Man hører nogle gange, at ingen planer nogensinde overlever mødet med virkeligheden – og det er da også sandt, at man stort set altid skal justere undervejs især i større projekter. Men det betyder jo ikke, at man bare skal opgive al planlægning. Udfordringen er bare at forsøge at gøre planerne så realistiske som muligt – og her kan kunstig intelligens hjælpe, også når det gælder kolossale byggeprojekter til mange milliarder.
I denne episode skal vi møde Kristian Birch Pedersen, direktør i firmaet Exigo, og Bob Pepin fra Alexandra Instituttet, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.
Vi skal blandt andet høre om komplekse byggeprojekter, planlægning i flere dimensioner og computerspilagtige simulationer.