AI DENMARK
PODCAST

Velkommen tilbage til AI Denmark, hvor jeg i denne første episode efter sommerferien har besøg af illustrator Malene Hald og infografiker Martin Kirchgässner.

De er ikke ligefrem enige om værdien, potentialet eller truslerne i billedskabende AI, men i fællesskab dykker vi ned i hvad genAI kan og ikke kan, og hvad teknologien og værktøjerne betyder for grafiske designere, illustratorer og andre som arbejder med billeder.

Det handler både om hvordan grafikere selv bruger tjenesterne, om det generelle kvalitetsniveau af AI-skabt grafik, og om den potentielle trussel mod grafikernes levebrød.

Derudover er der som sædvanlig korte historier fra AI-land – denne gang om præsidentkampagner, AI-bobler, talentspotting og meget mere.

Lyt med 🤖
Den 20. juni var AI Denmark-podcasten med til en workshop om AI, hvor deltagerne i fællesskab skulle forsøge at se 10 år ud i fremtiden, til 2034, og lave forskellige scenarier for hvordan AI på godt og ondt kunne komme til at påvirke vores private, professionelle og sociale liv – og endda også pitche firmaideer til de forskellige fremtidsscenarier.

AI Lab blev arrangeret af Innovation Center Denmark i Silicon Valley, Teknologisk Institut og det relative nystartede danske Institute of AI, og målet var at samle et bredt spektrum af både eksperter, studerende, virksomhedsfolk og almindeligt nysgerrige, og få en masse vidt forskellige perspektiver og scenarier.

Vi har talt med to arrangørerne, med en af oplægsholderne og selvfølgelig også med en håndfuld af deltagerne fra workshoppen AI Lab.

Lyt med 🤖
I denne episode får jeg besøg af antropolog og arbejdsmarkedsforsker Mark Friis Hau fra Københavns Universitet.

Han har netop forfattet en rapport om generativ AI og fremtidens arbejdsmarked, og har blandt andet set på hvordan de særlige danske forhold med stærke fagforeninger, overenskomstforhandlinger og flexicurity måske kan spille en rolle.

Mark Hau udforsker to grundlæggende scenarier:

– Det ene scenarie er, at AI overtager en hel masse af vores arbejdsopgaver så mange af os bliver arbejdsløse i kortere eller længere tid.

– Den anden mulighed er,  at AI giver os mulighed for at omforme og udvikle vores opgaver med hjælp fra kunstig intelligens, så vi fortsat kan blive på arbejdsmarkedet, men løser vores opgaver på nye måder.

Hør meget mere om dét i denne episode af AI Denmark, hvor vi også vender Apples bud på AI i din iPhone (AI står for Apple Intelligence!), og danske mediers trussel mod OpenAI.

Lyt med 🤖
De store sprogmodeller som GPT4 og Gemini og Claude er efterhånden blevet ekstremt avancerede og kapable. Men måske har de alligevel nogle svagheder.

Det er fx uklart og omdiskuteret hvilke data de er trænet på – og ikke mindst om de har haft ret til at bruge de store datasæt – og de engelske modeller kan også nogle gange havde udfordring med at skrive på små sprog som dansk.

Det er bare et par af de ting, som Dansk Sprogmodel Konsortium gerne vil tackle, og de håber at danske organisationer og virksomheder gerne vil donere data til arbejdet.

Jeg har besøgt Alexandra Instituttet, der er en af de stiftende partnere i konsortiet for at høre mere om ideen, arbejdet og udfordringerne. Her talte jeg med Jens Kaas Benner, leder af AI Lab i Alexandra Instituttet, og Anders Jess Pedersen og Rasmus Larsen, som er AI-specialister sammesteds.

Derudover er der selvfølgelig kort nyt fra AI-land, om Scarlett Johansson, GDPR-ballade og meget mere.

God fornøjelse 🤖
Den tilsyneladende uafvendelige AI-bølge rammer naturligvis også skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, hvor man slås med truslen om snyd på steroider, men hvor man også mange steder har kastet sig over at udforske, hvordan man kan undervise i og med AI.

Det mener de i hvert fald på Odense Tekniske Gymnasium, hvor første hold af elever til efteråret begynder på en studieretning i AI, i forsøget på at gøre eleverne klar til både skole, job og hverdag i en verden af kunstig intelligens.

For nylig besøgte jeg OTG for at tale med to af underviserne, Claus Scheuer-Larsen og Per Størup Lauridsen, og vi fik også selskab af rektor Birgitte Veje Bredahl.

De fortalte meget mere om baggrunden, visionerne og planerne for den kommende AI-studieretning.

Lyt med 🤖
Værktøjer som ChatGPT, Copilot og Gemini kan være fristende at bruge – men man skal have styr på sin sikkerhed – ligesom med alle andre it-løsninger.

Og især i firmaer og organisationer bør LLM-sikkerhed afgjort være på dagsordenen. Det gælder både vurdering af selve modellerne man bruger, udefrakommende manipulation af prompts, hvilke firmadata man risikerer at lække til modellerne, hvilke resultater man får og hvad man bruger dem til.

Jeg har haft besøg i studiet af Zaruhi Aslanyan, som er sikkerhedsarkitekt på Alexandra Instituttet og Michael Rømer Bennike, der er senior sikkerhedsarkitekt samme sted, for at høre mere om udfordringerne og hvad man kan gøre.

Desværre er der – ligesom med al anden it-sikkerhed – ikke nogle nemme løsninger…

Lyt med 🤖
Det er knap halvandet år siden ChatGPT blev lanceret, og bølgen af AI er skyllet ind over mange brancher – inklusive journalistikken, hvor både researchere, journalister, podcastere, redaktører, grafikere, fotografer og andre på godt og ondt har oplevet at generativ AI er blevet en del af hverdagen.

Men måske er vi alligevel ikke kommet særlig langt? Måske er vi stadig der hvor vi bruger teknologien til at gøre som vi plejer, bare hurtigere, i stedet for for at prøve helt nye og anderledes ting af? Eller måske rettere; at vi spørger hvordan vi kan bruge AI til at løse journalistikkens kerneopgave på en bedre måde?

