler denne gang om ophavsret, tyske AI-investeringer og Pink Floyd.