IO Group – Avanceret sortering kan gøre email til en leg

Der er nok mange derude, der har skulle slås med overfyldte email-indbakker og et stadigt voksende bagkatalog af opgaver, som man burde lægge i mapper og arkiveringssystemer – men bare aldrig får taget sig sammen til at tackle.

Heldigvis er der hjælp på vej i form af intelligente algoritmer, der kan analysere emails og lægge dem i de rigtige arkivmapper baseret på deres indhold.
I denne episode af AI Denmark Podcast taler vi med Jakob Antonsen der er stifter og direktør i firmaet IO Group, og Shuna Nazari, der er AI-ekspert på Alexandra Instituttet.

Vi skal blandt andet høre om forsikringssager, sprog-analyserende algoritmer og hvordan man træner sin kunstige intelligens på den smarteste og nemmeste facon.