Jeg har besøg af journalist, redaktør og SDU fellow Ida Ebbensgaard og af adjunkt Peder Hammerskov fra journalistuddannelsen på DJMX, som kom i studiet direkte fra Nordic AI in Media Summit 2024.

Derudover har vi som sædvanlig et par korte nyheder fra AI-land – denne gang blandt andet om spillelister i Spotify og endnu en satsning fra OpenAI-direktør Sam Altman.

Lyt med 🤖
I denne episode skal det handle om vejret og selvfølgelig om hvordan machine learning og AI kan hjælpe med at lave vejrudsigter og prognoser.

Google, Nvidia og Huawei har alle præsenteret AI-vejrmodeller som metodisk gør helt op med de kendte vejrmodeller, som typisk baserer sig på simulationer af atmosfæren og matematiske ligninger.

Vi har besøg af seniorforsker Leif Denby fra DMI, hvor man også er gået igang med at undersøge hvordan AI-metoderne kan bruges til at supplere de “gammeldaws” modeller.

Derudover er der også kort nyt fra AI-land, denne gang blandt andet om den lille karibiske nation, hvis top-level domæne ender på .ai

Lyt med 🤖
Der er næppe tvivl om at brugen af kunstig intelligens bringer mange problemer med sig. Det som virker smart på whiteboardet kan hurtigt blive ramt af både tekniske, juridiske og etiske bomber under systemet.

Der bliver talt meget om hvordan vi skal gøre AI mere gennemskueligt, og hvordan vi skal sikre os at de svar algoritmerne giver er korrekte. Og det er ambitioner som det er svært at være uenige med.

Men hvordan kan man vurdere AI-løsningerne, og forsøge at sikre sig, at de så godt som muligt overholder både etiske principper og gældende lovgivning?

Det er spørgsmålet som Per Rådberg Nagbøl fra ITU har forsøgt at besvare med værktøjet XRAI, som er udviklet i samarbejde med Erhvervsstyrelsen

XRAI opdeler udvikling, evaluering og tilpasning af AI-systemer i fire faser, med masser af tjeklister og kontrolpunkter – i håbet om at kunne hjælpe både offentlige institutioner og private virksomheder, der arbejder med AI.

Derudover er der også AI Siden Sidst – med historier om både industrispionage, AI Act og nye Nvidia-chips.

Lyt med 🤖
I denne episode ser vi nærmere på deepfakes og ikke mindst på de juridiske aspekter af fænomenet – fra personlighedsret til de strafferetlige forhold.

Deepfakes er en teknologi, der bruger kunstig intelligens til at skabe overbevisende billeder, lyd og video, hvor en persons ansigt eller stemme bliver erstattet med en andens. Afhængig af omstændighederne kan det faktisk give indhold, der er fuldstændig kunstigt fabrikeret, men ser helt ægte ud.

Deepfakes kan misbruges på mange måder – til politisk propaganda, phishing-angreb og fake news, men det er måske også på sin plads at nævne, at de ‘syntetiske medier’ også sagtens kan anvendes i mere positive sammenhænge.

Det er ikke umiddelbart åbenlyst hvad man kan gøre for at begrænse de negative konsekvenser af deepfakes, udover at retsforfølge de tilfælde hvor teknologien bliver misbrugt og overtræder gældende lov.

Det fortæller advokat Jakob Plesner Mathiasen fra Gorrissen Federspiel, som især beskæftiger sig med det man kalder entertainment-ret.

Lyt med 🤖
I denne episode ser vi nærmere på brugen af AI i advokatbranchen.

I juni sidste år fik den amerikanske advokat Steven Schwartz ørerne i maskinen, da det viste sig at han havde fået hjælp af ChatGPT i forberedelsen til en af sine sager.

Flere af de retssager som ChatGPT fandt frem til Steven Schwartz og hans hold var det pure opspind. ChatGPT havde ganske enkelt hallucineret dem frem. Ups.

Men derfor kan der jo sagtens være andre måder at bruge AI på i hverdagen, også hvis man er advokat eller arbejder i et advokatfirma. Og der er næppe tvivl om, at vi med de nyeste AI-modeller har fået værktøjer som sagtens kan tackle mange af advokaternes opgaver.

Jeg har besøgt Marlene Winther Plas og Sarah Paustian Sander i DLA Piper for at høre mere om hvordan advokater bruger AI i hverdagen – og ikke mindst hvor man måske skal være mere varsom…

Lyt med 🤖
Femtech er teknologi – gadgets, apps og tjenester – der er målrettet kvinder. Det kan være små devices der kan hjælpe med at forudsige at der er en hedetur på vej, apps som kan lave analyser af hvornår brugeren har ægløsning, eller “bare” almindelige tjenester som handler om at tracke sundhed og aktivitet, men som har særlig fokus på kvinders fysiologi og behov.

Og naturligvis kan AI også spille en stor rolle her – selvom det ligesom i alle andre sammenhænge kræver at man er bevidst om beskyttelsen af private data, problemer med bias, manglende transparens og de andre udfordringer ved anvendelsen af AI.

Jeg har haft besøg i studiet af Vanessa Carpenter, der blandt andet har arbejdet med forskning i produkter og tjenester i kategorien femtech.

Derudover er der som sædvanlig også korte AI-nyheder, denne gang blandt andet om deepfakes og hvordan spædbørn lærer sprog.

Lyt med 🤖
Som mange nok husker, så var der i starten af december sidste år temmelig meget tovtrækkeri i de sidste forhandlinger om den såkaldte AI Act, altså den europæiske forordning om kunstig intelligens.

Hele 37 timer skulle parterne sidde omkring bordet, helt op til deadline – og lidt over – før de blev enige, blandt andet om hvordan man overhovedet skal definere AI.

AI Act er blevet beskrevet som en regulering der tager udgangspunkt i beskyttelse af EUs borgere, og det er der naturligvis mange som er glade for – men ikke alle. AI Act er også blevet kritiseret for at lægge for store begrænsninger og administrative byrder på virksomheder, og kritikerne siger at det vil hæmme innovationen i Europa.

