Kunstig intelligens optimerer genanvendelse af it hos Tier1Asset

Kunstig intelligens optimerer genanvendelsen af bl.a. bærbare computere hos Tier1Asset i Nordsjælland.

Refurbishmentvirksomheden Tier1Asset med base i Lillerød i Nordsjælland er specialiseret i genanvendelse af it, herunder bærbare computere.

Konkret har virksomheden fået hjælp til at automatisere sin kategorisering af maskinernes tilstand.

Gennem sit AI Denmark-forløb, hvor virksomheden er blevet rådgivet af specialister fra Teknologisk Institut, har man kunnet reducere den tid, som medarbejderne er i kontakt med maskinerne, med cirka 10 pct.

Finalist i Danish AI Award

Hør produktchef Nicolai Glargaard fortælle mere om virksomhedens AI Denmark-forløb og muligheden for at vinde Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. i videoen foroven.

Videoen er optaget i forbindelse med en kampagne for Danish AI Award, hvor Tier1Asset kom i finalen og vandt en pris på 20.000 kr. som finalist i konkurrencen i 2022. Det var kaffevirksomheden BKI, som vandt hovedpræmien på 200.000 kr.

 

Hvis du vil vide mere…

Hvis du gerne vil blive klogere på andre virksomheders erfaringer med kunstig intelligens, kan du læse flere cases fra AI Denmark her:

Syncsence opdagede at AI var den eneste løsning på deres problem

IO Group gjorde vision til virkelighed med et virksomhedsforløb i AI Denmark

Bliv en del af AI Denmark

Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så kan I læse mere om, hvordan man ansøger via nedenstående link. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens.