Hvis udendørs, mobile robotter skal køre rundt, uden at mennesker overvåger og griber ind, når noget er ved at gå galt, står én ting helt klart: Sikkerheden skal være i højsædet.
Dermed skal de ikke alene kunne lokalisere eksempelvis mennesker, dyr, køretøjer og statiske elementer som en bænk eller et træ, men også klassificere hvilke objekter der er tale om. Sådan at robotten eksempelvis stopper, hvis den kører mod et menneske eller dyr.
”Lige så vel som robotten skal kunne positionere sig og navigere, skal den også kunne erkende den virkelighed, den befinder sig i. Her mener vi, at AI Denmark har givet et væsentlig bidrag til, at vi kan opnå det”
Tom Simonsen, direktør for og medstifter af Conpleks Innovation
Netop evnen til at detektere og klassificere objekter – en gren under feltet genstandsgenkendelse inden for kunstig intelligens – var omdrejningspunktet, da Conpleks Innovation i løbet af 2021 gennemgik et virksomhedsforløb i AI Denmark, som har til formål at styrke små og mellemstore virksomheders viden om og brug af kunstig intelligens.
”Lige så vel som robotten skal kunne positionere sig og navigere, skal den også kunne erkende den virkelighed, den befinder sig i. Her mener vi, at AI Denmark har givet et væsentlig bidrag til, at vi kan opnå det,” lyder det fra Tom Simonsen, der er direktør for og medstifter af Conpleks Innovation med base i Struer.
Han har bl.a. fortalt om erfaringerne fra virksomhedsforløbet til AI Denmarks podcast. Her betoner han vigtigheden af sikkerhedsaspektet i de mobile robotter hos Conpleks Innovation, som bl.a. udvikler udendørs, mobile robotter til landbruget og sport, såsom ved opkridtning af fodboldbaner.
”Der, hvor nogle af udfordringerne ligger, og hvor de ikke er helt løst endnu, er omkring sikkerhedsaspektet, f.eks. når der er tale om store maskiner, og hvis der er skærende redskaber på robotten,” siger Tom Simonsen i podcasten.
Simon Buus Jensen, ph.d.-studerende i kunstig intelligens ved Aalborg Universitet, bidrog i forløbet med at klarlægge Conpleks Innovations behov samt udforske de AI-værktøjer, der er tilgængelige på området.
I stedet for at bygge algoritmer fra bunden, som skal lokalisere og klassificere objekterne, udnyttede Conpleks Innovation under virksomhedsforløbet data fra platformen Yolo, der er en algoritme med speciale i genstandsgenkendelse, og som bl.a. opererer på baggrund af data, som bruges i forbindelse med genstandsgenkendelse hos selvkørende biler.
”Det er altid et godt udgangspunkt at se, hvilke lavthængende frugter der er. Eksisterer der allerede systemer, man kan bruge, og eksisterer der data inden for det domæne, man har? På den måde kan man afgrænse sit område og gøre brug af de værktøjer, der allerede er tilgængelige,” siger Simon Buus Jensen.
Metoden gjorde, at virksomheden hurtigt kunne teste, hvordan de agerer miljøer, hvor de opererer autonomt.
”Vi står et rigtig godt sted nu og ved, hvad vi kan, og hvad der er muligt. Det vil sige, at vi har fået systemet til at detektere relevante objekter for os – f.eks. mennesker, dyr og biler – og der ser vi en ganske høj sikkerhed i den detektering, der finder sted,” fortæller Tom Simonsen.
Han tilføjer, at softwaren i de udendørs, mobile robotter konkret foretager en sandsynlighedsberegning af, hvilket objekt den står over for.
”Det er meget vigtigt for os, at hvis de her robotter skal være autonome, så nytter det ikke noget, at de er 100 pct afhængige af en meget stabil mobildataforbindelse,”
Tom Simonsen, direktør for og medstifter af Conpleks Innovation
Ud over at få hjælp til at integrere den rette software fik Conpleks Innovation også et større indblik i den computerkraft, som er nødvendig for, at robotterne kan udføre tilstrækkeligt store beregninger lokalt uden at skulle være afhængige af at sende data op i skyen.
Når der er tale om udendørs, mobile robotter, som opererer i miljøer med eksempelvis mennesker, er det essentielt, at beregningerne for genstandsgenkendelsen kan udføres lokalt på robotten, da en afbrudt eller dårlig mobilforbindelse i værste fald kan medføre personskader, fordi robotten risikerer ikke at kunne udføre beregningen hurtigt nok, hvis data skal sendes op i skyen.
Virksomheden opnåede som følge af forløbet et såkaldt ”proof of concept”, hvor projektets værditilførsel til forretningen er blevet verificeret. Næste skridt er at arbejde videre med funktionaliteten, og i 2022 forventer direktøren, at man går på markedet med nye typer af udendørs, mobile robotter, der er mere intelligente.
Både Tom Simonsen og Simon Buus Jensen har flere gode råd at give videre til andre virksomheder, som ønsker at eksperimentere med kunstig intelligens.
Ud over at man med fordel kan vælge at benytte allerede eksisterende tekniske værktøjer – i modsætning til at bygge algoritmerne fra bunden – er det vigtigt at fokusere på, hvordan den kunstige intelligens kommer til at indgå i forretningen og organisationen, herunder hvilke kompetencer man skal bruge, og hvilken konkret værdi den kunstige intelligens skaber.
”Man skal ikke bare bruge AI for AI’s skyld,” lyder det fra Simon Buus Jensen.
Hvis du og din virksomhed ønsker at blive en del af et AI Denmark-forløb, så gå til ansøgningsformularen. Som deltagende virksomhed indgår man automatisk i konkurrencen om Industriens Fonds AI-pris, hvor man kan vinde 200.000 kr. til virksomhedens videre arbejde med kunstig intelligens.