I denne episode dykker vi ned i EUs AI Act, som nu meget snart blandt andet kommer til at betyde, at alle tjenester, værktøjer eller produkter som bruger kunstig intelligens skal klassificeres for hvilket niveau af risiko løsningen har for brugerne

Vi har talt med professor Rebecca Adler-Nissen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet om hendes vurdering af forordningen, balancen mellem regulering og forretning, og hvordan den kommer til at beskytte EUs borgere

Derudover er der som sædvanlig korte AI-nyheder fra nær og fjern – denne gang blandt andet om kaniner og Kina.

Lyt med! 🤖
De store AI-modeller er trænet på helt kolossale mængder af data. Og modeller som fx Stable Audio, der kan lave AI-genereret musik, er trænet på tusinder og atter tusinder af sange, symfonier, tekster og andet input, og det er dét materiale som er råstof til de tekster eller musikstykker, som modellerne spytter ud.

Men det er ikke helt ligetil at finde ud af hvilke sange der er del af træningsmaterialet, eller hvordan sangskriverne (måske) skal kompenseres, hvis deres værker er blevet brugt i de store AI-modeller.

Som et nedslag i dén problematik har jeg inviteret Nicolai Franck fra KODA i studiet til en snak om sangskrivere, træningsdata, generativ AI og ikke mindst om penge og ophavsret.
I denne episode af AI Denmark ser vi tilbage på 2023 – året hvor både sprogmodeller, AI-regulering og dystopiske fremtidsvisioner for alvor blev mainstream.

Det bliver dog langtfra en altomfattende eller udtømmende gennemgang – til gengæld bliver det forhåbentlig afvekslende. Det har i hvert fald for mig været både informativt, hyggeligt og ikke mindst overraskende at tage sådan en lyntur gennem 2023, for det *er* virkelig vildt hvad der er sket på bare ét år.

Men for at skabe bare en lille smule overblik og ikke bare slavisk gennemgå 2023 måned for måned, så har jeg lavet en håndfuld kategorier, og fundet nogle af de vigtigste, sjoveste eller mest interessante historier fra hver kategori.

 Kategorierne er:
– techgiganter og big business
– produkter og tjenester
– kreative outputs
– kunstig intelligens i Danmark
– regulering og jura
– hype og dystopi

Velkommen til en tur med snapshots fra Mindernes Allé.

Tak for i år – og jeg håber vi høres ved igen i AI-året 2024 🤖
Tidligere i år præsenterede Goldman-Sachs en analyse, som viste at AI og automatisering globalt helt eller delvis ville overtage i størrelsesordenen 300 millioner jobs.

Det er dog klart, at det er meget svært at forudsige noget særligt præcist om konsekvenserne af AI-bølgen for arbejdsmarkedet – dels fordi det afhænger temmelig meget af den konkrete branche og det specifikke job, dels fordi der er voldsomt meget usikkerhed på spil.

Ser man lidt nærmere på den enkelte jobs, så er der nogle undersøgelser der viser, at konsulenter, der bruger AI er markant mere produktive end dem der ikke gør. Omvendt bliver resultaterne typisk mere ensartede og mindre kreative.

For at få et overblik på hvordan AI rammer jobs og arbejdsmarked i denne omskiftelige tid har jeg talt med Jacob Rubæk Holm, der er lektor på Aalborg Universitets Business School. Han har forsket i hvordan automatisering har påvirket arbejdsmarkedet, og følger naturligvis også den aktuelle bølge af generativ AI tæt.

Lyt med 🤖
I denne episode skal det handle om OpenAI og nyhederne fra deres udviklerkonference Dev Day.

Det er svært at forudsige hvad Sam Altmans fyring kommer til at betyde for OpenAI og udviklingen af nye tjenester og produkter, men firmaet har ansat en ny direktør og man må formode at de fortsætter driften, inklusive lanceringen af de nye produkter, de fortalte om på deres konference den 6. november.

Så i et hektisk forsøg på at følge bare nogenlunde med, sætter vi fokus på nyhederne fra Dev Day, med hjælp fra machine learning ingeniør Kasper Junge og lektor Roman Jurowetzki.

Og der er masser at tale om. Vi fik blandt andet en ny opdateret version af GPT-4 – som nu kommer med turboboost – lavere priser for forbrug, bedre tekst-til-tale, og meget mere. Og så var der især fokus på en slags personlige ChatGPT-assistenter, som firmaet kalder GPTs.

Lyt med 🤖
I denne episode besøger vi Thomas Terney, der aktuelt er stifter og direktør i svømmetracker-virksomheden Athlee, men også har en AI-forskerkarriere og mange års ledelseserfaring bag sig.
Han fortæller om hvordan han selv bruger generativ AI til massevis af opgaver i hverdagen, og ser et kæmpe potentiale i teknologien, ikke mindst for ledere.
Derudover har vi et par korte AI-nyheder – denne gang med fokus på regulering af kunstig intelligens.
Lyt med 🤖
Det er efterhånden et kendt problem, at internettet og de store datacentre bruger store mængder af strøm. Det bliver anslået, at nettet og datacentrene står for cirka 2 procent af vores samlede udledning af CO2, hvilket er omtrent det samme som flybranchen.
Derfor skal vi selvfølgelig være fokuseret på hvordan vi kan effektivisere og spare energi og mindske CO2-udledningen også – og det gælder også internettet og den aktuelle eksplosion i brugen af generativ kunstig intelligens.
Det er svært at få præcise tal uden at lave en masse overslag og antagelser, men på trods af udfordringerne er der heldigvis mange som forsøger at analysere strømforbruget – i håbet om at det også kan være med til at sætte gang i arbejdet med at effektivisere og optimere de store sprogmodeller.
Jeg har haft besøg i studiet af Kasper Groes Albin Ludvigsen, der har lavet indtil flere artikler med vurderinger af hvor meget strøm og CO2, de store sprogmodeller koster.
Derudover har vi også 3 korte AI-nyheder – om film, chips og privatliv.
Lyt med 🤖
Midt i en tid, hvor vi bliver overvældet af chatbots fra store amerikanske techfirmaer som OpenAI og Microsoft er der også masser af danske forskere, som arbejder på at lave dansk sprogmodeller, som både handler om konkrete værktøjer og en form for kulturkamp.
 
En af dem er professor Kristoffer Nielbo fra Aarhus Universitet, der i denne episode fortæller om kulturkamp, computerkraft og kolossale mængder af træningsmateriale, også her i Danmark.
 
Bagefter skal vi helt op i det store perspektiv, når vi spørger hvad det er, der gør mennesker til mennesker – og om maskiner en dag kan matche os på alle områder?
Christiane Vejlø forsøger at få os til at tænke over disse spørgsmål i sin nye bog, “Argumenter for mennesker”, og du kan møde Christiane i anden halvdel af episoden.
 
God fornøjelse 🤖
I denne episode skal vi fejre åbningen af et nyt center for forskning i sprog og kunstig intelligens, nemlig Center for Language Generation and AI (CLAI) på Aarhus Universitet.
 
Målet for centret er – som navnet antyder – at samle og styrke arbejdet med at forstå den generative AI, især set med danske briller.
CLAI åbnede officielt den 20. september med en heldagskonference på Aarhus Universitet, men allerede ugen inden var jeg ovre at snuse til arbejdet og tale med nogle af folkene bag.
 
Jeg talte med centerleder og professor Mads Rosendahl Thomsen om centrets vision, og med viceleder Rebekah Baglini om et par af de allerede igangværende projekter – som blandt andet handler om hvordan man skelner mellem tekst der er lavet af mennesker, og tekst der er lavet af AI.
Derudover har vi selvfølgelig korte AI-nyheder – om nye tilbud fra OpenAI, flere sure forfattere, og Amazons investering i Anthropic.
Der er næppe tvivl om, at chatmaskinerne er kommet for at blive – på godt og ondt. Ikke mindst i skolerne, hvor mange lærere og elever mere eller mindre åbent har brugt input fra samtale-robotterne i hverdagen.
 
Og det er netop en af motivationerne bag projektet SkoleGPT, der som navnet antyder er en chatbot som er beregnet til anvendelse i forbindelse med undervisningen i danske skoler – og som er gratis, overholder GDPR, og i øvrigt bygger på en open source-sprogmodel.
 
SkoleGPT er udviklet af Future Classroom Lab og Center for Undervisningsmidler ved Københavns Professionshøjskole – og de skriver at, “…som lærer kan du trygt inddrage ressourcen, når du arbejder med teknologiforståelse og tager de kritiske dialoger med dine elever om brug af AI som værktøj.”
Der er både tekniske, regulatoriske og undervisningsmæssige aspekter af chatbotten som langt fra er færdige eller bare nogenlunde afklaret. Det er folkene bag de første til at indrømme.
 
Så der er åbenlyst tale om en prototype, men det er faktisk en del af konceptet, fordi målet er at få en åben og oplyst dialog om hvor og hvordan man overhovedet kan og skal bruge den slags værktøjer i skolerne – en dialog som så kan være med til også at udvikle SkoleGPT videre.
 
AI Denmark har besøg i studiet af to af folkenbag, Martin Sønderlev Christensen fra Københavns Professionshøjskole, og Martin Exner fra Future Classroom Lab.
God fornøjelse 🤖
At lægge gode planer for optimal udnyttelse af ressourcer er absolut ikke et trivielt problem. Man skal ikke have særlig mange bolde i spil for antallet af mulige løsninger bliver decideret astronomisk.
 
Firmaet ClinicDrive arbejder med at tackle planlægningsudfordringerne på tandlægeklinikker, hvor man selvfølgelig gerne vil have en optimal udnyttelse af både tandlæger, assistenter, kliniklokaler, stole og andet udstyr.
 
ClinicDrive laver allerede software til klinik-planlægning, men har deltaget i AI Denmark-projektet for at få hjælp af en AI-ekspert og for at se om en solid dosis databehandling og et lag algoritmer kan gøre planlægningsværktøjet endnu bedre.
 
Jeg har haft besøg i studiet af direktør Michael Fynboe fra ClinicDrive og Nicolai Siim Larsen, der er adjunkt på DTU Compute.
Derudover har vi også tre korte AI-nyheder – og de handler denne gang om ophavsret, tyske AI-investeringer og Pink Floyd.

Vi er tilbage fra sommerferie, og glæder os til et efterår med masser af interviews og historier fra den stadig boblende gyde af kunstig intelligens.

I denne episode lægger vi ud med projektet “Øget kontinuitet i ældreplejen ved hjælp af kunstig intelligens”, der kort fortalt går ud på at hjælpe til med at planlægge kørsel og opgaver for personalet i ældreplejen i kommunerne.
 
Foreløbig har man afprøvet beslutnings-algoritmerne i både Aalborg og Syddjurs kommune, og det kan man høre meget mere om i denne omgang AI Denmark.

Inden da har vi selvfølgelig de korte AI-nyheder, hvor vi også kigger lidt tilbage på historier fra sommerpausen – og det skal både handle om OpenAI, om Zoom og om cybersikkerhed!

Podcastproduktion er ikke længere noget, der nødvendigvis kræver menneskelig indblanding – og det kan godt gøre vært på AI Denmark-podcasten, Anders Høeg Nissen, lidt nervøs.

Ikke desto mindre dykker han i denne episode ned i Botcaster-projektet og den automatiserede nyhedspodcast 5at8, der måske nu for alvor har smidt benzin på den brændende platform under mediebranchen.

Mød Rune Vendler og kom med bag kulissen, når Botcaster producerer en podcast-episode. I de korte AI-nyheder skal det handle om testfaciliteter og sædkvalitet, og så kommer vi med en anbefaling til mere AI-stof, hvis man ikke har fået nok.

Anbefalingssystemer eller recommender systems er algoritmer, der forsøger at forudsige, hvad brugere vil synes om, baseret på deres tidligere adfærd og præferencer. De bruges overalt på internettet til at anbefale indhold som film, musik, nyheder og produkter.

Anbefalingssystemer giver mange muligheder. De kan hjælpe med at reducere den overvældende mængde af indhold på nettet ved at filtrere og anbefale det mest relevante for hver enkelt bruger.

Men der er også udfordringer. Anbefalingssystemer kan skabe filterbobler og ekkokamre, hvor brugere kun eksponeres for indhold, der ligner det, de i forvejen kan lide.

Samtidig kontrolleres de fleste store recommender systems af techgiganter, der ikke mindst er styret af ønsket om profit – så hvem kommer anbefalingerne egentlig til gode?

Professor Mikkel Flyverbom fra Copenhagen Business School er en af vores mest aktive og kompetente stemmer i debatten om digitale rettigheder, techgiganter, politik og markeder.

Vært Anders Høeg Nissen taler i denne episode med Mikkel Flyverbom om recommender systems, herunder hvorfor de er så vigtige og ikke mindst: hvad vi kan gøre ved dem?

I denne episode skal vi se nærmere på ChatGPTs fætter, AutoGPT.Auto står for ‘automatisering’ og har ikke noget med biler at gøre. AutoGPT kan nemlig i en vis udstrækning handle selvstændigt, og peger måske på en fremtid med rigtige digitale assistenter, der kan lave ting for os i baggrunden. 
 
Til at fortælle mere om AutoGPT har vært Anders Høeg Nissen haft besøg i studiet af Adam Hede, der arbejder med generative AI i Implement Consulting Group, både internt og med firmaets kunder.Han er på seneste især blevet nysgerrig på de noget mere selvstændige alternativer som AutoGPT, BabyAGI, Godmode og flere andre projekter fra samme skuffe. Og Adam har også taget en version af AutoGPT med i studiet, så vi kan prøve at se hvad vi kan få sådan en AutoGPT til at hjælpe os med
I denne første “rigtige” episode af AI Denmark (version 2) får vært Anders Høeg Nissen besøg af adjunkt Sine Zambach fra Copenhagen Business School. Sine er også medlem af Det Dataetiske Råd hos Akademiet for Tekniske Videnskaber, en tænketank som netop har offentliggjort deres 5 dogmer – bud på hvordan man kan forholde sig overordnet til både muligheder og udfordringer ved kunstig intelligens.
Inden vi byder velkommen til Sine skal vi have en lille håndfuld korte AI-nyheder fra den store verden – og det kommer denne gang til også at handle om nogle af de store spørgsmål, om AI-regulering, muligheden for at indbygge en slags grundlov i sprogmodeller, og om risikoen for selve menneskehedens udryddelse…
God fornøjelse 🤖
Velkommen til den nye version af podcasten AI Denmark!
Projektet AI Denmark er et stort, dansk samarbejde som hjælper små og mellemstore virksomheder med at komme hurtigere i gang med at udnytte data og AI-værktøjer i deres digitale omstillingsproces.
Og indtil nu har podcasten AI Denmark primært være fokuseret på at fortælle om de virksomheder, der har deltaget i projektet – men nu skifter podcasten spor.
Fremover vil vi nemlig udvide perspektivet voldsomt og se på en lang række aspekter af AI-udviklingen, og samtidig dykke ned i både muligheder og udfordringer når det handler om kunstig intelligens – fortsat med udgangspunkt i Danmark og det danske samfund.
Værten er fortsat Anders Høeg Nissen, og i denne første, korte pilot-episode præsenterer Anders den nye version af podcasten, og sætter scenen for de – forhåbentlig – mange efterfølgende episoder 🤖😄🎧
Hvis du vil skrive til os med kommentarer, input eller ideer – så kan vi kontaktes på aidk@podlab.dk
Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Projektet er udviklet i samarbejde med og støttet af Industriens Fond.
AI Denmark er produceret af podLAB.
I denne episode handler det om droner og ikke mindst hvordan man opdager dem. Normalt sker det ved at opfange radiokommunikationen mellem drone og base, men måske kan man også simpelthen bare *lytte* efter lyden af droner?
 
Droner er forlængst blevet en del af krige og konflikter rundt om i verden – hvor man fx bruger små droner til overvågning eller modificerer dem, så de kan bruges som deciderede våben.
 
Derfor er teknologi som kan hjælpe med at opdage og udpege droner i luftrummet også blevet en vigtig del af forsvaret af både personnel og materiel.
 
Hidtil er dronedetektionen primært sket ved at spore dronernes radiokommunikation, men måske kan man også simpelthen lytte efter *lyden* fra de små maskiner.
 
Vi taler med Chief Technology Officer Jan Johansson fra firmaet MyDefence, der sammen med lektor Jesper Rindom Jensen fra Aalborg Universitet har undersøgt om det kan lade sig gøre at automatisere identifikationen af lyden fra droner.
Hvis man følger med i moderne sport, så ved man også at data spiller en stadig større rolle. Det gælder naturligvis også i fodbold, hvor de mange data kan bruges af trænere og spillere til at analysere og forhåbentlig forbedre deres præstationer – men det kan også bruges til at vurdere en spillers markedsværdi.
 

I denne episode tager vi et aktuelt kig på, hvordan teknologi og data spiller en stadig større rolle i fodbold – ikke så meget på banen, men i stedet når det handler om hvordan agenter bruger avancerede algoritmer og datamining til at formidle kontakten mellem fodboldklubber og spillere.

I agenturet People in Sport begyndte det med en slags pilotprojekt med fokus på målmænd, men der kom snart flere ideer til – om automatisk match af spillere og klubber, om spillerskader, fastsættelse af markedsværdi og meget mere.

Vi skal vi møde Tim Hilbert fra People in Sport, og postdoc Primoz Konda fra Aalborg Universitets Business School, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.

Til orientering: Interviewet med Tim og Primoz foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.
Rundt omkring i verden dør millioner af kvinder og børn i forbindelse med graviditet, fødsel eller efterfølgende komplikationer. Med appen Safe Delivery forsøger Maternity Foundation at vejlede fødselshjælperne – og nu skal AI gøre undervisningen i appen endnu bedre.
 

For mange mennesker er det opfyldelsen af en livsdrøm at skulle have et barn. Men desværre er det ikke altid at graviditeten går efter planen, og rundt omkring i verden dør hvert eneste år millioner af kvinder og børn i forbindelse med fødslen eller på grund af efterfølgende komplikationer. Problemet er særlig slemt i lande og områder, hvor der er begrænsede ressourcer og hvor der er svært at få den rette hjælp med adgang til hospitaler og jordmødre.

Organisationen Maternity Foundation arbejder på at gøre noget ved problemet, blandt andet med appen Safe Delivery, som kan give hjælp og støtte til fødselshjælpere, der skal tackle de svære situationer. Den indeholder masser af guides og vejledning, og har også integreret en e-læringsplatform, hvor brugerne hele tiden kan tilegne sig mere viden.

Appen har været genstand for et udviklingsprojekt hos AI Denmark, hvor man har undersøgt om man kan bruge data og algoritmer til at understøtte et godt læringsforløb.

Det fortæller denne gang Astrid Grønbæk fra Maternity Foundation og Daniel Hain fra Aalborg Universitet.

Til orientering: Interviewet med Astrid og Daniel foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.
Når man bygger et nyt hus eller en ny skole eller et nyt kontor, så er det sjælendt en del af proceduren at arkitekten og de nye beboere eller brugere af bygningen mødes efter 1 år for at se om hverdagen mellem væggene også lever op til de store visioner for de nye rum.

Når man bygger et nyt hus eller en ny skole eller et nyt kontor, så er det en del af proceduren at man mødes i den færdige bygning for at se om alting er lavet ordentligt, og om murene og vinduerne og indretningen nu er der, hvor arkitekten havde lovet.

Til gengæld er det sjældent at arkitekten og de nye beboere eller brugere af bygningen mødes efter måske 1 eller 3 år, for at se om hverdagen mellem væggene også lever op til de store visioner for de nye rum.

En mulig løsning på dén udfordring kunne være at bruge sensorer til at samle data om hvordan byggeriet bliver brugt i den første tid, analysere sensordata med AI, og se om brugen stemmer overens med drømmene og forventningerne.

I denne episode møder vi arkitekt Niels Toft Wendelboe fra JJW Arkitekter og arkitekt Rune Wehner fra Alexandra Instituttet.
I denne episode skal det handle om kaffe og bæredygtighed, og om hvordan man kan samle, analysere og anvende data om dyrkning, transport, ristning og alt det andet der hører til produktion og distribution af kaffe.

For de fleste danskere drikker kaffe. Meget kaffe. Men hvor kommer kaffebønnerne egentlig fra? Er det fairtradebønner? Hvor langt er de blevet transporteret? Har kaffebonden brugt kunstgødning? Og er ristningen sket med vedvarende energi?

Vi skal møde Christina Singh fra Peter Larsen Kaffe og Fritz Henglein fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Til orientering: Interviewet med Christina og Fritz foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.
Det er jo lidt fjollet at der ligger så meget værktøj rundt omkring og meget sjældent bliver brugt. Så hvad nu hvis man laver en online-tjeneste, hvor man kan leje udstyret når man skal bruge det, og som sørger for at der kun er den mængde udstyr, som egentlig skal bruges?
 

I denne episode skal det handle om værktøj og udlejning af værktøj, og om forsøget på at optimere anvendelsen af grejet, så der kun er det antal maskiner der er brug for på lageret, og så den enkelte kun betaler for værktøjet den tid de rent faktisk skal bruge det.

Det er en udfordring som faktisk godt kan løses med masser af data og et par snedige algoritmer. Det fortæller denne gang udviklingsdirektør Johnny Noisen fra Nethire, og statistisk konsulent Anders Reenberg Andersen fra DTU Compute.

Nethire fik i øvrigt en fornem andenplads ved Danish AI Awards 2022 for deres arbejde med at optimere og effektivisere udnyttelsen af maskiner og materiel.

I denne episode skal det handle om kaffe – og mere specifikt, hvordan kaffesmagere forsøger at skabe så konsistent og høj kvalitet som muligt.

Det kan være en stor udfordring, blandt andet fordi de rå kaffebønner aldrig er de samme fra sæson til sæson, og fordi både vejr, klima, transport og selvfølgelig ristning betyder meget for den færdige kaffe.

Det er en af grundene til, at man hos BKI Foods gerne vil have hjælp – og derfor har undersøgt om AI kan være vejen frem mod gode smagsprofiler, også når de rå bønner skifter karakter.

Fra BKI Foods fortæller indkøbschef Casper Rasmussen, og fra Teknologisk Institut kan man møde konsulent Simon Enni, der sammen med sin kollega Philipp Trenél har stået for udviklingen af algoritmen til BKI.

God fornøjelse ☕🤖

Hvert år bliver der skabt helt kolossale mængder af data rundt om på kloden. Et forsigtigt gæt lyder på, at alene i 2022 vil vi producere i størrelsesordenen 100 Zettabytes nye data – nyhedsartikler, billeder på Instagram, pdf-rapporter, videoer på YouTube og enorme mængder input fra sensorer alle vegne.

Med så meget ny information hele tiden – for slet ikke at tale om alt det gamle derude – så kræver det hjælp at finde hoved og hale i det hele. Det er her firmaet Impact Intelligence, deres AI og deres analytikere træder til.

Ved at lade algoritmerne indhente og sortere i store datamængder, og lade analytikeren uddrage og formidle den vigtigste viden, kan Impact Intelligence hjælpe kunder med at målrette indsatsen, justere strategien eller finde helt nye markeder – med fokus på energisektoren og andre bæredygtigheds-brancher.

Det kan godt være, at de fleste moderne virksomheder og arbejdsprocesser er blevet ‘paperless’ og kun har digitale dokumenter – pdf’er, mails, tekst og så videre.

Men det betyder ikke, at man uden videre kan finde det man skal bruge, når man skal bruge det. Tværtimod kan det nogle gange betyde, at man står med helt uoverskuelige mængder af tekst, talt, grafer eller anden information og bare må give op.

Danske Harald Collet stiftede i 2017 virksomheden Alkymi i New York, præcis for at tackle denne udfordring med AI. Algoritmer kan nemlig hjælpe med sortere i dokumenterne, uddrage de relevante data, og finde det vigtigste indhold.

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

God lytning!

Netflix-algoritmer i kemisk virksomhed
Esti Chem laver kemiske produkter baseret på planteolier, til brug for formulering af smøremidler, trykfarver, rensemidler og den slags.
 
I AI Denmark-forløbet har virksomheden arbejdet med udvikling af et såkaldt Product Recommender Tool – ligesom dem man kender fra Netflix, Amazon og andre webtjenester.
 
Flere konkurrenter har digitale værktøjer til produktudvælgelse på deres website, men de er alt for store og komplicerede at anvende, at de forsøger at dække ”alt”. Esti Chem vil være tilfredse med at dække 90-95%, men til gengæld gøre det på en nem og intuitiv måde.
 
I episoden kan du møde direktør Thomas Mathiesen fra Esti Chem og lektor Roman Jurowetzki fra Aalborg Universitets Business School.

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

God lytning!

DAN GELVAN - AI HJÆLPER ISRAELSKE SUNDHEDS-STARTUPS
Når man siger kunstig intelligens, så er man også nødt til at sige data – som er det råmateriale algoritmerne skal trænes på og lære af, hvis de skal fungere intelligent.
Sundhedsvæsenet er et af de områder, der sidder på enorme mængder af data om bogerne og deres sygdomshistorier – det gælder i hvert fald herhjemme, og ikke mindst i Israel, hvor myndighederne har databaser der går mange år tilbage. 

I denne episode skal vi møde Dan Gelvan, der er født og opvokset i Danmark, men har boet i Israel i mange år. Dan har en forretningsbaggrund, men har især beskæftiget sig med investeringer i teknologi- og life science-virksomheder. Senest har han så valgt at blive direktør i firmaet t-syte, der har fokus på anvendelsen af AI indenfor sundhedsdata, og hjælper startups med både penge og viden, så de kan gøre AI til en forretning. 

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

God lytning!

 INROPA – AI HJÆLPER ROBOTTER MED AT MALE
Hvis man vil sætte en robot til at male en genstand, fx en vinduesramme eller et stålelement til et byggeri, så er det ret vigtigt, at den ved hvad den skal male og især hvad den ikke skal male. Det er jo spild af tid og maling hvis den fx også maler ophængningen eller bare sprøjter maling ud i luften fordi den ikke helt kan finde ud af hvor genstanden egentlig er.

Den danske virksomhed Inropa laver software, der styrer de robotter, som maler alt fra vinduesrammer til stålelementer i byggeri – og de har i AI Denmark udforsket, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe med at gøre robot-malerne smartere. I denne episode kan du møde direktør Henrik Andersen fra Inropa og Simon Buus Jensen, Ph.D-studerende på Aalborg Universitet, der har været AI Denmarks ekspert på casen.

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

God lytning!

DANNY LANGE – SYNTETISKE DATA KAN TRÆNE DINE ALGORITMER

Det dansk-stiftede firma Unity laver især software til spiludvikling – men deres AI-værktøjer kan også bruges til at programmere robotter, lave trafik-analyser af store byggerier og meget mere. Det fortæller Danny Lange, der er Unitys VP of AI and Machine Learning, og som især af fascineret af mulighederne i det man kalder syntetiske data, når algoritmerne skal trænes.

Syntetiske data er “kunstige” data, som kan lade algoritmerne udforske langt flere potentielle situationer eller dimensioner af et problem, end hvis man er begrænset til at bruge data fra “virkelige” fysiske sensorer eller andre input.

Danny har også gode råd til virksomheder, der gerne vil i gang med AI – fra det helt lavpraktiske (som at være sikker på at der er et problem, det giver mening at tackle med AI) til integrationen af AI i firmaets strategi.

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

God lytning!

VELKOMMEN TIL AI DENMARK PODCAST SÆSON 2

 AI Denmark er et treårigt projekt, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at komme hurtigere i gang med at udnytte data og AI-værktøjer i deres digitale omstillingsproces.

I podcasten taler vi med en række af deltagerne om deres oplevelser og erfaringer med at implementere AI-løsninger i deres virksomheder,  og vi skal også møde nogle af de eksperter, som har hjulpet dem undervejs.

Du kan også møde en håndfuld danske eksperter og iværksættere fra udlandet, som allerede arbejder strategisk med AI i deres virksomheder, og som forhåbentlig kan tjene som ekstra inspiration. 

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

God lytning!

 

AVANCERET SORTERING KAN GØRE EMAIL TIL EN LEG

Slip for manuel sortering af emails i mapper, og lad sprogalgoritmerne hjælpe med at lægge de digitale sager på rette hylde.

Der er nok mange derude, der har skullet slås med overfyldte email-indbakker og et stadigt voksende bagkatalog af opgaver, som man burde lægge i mapper og arkiveringssystemer – men bare aldrig får taget sig sammen til at tackle.

Heldigvis er der hjælp på vej i form af intelligente algoritmer, der kan analysere emails og lægge dem i de rigtige arkivmapper baseret på deres indhold.

I denne episode af AI Denmark Podcast taler vi med Jakob Antonsen der er stifter og direktør i firmaet IO Group, og Shuna Nazari, der er AI-ekspert på Alexandra Instituttet.

Vi skal blandt andet høre om forsikringssager, sprog-analyserende algoritmer og hvordan man træner sin kunstige intelligens på den smarteste og nemmeste facon.

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

God lytning!

 

LAD COMPUTERENS KAMERA-ØJNE SE EFTER FEJL 

SerEnergy (Advent Technologies) laver brændselsceller til backup-batterier, og har undersøgt muligheden for at bruge computer vision og AI til at se efter fejl i røntgenbilleder af cellerne.

Computere er efterhånden blevet rigtig gode til at se verden omkring sig. Eller rettere; vi er blevet gode til at lave smart software som kan analysere billeder og video fra computernes kameraer, og regne ud hvad de viser. Men de avancerede algoritmer skal oplæres, og det sker ofte gennem en kombination af store datamængder og input fra eksperter af kød og blod.

I denne episode af AI Denmark Podcast skal vi møde Technology Team Manager Søren Juhl Andreasen fra SerEnergy (Advent Technologies), som laver brændselsceller og bruger AI til at se efter fejl i cellerne – og vi får også selskab af Ph.D-studerende Simon Buus Jensen fra Inst. f. Mediologi, Aalborg Universitet, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.

Vi skal blandt andet høre om computervision, om hvordan man finder fælles fodslag i billedanalysen og hvordan Søren og Simon har arbejdet sammen om udviklingen af Advent Technologies’ case-studie.

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

God lytning! 

FÅ STYR PÅ ENERGIFORBRUGET I BYGNINGER

Sensorer kan samle masser af data om bygningers energiforbrug. Men det kræver AI at skabe overblik og dermed muligheden for at nedsætte forbruget smart.

Hvis vi gerne vil arbejde i retning af en bæredygtig fremtid er det vigtigt ikke at bruge mere energi end nødvendigt. Det gælder i alle områder af samfundet, inklusive naturligvis vores bygninger, store som små. Det er en udfordring som kunstig intelligens kan hjælpe med at løse, og det skal vi høre meget mere om den næste halve times tid.

I denne episode skal vi møde Henrik Lund Stærmose, direktør i Neogrid, og Michael Anker Guldager, der er konsulent i Teknologisk Institut.

Det handler blandt andet om intelligent energivisualisering, overvågning og styring, og om at bruge avancerede algoritmer til at regne på de mange sensordata, der bliver opsamlet i bygningerne.

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

God lytning!

Styr på tid og penge i store byggeprojekter

Det er næsten som en multidimensionel, AI-styret udgave af SimCity, når store milliardbyggerier skal planlægges.

Man hører nogle gange, at ingen planer nogensinde overlever mødet med virkeligheden – og det er da også sandt, at man stort set altid skal justere undervejs, især i større projekter. Men det betyder jo ikke, at man bare skal opgive al planlægning. Udfordringen er bare at forsøge at gøre planerne så realistiske som muligt – og her kan kunstig intelligens hjælpe, også når det gælder kolossale byggeprojekter til mange milliarder.

I denne episode skal vi møde Kristian Birch Pedersen, direktør i firmaet Exigo, og Bob Pepin fra Alexandra Instituttet, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.

Vi skal blandt andet høre om komplekse byggeprojekter, planlægning i flere dimensioner og computerspilagtige simulationer.

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet, så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.

God lytning!

Gør jagten på en ledig p-plads til en leg 

Slip for endeløse rundture i jagten på en ledig plads, og lad AI-appen fortælle dig hvad chancen er for at finde et sted at parkere bilen i nærheden.

Hvis man nogensinde har prøvet at køre forgæves rundt i byen og jagte en ledig parkeringsplads, så vil man afgjort også være glad for at høre, at kunstig intelligens måske kan hjælpe i fremtiden. Algoritmerne kan nemlig forudsige hvor stor sandsynligheden er for at finde en parkeringsplads i et bestemt område på et bestemt tidspunkt, så man selv kan beslutte om man skal tage chancen eller forsøge at køre et andet sted hen.

I denne episode skal vi møde Tan Tran fra parkerings-appen Papp, og lektor Per Bækgaard fra DTU Compute, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.

Vi skal blandt andet høre om sensordata fra P-huse, om vejrudsigter og om hvordan man gør en app nem at bruge.

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet, så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.

God lytning!

Gør komplekse lovtekster forståelige 

Det ville være fantastisk hvis alle love og regler var nemme at læse og forstå for os mennesker. I mellemtiden kan man tage avancerede sprogalgoritmer i brug til “oversættelsen”.

Hvis man nogensinde har forsøgt at stave sig igennem en lovtekst og de mange og ofte snørklede paragraffer, så ved man hvor svært det kan være at forstå hvad den egentlig betyder. Så det ville jo være smart, hvis man kunne få en kunstig intelligens til at læse og “oversætte” teksten, så det er meget nemmere at regne ud hvad man må og ikke må.

I denne episode skal vi møde Morten Marquard, stifter og CEO i DCR Solutions som arbejder med sprogteknologi og forretningsprocesser, og vi får også selskab af professor Thomas Hildebrandt fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.

Vi skal blandt andet høre om hvordan man lærer en maskine at forstå lovtekster, og om perspektiverne for digitalisering af offentlige ydelser.

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet, så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.

God lytning! 

Mobile robotter på jord og græs 

Når robotter skal på græs, kræver det både navigationshjælp, genkendelse af forhindringer og processorer, der ikke sluger for meget strøm.

Rundt omkring i verden bliver der arbejdet hårdt på at udvikle selvkørende biler, der skal kunne køre os rundt på vejene mens vi selv læser, ser film eller bare snakker med hinanden. Men det er langt fra de eneste autonome robotter, vi kan regne med at se mere til i fremtiden. Vi kender allerede støvsugerrobotter og græsklipper-robotter – og de bliver bare bedre og bedre til at tackle tæpper, fodboldbaner, grøftekanter eller hvor de nu skal køre. Det kræver dog både masser af data, kunstig intelligens og ny hardware at gøre de mobile robotter i stand til at løse deres opgaver på bedst mulig vis.

I denne episode skal vi møde medstifter Tom Simonsen fra Conpleks, som laver autonome robotter, og vi får også selskab af Simon Buus Jensen fra Aalborg Universitet, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.

Det skal både handle om græsklipper-robotter, data fra trafik og kørsel, og hvordan man kan køre avancerede algoritmer uden at bruge alt for meget strøm.

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.

Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet, så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.

God lytning!

se også

virksomhedsforløb

vil du høre mere? kontakt os!

danish ai awards

Jeg er interesseret i at høre mere om AI Denmark